NyhederOrganisationPolitik
29. januar 2025
Kommunernes rolle for bevægelse i skolen kan ikke undervurderes
Dansk Skoleidræt kortlægger for fjerde år i træk kommunernes arbejde med idræt og bevægelse i skolen, og de højest placerede opnår titlen Skoleidrætskommune 2025. I den forbindelse understreger organisationen vigtigheden af kommunernes prioritering af området, så eleverne får en varieret skoledag.

Landets 98 kommuner har en central rolle for, hvor aktiv og varieret en skoledag eleverne får. Det er kommunernes prioritering af ressourcer og de kommunalpolitiske visioner, der sender et vigtigt signal udadtil og som kan være med til at definere skolernes indsats inden for idræt og bevægelse.
Det er ikke mindst et opmærksomhedspunkt efter den nye skoleaftale, som en række politiske partier på Christiansborg har vedtaget. Her bortfalder kravet om 45 minutters daglig bevægelse fra næste skoleår, men samtidig understreges det, at skolerne ikke skal være mindre i bevægelse – de har dog flere frihedsgrader på området.
– Kommunerne har en vigtig rolle med at understøtte skolerne i, hvor meget idræt og bevægelse fylder. Det skal ikke tvinges ind i klasselokalet, men være et tilvalg. Det indebærer et politisk ansvar, man skal være bevidste om ude i landet. I den sammenhæng er kortlægningen af Skoleidrætskommuner et godt redskab, som giver den enkelte kommune vigtig viden til at hæve barren, så man får opbygget et fælles sprog og retning hen mod en bæredygtig kultur på området, siger Inge Dinis, der er formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg, lærer og byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune.
Står forskellige steder
Sidste år kunne 12 kommuner kalde sig for Skoleidrætskommuner. Det var kommuner, som i særlig grad prioriterede en indsats for idræt og bevægelse i skolen – og som dokumenterede det gennem udfyldelse af en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt. Nu nulstiller organisationen svarene og opfordrer på ny landets kommuner til at være med i den landsdækkende kortlægning.
Kommunerne skal bl.a. forholde sig til, om de har en bevægelsesstrategi, om deres skoler har motoriske indsatser for eleverne, om skolerne har fagteams, som kan formulere en rød tråd for arbejdet med idrætsfaget, og meget andet.
– Kommunerne står forskellige steder, og det synliggør kortlægningen helt konkret. Ikke for at pege fingre, men for at man i den enkelte kommune kan sætte spot på, hvor det både politisk og administrativt er muligt at prioritere nogle indsatser, så idræt og bevægelse i skolen kommer på dagsordenen lokalt. Og det er vigtigt, for vi ved, at ikke mindst elevernes trivsel styrkes ved en fokuseret bevægelsesindsats, siger Inge Dinis.
Positiv omtale af kommunen
I 2024 blev Vejen Kommune kåret til Skoleidrætskommune for andet år i træk, og det vakte stor glæde.
– Det er en bevidst strategi, vi har valgt, at vi vil være aktiv inden for skoleidrætten. Jeg tror, de fleste borgere i alle kommuner er meget optagede af, at deres kommune bliver positivt omtalt. Og det her er et element, som tæller på den liste. Vi viser, at vi har en kommune, hvor der sker noget, og hvor der bliver gjort noget for borgerne. Det kan måske også kan være med til at skabe noget tilflytning til vores kommune, sagde Frank Schmidt-Hansen, borgmester i Vejen Kommune, i forbindelse med kåringen.
—
Fakta om Skoleidrætskommune 2025
- Dansk Skoleidræt kortlægger for fjerde år i træk landets kommuner inden for idræt og bevægelse i skolen.
- Landets 98 kommuner har modtaget en undersøgelse med spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene trækkes dels fra objektive data, som Dansk Skoleidræt henter fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data, som kommunerne selv har indsigt i og dokumenterer i undersøgelsen.
- På baggrund af de samlede besvarelser bliver kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og vist på et danmarkskort med en farve, der angiver placeringen.
- Resultatet offentliggøres i april. De højest placerede kommuner har mulighed for at bryste sig af titlen ”Skoleidrætskommune 2025”.
- I 2024 var det Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tårnby, Vejen og Viborg Kommune, der kunne hjemtage titlen.
- Over de første tre år med kortlægningen af skoleidrætskommuner har 59 kommuner udfyldt den undersøgelse, der ligger til grund for initiativet.