Kredsaktiviteter
Høvdingeboldstævne 5. klasse 2025 18. februar
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Dansk Skoleidræt indbyder til Københavnsmesterskab i HØVDINGEBOLD for 5. klasser d. 18/2-2025
Kære alle,
Vi glæder os til at tage imod jer til årets høvdingebold. I år har udvalget haft fokus på at gøre det hele lidt nemmere med turneringsstruktur, kampenes varighed og en gennemgang af regler på video. Disse tiltag skulle hjælpe til turneringsafslutning 13:45.
Alle modtager bekræftelse på tilmelding.
Program udsendes primo uge 6, samt regler, video og holdkort til print.
Stævneleder: Jesper Luther, Nørre Fælled Skole
Stævneledelsen: Christian Wolfsberg, Bjarne Ambrosen, Hakim Boussif
Bemærk der er to stævner hhv. d. 18/2 og 20/2, så husk at tilmelde dig den rigtige dato!
Praktiske informationer
Information ved tilmelding:
- En klasse må stille med ét hold, og en skole må højst tilmelde 4 hold.
- Et hold består af alle elever i klassen. En elev må kun deltage på ét hold.
Regler for holdsammensætning:
- Når et sæt begynder, skal der være 7 elever på banen (6 i markfeltet + 1 høvding).
- Udskiftningsspillere kan maksimalt udgøre 4 elever i hvert sæt – 2 piger og 2 drenge.
- De samme elever må ikke starte på banen to gange i træk.
Spillets gang:
- Der spilles bedst af tre sæt.
- Ved kampens start skal der være mindst 3 piger i markfeltet.
- For hver kamp udfyldes en holdseddel, der bliver tilsendt.
Turneringens gang:
- Hver skole får ca. fire til fem kampe. Efter første kamp forsøger vi at matche holdenes niveau, så kampene bliver så jævnbyrdige som muligt.
- Høvdingeduel kan kun opstå i semifinale og finale. I høvdingeduellen spiller hvert hold med 2 høvdinge (en dreng og en pige).
Vinder:
- Vinderen af stævnet tirsdag og torsdag skal afgøre, om de vil mødes i en finale om Københavns Mesterskabet. Hvis man ønsker dette, koordineres det efterfølgende med stævneudvalget (Jesper og Christian). Den samlede vinder, Københavnsmester, går videre til DM i Helsinge i maj 2025 (hvis man ønsker at deltage).
Bemærk:
- Ledsagende lærere har pligt til at dømme skolens kampe. Er skolen ikke indstillet på ovennævnte, skal man ikke tilmelde sig.