Bevægelsesbånd

• Vær opmærksom på at designe aktiviteter, så mange elever kan være i gang på samme tid. Kø er en “killer”, der kan gå meget ud over intensiteten.
• Brug flere rekvisitter, så mange er i gang.
• Lav flere af den samme type baner.
• Sæt i gang i flere små aktiviteter, som eleverne kan rotere imellem.

• “Alle” betyder at både børn og voksne, elever, lærere og pædagoger er med aktivt.
• Udbyd aktiviteter, der har forskelligt indhold på forskellige dage i ugen, i stedet for en hel uge med samme aktivitet, fx basketball.
• Indfør et “skal være med”, ligesom med mad; du ved ikke, hvad du ikke kan lide, før du har “smagt” det. Elever har altid favoritter, de rigtig gerne vil, eller som de plejer at falde for. Men skub dem til at udvide horisonten og deltage i andre, spændende, anderledes, nye aktiviteter.
• Show off. Gør aktiviteten synlig – lige midt i skolegården, så det bliver indbydende og vækker børnenes nysgerrighed.

• God planlægning, genkendelse og struktur er guld værd. Ingen tilfældigheder.
• Hav en fast plan for bevægelsesbåndet. Erfaringen siger, at det virker godt med struktur over fx fem uger, hvor det samme tema går igen hver mandag, hver tirsdag osv. Aktivitetsindholdet skal være en vekslen mellem noget, eleverne kender fra sidste uge, noget nyt eller en videreudvikling.
• Lav en “cliffhanger” til næste dag eller næste uge. Det motiverer børnene til at være med og tydeliggør, at der er en sammenhæng og progression i hele forløbet.

• Bevægelsesbåndet har ofte laveste prioritet ift. lokaler. Flyt fokus til, at det er en fordel, som tvinger jer til at variere og udnytte fx gangarealer eller en aula til bevægelse. De fleste skoler har dog altid mulighed for at lægge bevægelsesbåndet udendørs, så det kan altid være dit sikre valg i planlægningen.
• Hav en grejbank med nogle simple materialer, der altid er til rådighed og klar til at tage i brug: Bolde, spillekort, terninger, musik, højtaler, kegler, sjippetov, ringe.
• Det kan være en god idé med en fordelingsplan, så alle ved, hvornår de har mulighed for specifikt grej og bestemte lokaler.

• Det er vigtigt, at pædagoger og lærere kan sparre med hinanden, så motivation og gejst opretholdes.
• Hav bevægelsesbåndet med som et fast punkt på møderne. Her kan gode idéer og aktiviteter, der har været vellykket, bringes op, så alle kan få glæde af dem.
• Hjælp hinanden med at bevare den gode energi og den faste planlagte struktur, som er en forudsætning for gode aktiviteter.

• Bevægelsesbåndet kan have flere formål:
  1) Det kan handle om, at eleverne får pulsen op, så de fysisk og kognitivt får god energi.
  2) Det kan også handle om, at elevernes trivsel skal styrkes, og at de skal opbygge gode sociale relationer til deres skolekammerater.
• Lav forskellige grupper, så eleverne er sammen med nogle forskellige.
• Lav aktiviteter, der styrker relationerne, hvor eleverne er sammen i par eller mindre grupper.

Det er en udfordring at eleverne selv skal opsøge aktiviteten, når aktiviteterne er et frivilligt tilbud, fx i et frikvarter. Løsningen kan være, at alle “tvinges” i gang til at deltage i styrede aktiviteter.

På nogle skoler er bevægelsesbåndet et tilbud, som eleverne også kan vælge fra. Her er det vigtigt, at personalet aftaler på forhånd, hvordan disse elever hjælpes til at bevæge sig. Forslag til hjælp kan være:

• En plan eleverne kender, der indeholder forskellige aktiviteter, der rammer forskellige elever.
• Enkelte elever skal prikkes på forhånd, så de er med i en bestemt aktivitet.
• En pædagog/lærer skal have øje for de elever, der fravælger bevægelse, og have som opgave at få eleverne i gang.
• Eleverne er med til at vælge eller udvikle aktiviteter.

Fastholdelse: Tilbyd mange aktiviteter, der forpligter. Så aktiviteten “kun” kan løses, hvis man bliver i den, evt. sammen med en makker.

Bevægelsesbånd kan være den aktive pause, der får elevernes energiniveau til at stige. Og det har faktisk en god effekt på deres læringspotentiale.

• Hvis en elev har haft en aktiv pause med høj puls, viser erfaringer, at eleven en uge senere vil være bedre til at løse den samme opgave end sidemanden, der har brugt pausen på at se tegnefilm.
• Hvis aktiviteten placeres umiddelbart før en læringssituation, kan eleverne reagere hurtigere og med større nøjagtighed på en række kognitive opgaver.

For at bevægelsesbåndet skal fungere er opbakning fra ledelsen alfa og omega. Det er vigtigt, at der fra ledelsens side gives ressourcer til at forberede og gennemføre det gode bevægelsesbånd. Det handler bl.a. om:

• Forberedelsesmuligheder til planlægning.
• Koordinering og sparring med hinanden – tid til at mødes.
• Mulighed for faste lokaler og rekvisitter.

At ledelsen ser, hvad der sker i et bevægelsesbånd, er vigtigt og har signalværdi. Afsæt tid til at gå en runde i bevægelsesbåndet jævnligt. Det giver samtidig mulighed for at snakke med pædagoger/lærere ud fra virkelige eksempler.

Det er en rigtig god idé at inddrage børnene så meget som muligt. Sæt aktiviteter i gang og spørg efter deres gode idéer til justeringer, udviklinger eller ændringer af aktiviteten.

Brug tid på evaluering i slutningen af hvert bevægelsesbånd ved at stille kegler op i en række, der viser en skala (1-5). Spørg børnene: “Hvor meget power var der i dag?”, “Hvor sjovt var det i dag?”, “Hvor meget power gav du i dag?” – på en skala fra 1-5 hvor 1 er meget lidt og 5 er rigtig meget. Lad børnene stille sig hen til den kegle, som er deres svar.