Vinteridræt: Sikkerhed i sne og på is

Vinteridræt kan give eleverne gode oplevelser og læring, men aktiviteter i sne og på is kræver særlig opmærksomhed på sikkerhed.

Når vinteraktiviteter indgår i idrætsundervisningen, skal læreren overveje både undervisningens mål, indhold og form samt de særlige muligheder og risici, der knytter sig til vinteridræt.

Vinteridræt foregår ofte uden for skolens område, fx på ekskursioner eller studieture i udlandet. Derfor skal læreren være særligt opmærksom på transport, aktiviteter og tilsyn.

Når der undervises i sneen og på isen, skal læreren leve op til bekendtgørelsen om tilsyn med eleverne på samme måde som ved andre aktiviteter i skoletiden.

Undervisningen skal foregå forsvarligt og uden unødig risiko for elevernes sikkerhed.

I en række tilfælde vil der være tale om skærpet tilsyn. Det betyder, at læreren hele tiden er synlig og sikrer sig, at eleverne overholder sikkerhedsanvisningerne.

Det fremgår ikke præcist af bekendtgørelsen om tilsyn med folkeskolens elever eller af fagplan, læseplan og vejledning i idræt, hvornår der er tale om skærpet tilsyn i forbindelse med vinteridræt generelt eller ved specifikke aktiviteter.

Det giver læreren en vis handlefrihed, men det stiller samtidig store krav til læreren og skolelederen om at forudse mulige risikomomenter.

---

Svaret er både ja og nej.

Ja, fordi der findes tragiske eksempler på skiløbere og personer på skitur, som er omkommet eller kommet meget alvorligt til skade.

Nej, fordi skiløb almindeligvis ikke er farligt, når man kører med omtanke.

Problemet ved vinteridræt er især de alvorlige skader. Dødsfald er yderst sjældne, men alvorlige ulykker kan ske, fx ved kollision med andre skiløbere, træer eller anlægsstrukturer.

Kælkning og lignende i skiområder kan være meget farligt. Derfor skal læreren være opmærksom på, at eleverne ikke leger eller kælker ukontrolleret i skiterrænet.

Skiløb kan betragtes som en risikoaktivitet, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke er påpasselig. Mange alvorlige ulykker skyldes påkørsler. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at køre kontrolleret, hensynsfuldt og ansvarligt.

God skiteknik kan være med til at forebygge skader, og skiundervisning anbefales derfor.

Ved alpint skiløb ses blandt andet knæskader, hovedskader og skulderskader.

Ved snowboard ses blandt andet håndledsskader, hovedskader, skulderskader og rygskader.

Ved snowblades har der været flere skader end ved almindeligt skiløb, især når udstyret bruges uden sikkerhedsbindinger.

Ved langrend og telemark anslås antallet af skader at være lavere og mindre alvorlige end ved alpint skiløb. Telemarkskiløbere, der kører på pister, off-pist og i park, må dog antages at have samme skadesmønster som alpinløbere.

I snowparks og funparks kan der være flere og mere alvorlige skader. Risikoen for skader på hoved, nakke og ryg er forøget.

Samlet set kan mange skader og uheld forebygges, hvis man kører fornuftigt, er i rimelig form og stopper i tide, når man bliver træt.

---

Det internationale ski og snowboardforbund, FIS, har vedtaget færdselsregler, der beskriver ansvarlig adfærd på pisterne. Reglerne skal forebygge uheld og gælder for alle skiløbere og snowboardere.

Eleverne bør kende, lære og respektere reglerne. Hvis man skader andre ved at bryde reglerne, kan man risikere erstatningsansvar og strafansvar.

