Sikkerhed ved redskabsgymnastik

Redskabsgymnastik giver gode muligheder for elevernes motoriske udvikling og alsidige kropslige læring. Eleverne kan arbejde med at hænge, svinge, rotere, bære egen kropsvægt og svæve efter afsæt fra fjedrende redskaber.

Netop derfor stiller redskabsgymnastik særlige krav til sikkerheden. Læreren skal være opmærksom på redskabernes tilstand, flytning, placering og sikring, brug af fjedrende afsætsredskaber, progression, organisering, parkour og modtagning.

Selvom skolelederen har det endelige ansvar, har idrætslæreren pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det betyder blandt andet, at idrætslæreren skal tjekke, i det omfang det er muligt, at gymnastiksalens og idrætshallens løse og faste redskaber er forsvarlige at bruge.

Skolens gymnastiksal eller idrætshal bør efterses én gang årligt af en fagkyndig. Samtidig er det vigtigt, at idrætslæreren løbende tjekker de redskaber, der anvendes i undervisningen.

Fejl og mangler skal rapporteres til en tilsynsførende idrætslærer, hvis skolen har en sådan, eller direkte til skoleledelsen, så fejl og mangler kan blive udbedret.

Det er særligt vigtigt at tjekke:

• om gulvet er plant og rent
• om bomme, tove og ringe fungerer, som de skal
• om der er knækkede ribber
• om hestes og bukkes ben kan justeres og låses
• om kørehjulene på plinten kan bremses
• om skridsikre fødder og dupper på redskaber fungerer og ikke er i stykker
• om skummet i nedspringsmåtter skaber sikre landinger, så eleverne ikke mærker gulvet

Med tiden kan redskaber som nedspringsmåtter blive mindre skridsikre. Hvis skummet samtidig er blevet for blødt, bør måtten udskiftes eller kun bruges sammen med eller oven på andre måtter.

Hvis skummet er i orden, kan man i stedet udskifte betrækket, bruge et skridsikkert net under måtten eller placere måtten, så den ikke kan skride.

Mange nye redskaber har hjul, som gør dem lettere at flytte. Der findes dog stadig redskaber, som er så tunge eller svære at håndtere, at det kræver mindst to lærere eller flere elever at flytte dem.

Når redskaber skal flyttes, skal arbejdet planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Løft og bæring skal vurderes i forhold til byrdens vægt og afstanden fra ryggen under løftet. Risikoen for skader forværres, hvis løft foregår skævt i forhold til kroppen, startes med et ryk, bremses pludseligt, foregår i højt tempo eller foregår fra lave højder.

Placering og stabling af redskaber skal kunne foregå i en forsvarlig arbejdsstilling og uden fare for, at redskaberne skrider eller vælter.

Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det gælder altid, når manuel håndtering indebærer sundhedsfare. Måtter bør fx flyttes med måttevogne.

I selve undervisningen er eleverne ikke omfattet af arbejdsmiljøloven. Men når det handler om arbejdsfunktioner, der ikke sker i selve undervisningssituationen, fx flytning og løft af gymnastikredskaber før og efter undervisning, gælder særlige regler.

Unge under 18 år må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt kan skade deres sundhed eller udvikling.

Det betyder, at unge i videst muligt omfang skal undgå at løfte eller bære byrder, der vejer over 12 kg.

Det kan være en fordel, at læreren på forhånd udarbejder illustrationer over, hvor redskaberne skal placeres, og hvilke elever der skal klargøre de forskellige opstillinger.

Eleverne bør instrueres i, hvad redskaberne hedder, hvordan de løftes og håndteres, og hvordan de justeres og sikres.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på:

• at bomme er sikret med korrekt placerede pløkke og eventuelt trækiler
• at hestes og bukkes ben er justeret og fastlåst
• at nedspringsmåtter er placeret, så de ikke kan skride ved landinger og afsæt
• at der er tilstrækkelig afstand til loft og væg
• at skumredskaber er placeret stabilt og skridsikkert
• at redskabernes stabilitet og skridsikkerhed passer til det, de skal bruges til
• at redskabernes højde og indbyrdes placering passer til elevernes forudsætninger
• at løse genstande som måttevogne, overtrækstrøjer og vandflasker er placeret væk fra elevernes bevægelsesbaner

Redskaber, der er ustabile eller skrider på gulvet, bør undgås i lege og øvelser med høj fart og konkurrenceelementer.

Der er kommet mange nye fjedrende afsætsredskaber, fx airtrack, teamtrack, fiberbaner og KG-springbræt.

Redskaberne gør det lettere for eleverne at udføre spring, som tidligere krævede trampet eller særlige tekniske og kropslige forudsætninger.

De fjedrende redskaber udvider elevernes muligheder for at få oplevelser med kroppen i bevægelse. Samtidig stiller de særlige krav til sikkerheden, fordi de giver mulighed for større højde og teknisk sværere spring.

Sikkerheden handler især om organisering, instruktion og modtagning.

Trampetten hører til gruppen af fjedrende afsætsredskaber. Det betyder, at den kan bruges mere differentieret end tidligere.

Der er ikke længere særlige regler og krav om brug af trampet i folkeskolen, og det er blandt andet muligt at anvende trampet i forbindelse med forlæns og baglæns salto.

Saltorotationer kan dog være forbundet med øget risiko, hvis undervisningen ikke foregår forsvarligt. Derfor bør læreren følge de anbefalinger, der er formuleret for sikker undervisning.

Det frarådes at bruge fritstående stortrampolin.

For idrætslærere i skolen er basis-kompetenceniveauet og “trampetbasis” særligt relevant.

