Kredsaktiviteter
Skolernes idrætsdag 2025: 6. klasse fodbold – mixed 8-mands
INVITATION TIL SKOLERNES IDRÆTSDAG 2025
Tirsdag den 24. juni
6. klasse fodbold – mixed 8-mands
Idrætsdagen har til formål, at flere børn skal opleve glæde, fællesskab og begejstring ved bevægelse og samle elever og lærere fra forskellige skoledistrikter på tværs af byen til en sjov oplevelse med leg og idræt.
Idrætsdagen er for alle elever fra 3. til 6. klassetrin.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 3. juni 2025
Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag med masser af smil, konkurrencer og bevægelse. Programmet for idrætsdagen sendes direkte til den lærer, som tilmelder eleverne ugen inden stævnet.
Venlig hilsen Jens Paulsen
Koordinator for Idrætsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen ∙ Fagligt Center ∙ Gyldenløvesgade 15, 1600 København V
Mail: cn2v@kk.dk Mobil 2045 9208
Regler for fodbold, 8-mands for både piger og drenge
Spilletid er 2 x 15 min. (Deltagertal: 8-12).
Der skal være mindst 3 piger på banen i hele kampen.
Der spilles efter FIFA’s regler med følgende undtagelser:
Der spilles ikke med off-side. Der er ”fri udskiftning”, dvs alle 12 spillere kan benyttes i perioden efter holdlederens skøn. En udskiftet spiller kan således indsættes flere gange.
Udskiftningerne kan kun foregå ved stop i spil efter dommerens accept.
Der henstilles at deltagerne benytter benskinner.
Gult kort giver 5 minutters udvisning.
To gule kort i samme kamp giver udvisning resten af kampen.
Direkte rødt kort giver bortvisning fra stævnet.
De tilmeldte hold inddeles efter lodtrækning i puljer á 3, 4 eller 5 skoler. I puljerne spiller alle mod alle og puljevinderne går videre i turneringen, der derefter færdigspilles efter cupsystemet. Hvis der i puljerunden er pointlighed, afgøres placeringerne således:
a) største målforskel
b) indbyrdes kamp
c) flest scorede mål
d) lodtrækning
Ved uafgjort i cupkampene afholdes straffesparkonkurrence – 5 straffespark skiftevis til hvert hold af forskellige spillere. Er kampen derefter stadig uafgjort, fortsættes med et straffespark skiftevis til hvert hold af nye spillere, indtil afgørelsen foreligger.
- Spilletid er 2 x 15 min. (Deltagertal: 8-12).
- Der skal være mindst 3 piger på banen i hele kampen.
- Der spilles efter FIFA’s regler med følgende undtagelser:
- Der spilles ikke med off-side. Der er ”fri udskiftning”, dvs alle 12 spillere kan benyttes i perioden efter holdlederens skøn. En udskiftet spiller kan således indsættes flere gange.
- Udskiftningerne kan kun foregå ved stop i spil efter dommerens accept.
- Der henstilles at deltagerne benytter benskinner.
- Gult kort giver 5 minutters udvisning.
- To gule kort i samme kamp giver udvisning resten af kampen.
- Direkte rødt kort giver bortvisning fra stævnet.
- De tilmeldte hold inddeles efter lodtrækning i puljer á 3, 4 eller 5 skoler. I puljerne spiller alle mod alle og puljevinderne går videre i turneringen, der derefter færdigspilles efter cupsystemet.
- Hvis der i puljerunden er pointlighed, afgøres placeringerne således:
a) største målforskel
b) indbyrdes kamp
c) flest scorede mål
d) lodtrækning - Ved uafgjort i cupkampene afholdes straffesparkonkurrence – 5 straffespark skiftevis til hvert hold af forskellige spillere. Er kampen derefter stadig uafgjort, fortsættes med et straffespark skiftevis til hvert hold af nye spillere, indtil afgørelsen foreligger.
Bestemmelser for Idrætsdagen
Tilsyn og opsyn
Eleverne skal være under opsyn af en lærer under hele stævnet og skal således ankomme til og forlade idrætsområdet sammen med læreren. Dette gælder også for elever som måske på grund af skader ikke er i stand til at deltage, men gerne vil følge deres hold.
- Dårlig opførsel medfører bortvisning fra stævnet. Læreren til den bortviste elev har ansvaret for at denne kan komme hjem eller tilbage til skolen på forsvarlig vis.
- Der er ikke adgang for elever fra ikke-deltagende klasser til stævnet.
- Værdigenstande og tøj må ikke efterlades i omklædningsrummet.
- Smykkecirkulæret gælder for idrætsdagen.
- Tørklæder må ikke bindes om halsen.
Program og gennemførelse
Det er i praksis ikke muligt at nå at give besked om aflysning til alle skoler i tilfælde af voldsomme klimaændringer på dagen, så stævnet gennemføres i den udstrækning det kan lade sig gøre.
Vælger et hold at blive væk pga. vejret, eller er man forhindret i at nå frem af andre årsager, ringes afbud til disciplin lederen, som har ansvar for pågældende disciplin (mobilnummer vil fremgå af stævneplanen).