1. Vis hensyn til andre, og udsæt ikke andre for fare.
2. Hav kontrol over fart og adfærd, og tilpas farten efter færdighedsniveau, terræn, vejr, sigtbarhed og trafik.
3. Vælg spor, så du ikke er til fare for dem, der kører foran dig.
4. Overhal kun, hvis den langsommere løber har plads til sine bevægelser.
5. Orientér dig opad og nedad, før du starter, genoptager løbet eller klatrer op ad pisten.
6. Stands ikke på snævre eller uoverskuelige steder, medmindre det er nødvendigt.
7. Gå eller klatr i pistens kant, hvis du skal bevæge dig til fods på pisten.
8. Respektér skiltning, påbud og advarsler.
9. Yd hjælp ved ulykker.
10. Udveksl navn og adresse ved uheld, også hvis du er vidne.

Danmarks Skiforbund har udarbejdet en plakat med de 10 regler – hent den her.

---

De officielle norske fjeldregler (senest revideret i 2016) kan bruges som støtte, når eleverne skal færdes i vinterfjeld.

1. Planlæg turen, og meld ruten til andre.
2. Tilpas turen efter evner og forhold.
3. Tag hensyn til vejr- og skredvarsler.
4. Vær forberedt på uvejr og kulde, også på korte ture.
5. Medbring nødvendigt udstyr, så du kan hjælpe dig selv og andre.
6. Tag sikre vejvalg, og kend til lavinefarligt terræn og usikker is.
7. Brug kort og kompas, og vid altid, hvor du er.
8. Vend om i tide. Det er ingen skam at vende om.
9. Spar på kræfterne, og søg ly, hvis det er nødvendigt.

---

I parker, pukkelspor og portbaner gælder særlige uskrevne regler og rutiner. De skal ses som en uddybning af FIS-reglerne, når man bevæger sig i mere specialiseret terræn.

• Stå eller stop aldrig i landinger eller på hop.
• Stå aldrig på rails og bokse.
• Start i startboksen i crossbaner, ikke midt i banen.
• Stop aldrig op i en crossbane.
• Forlad banen hurtigst muligt, hvis du falder.
• Vær opmærksom på signaler fra andre i parken.
• Tjek, at andre ikke bruger hop eller rails, før du selv kører.

• Stå aldrig under et hop.
• Kør kun i pukkelsporet, hvis dine evner er gode nok til ikke at genere andre.
• Kryds aldrig et pukkelspor.
• Stop aldrig op i et pukkelspor.
• Forlad sporet hurtigst muligt, hvis du falder.
• Vær med til at vedligeholde sporet.

• Kør aldrig i en portbane uden tilladelse, eller hvis det ikke tydeligt fremgår, at banen må bruges af alle.
• Start aldrig midt i en portbane.
• Hvis du skal passere en portbane, skal du altid orientere dig op ad pisten først.

---

Man kan skelne mellem alvorlige sikkerhedsrisici og mere banale skader.

Alvorlige sikkerhedsrisici handler om fatale skader og risiko for liv og førlighed.

Banale skader kan fx være forstuvninger, brud og slag.

Begge typer skal tages alvorligt og minimeres. Ved de alvorlige risici bør der være nultolerance. Ved mindre skader må elever og forældre leve med en vis risiko, fordi fysisk aktivitet ikke kan gøres helt risikofri.

Alvorlige risici kan være:

• hypotermi
• forfrysninger
• kollisioner

Banale skader kan være:

• brud
• forstuvninger
• slag

---

Hvis der sker et uheld, skal ulykken standses, og den tilskadekomne skal markeres, fx med et par ski på kryds foran uheldet.

Skab ro og overblik, og berolig den tilskadekomne. Som udgangspunkt bør én person blive hos den tilskadekomne, mens en anden henter hjælp eller kører til nærmeste lifthus.

Vurdér hurtigt, om der er behov for lægelig assistance.

De almindelige regler for førstehjælp og akutte idrætsskader gælder også i sneen. Man skal dog være særligt opmærksom på at pakke den tilskadekomne ind, så personen ikke bliver afkølet.

Sørg for at have telefonnummer til den lokale redningstjeneste med. Det findes som regel på pistekort og løjpekort.

---

Hypotermi er, når kroppens temperatur falder til under 35 grader. Ekstrem afkøling er forbundet med livsfare.

Hypotermi kan opstå hurtigt, fx hvis en person falder i koldt vand. Det kan også komme snigende som et gradvist varmetab over længere tid.

