Kredsaktiviteter
Kursus – Ballet på skoleskemaet
06.11.24
VI GENTAGER SUCCESEN
GRATIS KURSUS I DANS OG UDTRYK!
06.11.24 i tidsrummet 9-15 på Rørkjær Skole
Nu har du muligheden for at skabe et anderledes og nytænkende forløb i idrætsfaget, som dine elever ikke vil glemme – og måske du også selv får udvidet din horisont.
Kom med, når vi i samarbejde med Det Kongelige Teater og Alinea inspirerer til, hvordan du kan bruge ballet i idrætsfaget.
Ballet på skoleskemaet er et spændende og anderledes forløb til idrætsundervisningen, hvor eleverne arbejder med ballet som dansegenre. Med udgangspunkt i et digitalt materiale har kurset fokus på, hvordan du kan bruge ballet i idræt, og hvordan du og dine elever kan lave jeres helt egen version af Nøddeknækkeren. Forløbet er fleksibelt, og uanset om du ønsker at blive klogere på andre måder at bevæge sig på, du vil lave en forestilling eller blot ønsker at få ny inspiration, kan kurset være noget for dig.
Alle kan være med – der kræves ingen forkundskaber. I Ballet på skoleskemaet handler det ikke om at fødderne sættes korrekt, men om ens tilgang og kreativitet.
Kurset ledes af kunstnere fra Det Kongelige Teater. Kurset Teater i samarbejde med forlaget Alinea og tilbydes i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Materialet kan tilgås, når man har deltaget på kurset.
Vi glæder os til at se jer!