Forside/ /KM i 8-mands skolefodbold, 7. årgang piger

Kredsaktiviteter

KM i 8-mands skolefodbold, 7. årgang piger

Aktivitetsinformation

Lokation

Ryparkens Idrætsanlæg

Startdato

28. feb. 2025 09:00

Slutdato

28. feb. 2025

Tilmeldingsfrist

14. feb. 2025 12:00

Klasse

7. klasse

Stævneansvarlig

Bjarne Ambrosen [email protected]

Gem aktiviteten til
senere

KM i Skolefodbold for 7. klasses – Piger

KM i Skolefodbold i skoleåret 2024/2025 afholdes i uge 9 – fredag den 28. februar 2025 for Piger.

Stævnet afvikles ved/på kunstgræsbanen ved Ryparkens Idrætsanlæg

Lyngbyvej110 2100 København Ø

Sidste frist for tilmelding er fredag den 14. februar 2025

KM i Skolefodbold afvikles som udendørs 8-mands-stævne og alle skoler i Københavns Kommune kan deltage. Der kan kun tilmeldes 1 pigehold per skole. Der er max antal hold ”først til mølle gælder.

Tilmeldingen er bindende og skolens ledelse skal give tilladelse til deltagelse. Fodboldudvalget bruger turneringen til at ”prikke” spillere på skulderen og invitere dem til en udtagelsestræning. Det gælder udtagelsen af de 15 piger som skal repræsentere København til Nordic Capitals School Games, som afvikles i Danmark 19-23. maj 2025.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Med venlig hilsen
Fodboldudvalget

    Vedr. DM

    • Til DM-stævnet inddeles de deltagende hold i puljer, hvor der spilles “alle mod alle”. I tilfælde af pointlighed i puljerne afgøres placeringerne således: 
    • a) Måldifference i holdenes samtlige kampe.  b) Flest scorede mål. c) Indbyrdes kampe.
    • Der spilles herefter mellemrunde- og finalekampe suppleret med placeringskampe afhængig af de fysiske, tidsmæssige og andre planlægningsmæssige forhold.
    • Cupkampe, der ender uafgjort, forlænges med 2 x 5 min.
    • Såfremt denne kamp også ender uafgjort efter forlængelsen, afgøres kampen ved straffesparkskonkurrence (først sparker 5 forskellige spillere fra hvert hold). Er kampen fortsat uafgjort, fortsættes straffesparkskonkurrencen med spark fra en ny sparker fra hvert hold. Dette indtil en vinder er fundet.

    Generelt

    • Der spilles efter DBU’s regler for 8. mands fodbold. 
    • Det er holdets idrætslærer, der leder og er ansvarlig for holdet under kampene og under hele stævnet.
    • Det er ikke tilladt målmanden at samle bolden op ved en tilbagelægning. Overtrædelse af denne regel skal medføre direkte frispark uden for straffesparksfeltet.
    • Tildeles en spiller en advarsel medfører det en udvisning på 5 minutter.
    • Bliver en spiller udvist pga. 2 advarsler, må denne ikke deltage i holdets næste kamp. En udvist spiller kan ikke erstattes af en udskiftningsspiller. En forseelse, der direkte er til udvisning giver normalt 2 kampes karantæne. Afgøres af fodboldudvalget.

    Banen

    • Der spilles på en bane med idealmålene 68 x 52,5 meter eller på tværs af en 11 mands bane.
    •  Målfeltets størrelse er 8 x 25 m. og er identisk med straffesparksfeltet.
    •  Straffesparksmærket er placeret 8 m. fra mållinjen.
    •  Målenes størrelse er 5 x 2 meter.

    Bolden

    • Der spilles med boldstørrelse 4.

    Spilletid

    • Spilletiden ved stævnet fastsættes afhængigt af antal tilmeldte hold.
    • Spillets igangsættelse: Begyndelsessparket er retningsfrit.
    • Spillerne på det hold, der ikke giver bolden op, skal være mindst 7 meter fra bolden, indtil den er i spil.

    Offside

    • Der spilles ikke med offside.

    Frispark

    • Ved frispark skal modspillerne være mindst 7 meter væk fra bolden.
    • Alle frispark er direkte.
    • Et frispark til det angribende hold i modstanderens straffesparksfelt, som efter fodboldloven ville resultere i et indirekte frispark, vil medføre et direkte frispark udenfor straffesparksfeltet –tættest ved forseelsen.
    • Ved frispark begået i målfeltet dømmes straffespark, dette tages 8 meter fra mållinjen.

    Ekstra spillere

    • Det er tilladt at sætte én ekstra spiller på banen, så længe et hold er bagud med tre mål eller mere. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller. De ekstra spillere skal tilsvarende tages ud ved reducering.

    Søgning