Hypotermi forebygges ved at undgå situationer, hvor man ikke har kontrol over varmetabet. Det handler blandt andet om at undgå at blive våd og kold og om at kunne skabe et isolerende rum, hvor varmetab undgås.

Hvis en person er alvorligt afkølet, bør opvarmningen ske stille og roligt. Den tilskadekomne skal pakkes ind, så personen ikke mister yderligere varme. Kernen af kroppen skal varmes langsomt op, og arme og ben kan pakkes ind separat med overlevelsestæpper.

Skaf hjælp hurtigst muligt, og få personen bragt i sikkerhed og til overvågning.

Forfrysninger kan være alvorlige og forekommer i forskellige sværhedsgrader.

De forebygges ved at være klædt godt på og være forberedt på vejrforholdene. Ved vinteraktiviteter er der reel risiko for forfrysninger, især når det blæser.

Særligt udsatte områder er hud, der er blottet, fx ansigt, næsetip, ører og kinder. Fingre og tæer kan også være meget udsatte.

Forfrysninger viser sig først ved smerte, prikken i huden og derefter følelsesløs og hvid hud. Dybe forfrysninger kan give hævelse, blærer og sorte fingre eller tæer. Ved dybe forfrysninger skal man søge lægehjælp.

Hold øje med dig selv og hinanden. Ved tegn på forfrysninger skal man søge læ, dække det ramte område til og varme det langsomt op.

Undgå at gnide på det ramte område, da det kan forværre skaden.

Ved meget lave temperaturer frarådes langrend, og det er uforsvarligt at tage grupper med i fjeldet, medmindre de er meget erfarne og har specialudstyr.

---

Ved alle vinteraktiviteter anbefales det, at de ansvarlige lærere har en lille førstehjælpstaske med, så mindre skader og sår kan håndteres.

Det er også en god idé at have et termotæppe eller overlevelsestæppe med, så en tilskadekommen kan holdes tør og varm, mens der ventes på hjælp.

På fjeldture og lignende, hvor gruppen bevæger sig væk fra civilisationen, er det nødvendigt at have udstyr med, der kan hjælpe gruppen i en nødsituation.

Eleverne bør være bevidste om sikkerheden og vide, hvordan de skal handle, hvis de ser en tilskadekommen.

---

Ved vinterfjeld bør man blandt andet have:

• mobiltelefon til nødopkald
• powerbank og viden om mobildækning
• førstehjælpstaske og varmetæppe
• vindsæk
• skovl eller sneskovl
• søgestang eller sonde
• eventuelt nødblus og pandelygte
• liggeunderlag
• tydelige farver, fx rød eller gul, så man kan blive fundet

Giv besked til fx receptionen, før I tager afsted. Andre bør vide, hvor mange I er, hvilken rute I følger, og hvornår I forventer at være tilbage.

Undersøg den lokale vejrudsigt, og vær opmærksom på, at vejret kan skifte hurtigt.

I alpinområder bør man blandt andet have:

• mobiltelefon til nødopkald
• powerbank og viden om mobildækning
• førstehjælpstaske og varmetæppe
• hjelm til alle deltagere
• håndledsbeskyttere til snowboardløbere, især begyndere og letøvede

---

Børn og unge skal altid køre med hjelm.

Hjelmen beskytter mod mange skader, men den er ikke en garanti mod alvorlige ulykker.

Hjelm kan mindske mange læsioner ved mindre kollisioner, snit fra ski, grene og liftuheld. Den beskytter dog kun til en vis grad og kan ikke forhindre de mest alvorlige ulykker.

Derfor skal eleverne lære, at hjelm ikke må give falsk tryghed. Man skal stadig køre kontrolleret, hensynsfuldt og med afstand til andre.

Pak hjernen ind, men brug den.

---

Alpine ski og efterhånden også telemarkski har sikkerhedsbindinger. Bindingen skal sikre, at skien sidder godt fast, men kan falde af ved styrt, hvor der ellers er risiko for vrid og brud.

