Kredsaktiviteter
Stratego Games, Svendborg
Vild med Stratego?
Eleverne spiller på en udendørs bane på ca. 20 x 40 m. Eleverne spiller på to hold mod hinanden. Holdene har base bag hver sin baglinje på banen. Her sidder strategen og deler kort ud og regner (med lommeregner) sammen hvor mange point hold får erobret af modstanderens hold. Man må gerne være flere strateger, der uddeler kort og regner point sammen. DER SPILLES UDEN FANE. Det gælder kun om at erobrere så mange point som muligt.
HUSK…
Eleverne skal være inddelt i hold på 11 når de ankommer til stævnet.
Der må meget gerne være udskiftere på holdene, men der må max. være 11 spillere på banen.
Regler:
Vi spiller efter de regler som normalt gælder ved stratego, dog med flg. tilføjelser:
- Der spilles på tid eller når de ene hold er løbet tør for kort
- Løb ud af banen/udenfor linjer er man selvtaget
- Ingen grisevagt ved baserne ved baglinjerne.
- Ingen tilbageløb med egne kort. Kun ved aflevering af modstanderens kort eller at man skal have et nyt kort, er det tilladt at løbe ind i egen base.
- Ingen kortskifte. Man spiller med det samme kort til man er slået af modstanderens hold.
- Flest erobret point ved slut vinder.
Værdi af kort:
- Feltmarskal, 50 point
- General, 40 point
- Oberst, 30 point
- Major, 25 point
- Kaptajn, 20 point
- Løjtnant, 15 point
- Sergent, 12 point
- Minør, 10 point
- Spejder, 8 point
- Spion, 5 point (Spionen kan tage feltmarskalen hvis han spørger først)
- Bombe, 5 point (Bomben kan IKKE spørge først. Kan kun tages af minøren)
BEMÆRK:
Såfremt din skole ikke er medlem af Dansk Skoleidræt kreds Fyn, vil der blive opkrævet et deltagergebyr på kr. 500,- pr. hold. Blev medlem ved at kontakte formanden eller kassereren.
Ved afbud senere end to uger før stævneafviklingen, og/eller hvor et afbud medfører ændringer i et allerede udarbejdet program, opkræves der kr. 200,- pr. hold, der meldes afbud for.
Skulle du have spørgsmål, så smid en mail til den stævne-/aktivitetsansvarlige eller en fra Dansk Skoleidræt kreds Fyns bestyrelse.