bevægelse for børn på specialskoler
Bevægelse er det magiske middel
specialundervisningstilbud
Derfor skal du arbejde med bevægelse med dine elever
Du er ekspert. Det er dig, der hver dag har med børn med særlige behov at gøre. Men er du og tryg ved og god nok til at arbejde med bevægelse som et redskab til at skabe en bedre dag for dine elever? Hvis ikke, så er her bare et par grunde til at gøre det:
- Børn med særlige behov er ofte forstyrret på deres sanseindtryk og har brug for at få trænet og udviklet deres sansemotoriske fundament – det sker gennem leg, bevægelse, sansning og interaktion med andre mennesker.
- Børnene kan få reguleret deres arousal-niveau gennem bevægelse.
- Dine elever er grundet adfærdsmæssige, sociale, emotionelle eller kognitive vanskeligheder ofte er afskåret fra fællesskaber med jævnaldrende i grundskolen såvel som i fritiden. Derfor skal du hjælpe dem med at indgå i små, trygge bevægelsesfællesskaber.
kursusforløb
Den nemmeste svære vej
Det er ikke lige ud af landevejen at arbejde med bevægelse og børn med særlige behov. Men når det lykkes – så har det en afgørende og positiv effekt på børnene.
Dansk Skoleidræt har udviklet et kompetenceløftsforløb, der giver en personalegruppe gode forudsætninger for at kunne give deres elever en god skoledag med og gennem bevægelse.
Forløbet er bygget op af tre moduler á 2,5 timers varighed og tilrettelægges i høj grad ud fra den enkelte skoles behov og udfordringer.
Kurset er blevet testet på fire specialskoler. 90 % af deltagerne har svaret i en efterfølgende evaluering, at de oplever, at det er meningsfuldt at implementere bevægelse i skoledagen, og 74 % føler, at deres kompetencer til at implementere bevægelse i skoledagen er øget.
Med hjem fra kurset får deltagerne et hæfte og en række aktivitetskort.
baggrundsviden
Derfra ved vi, hvad vi ved
En stor del af den viden, vi i Dansk Skoleidræt har om børn med særlige behov, har vi fra projektet “Bevægelse Sammen Ud i Livet”.
Et projekt, der gav mulighed for at udvikle og teste den absolut bedste måde at styrke personale på specialundervisningstilbuds kompetencer og tryghed i forhold til at bruge bevægelse på og med deres elever.
Evalueringen i projektet taler for sig selv, og et solidt fundament for Dansk Skoleidræts videre arbejde på området blev lagt.
Materialer og aktiviteter
Kom godt i gang med aktivitetskort
Et godt sted at starte i arbejdet med regulerende aktiviteter er med aktivitetskortene. De kan anvendes i undervisningen af hele klassen eller af enkelte elever.
Kortene er egnet til både at kunne anvendes som voksenstyrede og elevstyrede aktiviteter, og er inddelt i fire kategorier: indre ro, fokus, energi samt terningeaktiviteter.
Materialet er af god kvalitet, er let anvendeligt og kan anvendes uden forberedelse.