Det anbefales, at fagfolk i butikker eller udlejning justerer bindingerne.

Mindre børn og begyndere kan med fordel have bindingerne stående lidt lavere end deres vægt angiver, men bindingen kan strammes, hvis den falder for let af.

Brug fagfolk, så læreren ikke står med ansvaret for elevernes udstyr.

---

Hvis skolen tager på studietur til alpine områder eller nordiske fjelde, er det oplagt at gøre turen til en del af et større undervisningsforløb.

Forløbet kan hjemmefra omhandle fysisk træning, vinteridrætters historie og kultur, skiteknik, udstyrslære, planlægning og sikkerhed.

Brug personer med de rette faglige kompetencer.

Brug guide eller bjergfører ved fjeldture og off-piste.

Brug uddannede vinterfriluftslivsvejledere.

Hvis det ikke er muligt at bruge fagpersoner ved aktiviteter uden for etablerede områder, bør man holde sig til sikrede og etablerede områder.

---

Det er en stor fordel at have en fast struktur, når der undervises i sneen.

I undervisningssituationer bør gruppen fylde så lidt som muligt, så andre løbere kan undvige, og så deres løb ikke forstyrres. Det er også lettere at kommunikere, når gruppen er tæt samlet.

Lav præcise aftaler om, hvad eleverne gør, hvis de bliver væk, hvis en lift går i stå, hvis en elev falder af liften, eller hvis området eller lifterne lukker.

Læreren kan både køre foran og bagved gruppen. Det anbefales ofte, at læreren kører forrest for at vise, hvor gruppen skal stoppe, og for at undgå, at eleverne kører ned ad pister, de ikke magter.

I slæbelifter er det at foretrække, at læreren kører sidst og beder gruppen vente på toppen.

Hvis det er forsvarligt, at eleverne træner selv, kan man bruge en buddy-ordning, hvor eleverne følges i grupper på tre. Hvis én kommer til skade, kan en anden blive hos den tilskadekomne, mens den tredje henter hjælp.

Ved samling, instruktion, smøring af ski, omklædning eller pauser skal gruppen træde ud af sporet, så andre løbere kan komme forbi.

Respektér altid kørselsretningen i sporene.

Ved tekniktræning er det en fordel at bruge et stadion eller områder med god sigt, hvor eleverne kan løbe rundt eller frem og tilbage.

På længere ture og i fjeldet skal eleverne lære, at de går som gruppe. Læreren skal være omhyggelig med valget af de elever, der går forrest. De skal vide, hvor de skal gå hen, hvordan der samles op, og hvad de skal gøre, når gruppen når frem.

Gruppen bør gå i et roligt og konstant tempo. Byrderne bør fordeles, så de stærkeste hjælper de svageste.

---

Læreren har ansvar for elevernes sikkerhed i skoletiden. Samtidig er det et vigtigt mål med undervisningen, at eleverne lærer at tage ansvar for deres egen og andres sikkerhed.

Hvis eleverne vænner sig til, at andre hele tiden holder øje med dem, kan de få tendens til at fralægge sig ansvaret. Derfor skal de også lære at tage ansvar og blive bevidste om sikkerheden.

I vinteridræt kan det fx vise sig, når elever kører over evne, sætter deres lid til hjelm og rygskjold eller forsøger at sætte hastighedsrekorder.

Læreren kan ikke garantere, at vinteridræt er uden risiko, men læreren skal gøre sit yderste for, at eleverne kan opleve vinteridræt så sikkert som muligt.

---

Alpin skimanual, Den Danske Skiskole

Vivian Grønfeldt ”Vand er ikke firkantet” (Fokus – Tidsskrift for idræt)  

Dansk Skiforbund og plakaten med de 10 regler for ansvarlig adfærd i sneen

FIS Code of Conduct for Skiers and Snowboarders

DMI

Skisport: Indstilling af skibindinger

Friluftsrådet: Læringskort til friluftsliv i skolen

Den Norske Turistforening: Fjeldreglerne

---

Vil du gemme eller printe anbefalingerne?

---