Ved horisontale saltorotationer skal der bruges forhøjet landingsflade, der som minimum flugter med afsætsredskabets højeste kant.

Springtyper:

• Eleven må maksimalt foretage én rotation omkring horisontal akse.
• Horisontale rotationer med afsæt fra minitrampolin må kun ske uden forudgående tilløb.
• Alle øvrige spring med og uden tilløb tillades.

Når minitrampoliner ikke anvendes af faglærer, skal de opbevares aflåst. Faglæreren forventes at opbevare nøglen.

Trampetbasis-forløbet skaber grundlag for, at læreren kan varetage en sikkerhedsmæssigt forsvarlig undervisning.

Det omfatter blandt andet:

• hensigtsmæssige redskabsopstillinger
• klare aftaler og instruktioner
• sikker modtagning
• progression tilpasset den enkelte elev

Når der arbejdes med frie saltorotationer og overslagsbevægelser efter afsæt med høj fart, bør læreren være den ene af to modtagere.

Når der bruges gymnastikredskaber i idrætsundervisningen, bør læreren give eleverne mulighed for gradvist at vænne sig til redskaberne.

Eleverne skal have erfaringer med de bevægelsesmuligheder, som redskaber og opstillinger giver. De skal mærke, hvilke redskaber der er hårde, bløde, glatte, ru, runde og kantede, og de skal afprøve stabilitet og skridsikkerhed under trygge rammer.

Efterhånden som eleverne får kropslige erfaringer med redskaberne, kan udfordringerne øges og tilpasses elevernes forudsætninger.

For at sikre et højt aktivitetsniveau bør undervisningen organiseres, så eleverne arbejder i grupper eller på redskabsbaner, hvor de er aktive på forskellige måder.

Når mange elever arbejder samtidig, stiller det krav til lærerens overblik og til elevernes forståelse af instruktionerne. Derfor skal instruktionerne være præcise og forståelige, og eleverne skal have tillid til hinanden.

I en tilvænningsfase er tillidsøvelser centrale.

I redskabsgymnastik bør læreren vurdere, hvilket fodtøj der er mest hensigtsmæssigt.

I de fleste tilfælde er bare fødder at foretrække. Bare fødder eller gymnastiksko giver god bevægelse af foden og mulighed for at stå godt fast på gulvet.

Strømper bør undgås eller kun bruges, når der ikke skal løbes.

Hvis der arbejdes med forhindringsbaner, fysisk træning, sørøverleg, parkour eller lignende, kan indendørssko være at foretrække.

Brug af airtrack og teamtrack bør foregå med bare fødder eller gymnastiksko.

Brug af ure og smykker øger risikoen for skader.

En finger kan fx gribe fat i en halskæde eller ørering under modtagning, og et ur kan ramme en kind.

Derfor bør elever og lærere ikke bære smykker eller ure i redskabsgymnastik eller i idrætsundervisningen generelt.

Parkour, freerunning og urban tricking kan inddrages i idrætsundervisningen.

Parkour kan udvikle elevernes evne til at få øje på bevægelsesmuligheder og samtidig vurdere egne forudsætninger samt forhindringers stabilitet og holdbarhed.

Det er centralt, at eleverne lærer at lande, rulle og passere redskaber og forhindringer på en måde, der både er effektiv og sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

De samme overvejelser gælder som i den øvrige undervisning i spring og redskabsgymnastik. Det gælder blandt andet redskabernes tilstand, placering og sikring samt tilvænning, progression og organisering.

Samtidig er det vigtigt, at sikkerheden tilrettelægges i nødvendigt omfang, så eleverne også kan opleve de centrale værdier og bevægelseskvaliteter i parkour, fx frihed, autonomi og let, lydløs og flydende bevægelse.

Eleverne bør lære at tage imod hinanden og give hinanden feedback.

Det kan sikre et højt aktivitetsniveau og give flere tilgange til læring, fx efterligning, refleksion og instruktion. Det kan også styrke elevernes ansvar, samarbejde, kommunikation og tillid.

Idrætslæreren skal i højere grad undervise og vejlede i modtagning end selv udføre al modtagning. Læreren skal dog vurdere elevernes forudsætninger og den indbyrdes tillid.

Eleven skal:

• forstå det ansvar, der er forbundet med modtagning
• kunne holde fokus på aktiviteten
• have tilstrækkelig fysisk og motorisk kapacitet til at udføre modtagningen
• have bevidsthed om egen kunnen og egne begrænsninger

Hvis undervisningen tilpasses elevernes forudsætninger, og der opbygges et tillidsfuldt miljø, kan eleverne arbejde med modtagning allerede i indskolingen.

Modtagning er en færdighed, der skal læres og øves på samme måde som gymnastiske færdigheder.

Grundreglerne er:

• Modtagerne skal altid yde maksimalt for, at eleven ikke slår sig.
• Modtagningen skal udføres så tæt på eleven som muligt.
• Modtagerne skal stå i god balance og kunne flytte sig med øvelsen eller springet.
• Der skal være en klar aftale mellem eleven, der springer eller udfører øvelsen, og eleverne, der modtager.

Læreren skal vurdere, om eleverne udfører modtagningen sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ergonomisk korrekt.

Læreren kan drages til ansvar, hvis han eller hun handler groft uforsvarligt. Det kan fx være ved at lade elever udføre spring uden modtagning, som de ikke har forudsætninger for, eller ved at lade elever tage imod hinanden uden forudgående instruktion og uden vurdering af elevernes forudsætninger.

Ved frie saltorotationer og overslagsbevægelser efter afsæt med høj fart bør læreren være den ene af to modtagere.

• AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø
• Ung med job: Løft og skub
• SpringSikker: Springsikker 1