Vi hylder ildsjælene
Danmarks Sejeste Idrætslærer


Hvem er Danmarks Sejeste Idrætslærer?
DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt kårer hvert år Danmarks Sejeste Idrætslærer eller Idrætslærerteam.
Der er nu åbnet for nye indstillinger til prisen. Kender du en sej idrætslærer eller idrætslærerteam, så udfyld din indstilling senest 8. december via formularen.

Fokus på fællesskab
DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt vil skabe større anerkendelse af idrætsfaget og understrege, hvor vigtig idræt og bevægelse er for børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Med Prisen “Danmarks Sejeste Idrætslærer eller idrætslærerteam” sætter vi fokus på og hylder de idrætslærere, som mestrer at gøre idrætsfaget til et fag, hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor alle elever inkluderes i bevægelsesfællesskabet.
Danmarks Sejeste Idrætslærer eller idrætslærerteam sikrer en høj didaktisk kvalitet, favner alle elever og giver gode og meningsfulde oplevelser med idræt – oplevelser som motiverer og inspirerer eleverne til bevægelse både som hold og individuelt, hvor hver elev føler sig set og betydningsfuld i fællesskabet.

Fede præmier på højkant
Danmarks Sejeste Idrætslærer eller idrætslærerteam vinder 25.000 kr. fra A-Sport til brug på nye redskaber og udstyr til idrætsundervisningen på skolen. Vinderen vinder også gavekort til kurser til alle idrætslærere på skolen fra Dansk Skoleidræt.
Prisen overrækkes ved et stort kåringsarrangement på vinderskolen.

Vindere gennem tiden
- 2024: Kit Aagesen Goth, Nykøbing Sjælland Skole, Odsherred Kommune
- 2023: Anne Møller fra Th. Langs Skole, Silkeborg Kommune
- 2022: Jette Brostrup Jensen fra Vemmelev Skole, Slagelse Kommune
- 2021: Vibeke Korup fra Antvorskov Skole, Slagelse Kommune
- 2020: Nick Sønderskov Hansen fra Ejstrupholm Skole, Ikast-Brande Kommune
- 2019: Kristian Christrup Larsen fra Lille Næstved Skole afd. Karrebækvej, Næstved Kommune
Juryen bag kåringen
En jury bestående af fem personer inden for skole, idræt, bevægelse og trivsel er med til at udpege vinderen. Mød dem her.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev “Nyt fra Skoleidrætten”






