Forside/Bevægelse på specialskoler/Bevægelse sammen ud i livet

Bevægelse sammen ud i livet

Et projekt for, med og på specialskoler

Projektet ”Bevægelse sammen ud i livet” havde fokus på at understøtte trygge, sociale bevægelsesfællesskaber på specialskoler. I årene 2023-2024 blev der i samarbejde med fire projektskoler udviklet materialer og et kompetenceløftsforløb, der har til formål at klæde personalet på til at få bevægelse ind i skoledagen på en måde, der ikke skaber uro og kaos, men som understøtter glæde, trivsel og fællesskab.

Kompentenceløftsforløbet udbydes i dag til alle specialskoler, der ønsker at skabe bedre forudsætninger for at øge deres elevers trivsel gennem bevægelse.

Projektets formål

Det store formål

“Vi vil styrke elevers
sociale kompetencer, generelle trivsel og skoletrivsel
gennem understøttelse af trygge bevægelsesfællesskaber
på tværs af den fulde skoledag”

Elever rustes

En større andel af eleverne rustes
til at deltage i bredere fællesskaber – i skolen såvel som i fritiden.

Daglig praksis

Det pædagogiske personale arbejder i deres daglige praksis målrettet med aktive fællesskaber som virkemiddel til at skabe og fastholde trygge, sociale fællesskaber blandt eleverne.

Bevægelse som redskab

Bevægelse og bevægelsesfællesskaber bliver etableret og anvendt på tværs af det pædagogiske personale som et redskab til at fremme trygge, sociale fællesskaber blandt eleverne.

Støtte og udvikling

“Bevægelse sammen ud i livet” er støttet af TrygFonden med 1,7 millioner kroner. Projektet er udviklet i samarbejde med Videnscenter om Handicap.

Kompetenceløft

Deltagere på kurset klædes på til at få bevægelse ind i skoledagen på en måde, der ikke skaber uro og kaos, men som understøtter glæde, trivsel og fællesskab.

Målgruppe

Materialet og kurset henvender sig til pædagogisk personale på specialundervisningstilbud.

konkret materiale

Et output fra projektet: Aktivitetskort

Som en del af projektet blev der udviklet en række aktivitetskort.

Aktivitetskortene er 52 små lege og aktiviteter, der kan hjælpe med at regulere elevernes arousal og opmærksomhed i klassen. Kortene er inddelt i fem kategorier: indre ro, fokus, energi, ro på stol samt terningeaktiviteter.

Kortene kan anvendes i undervisningen af hele klassen eller af enkelte elever og er egnede til både voksenstyrede og elevstyrede aktiviteter.

Artikler om projektet

Konference gav inspiration til masser af bevægelse i skolen

Hjælp på vej til bevægelse i specialundervisningen

Børnehavebørn i leg, der holder hinanden på skuldrene i en række

Nyt projekt skal styrke trivslen hos børn i specialundervisning

Søgning