Workshops i den røde tråd i idrætsundervisningen

Skab sammenhæng, overblik og progression

Workshops i den røde tråd i idrætsundervisningen

Skab sammenhæng, overblik og progression. 

I disse online workshops bliver du og dine idrætskolleger klædt på til, at I kan skabe jeres egen dynamiske røde tråd i idrætsundervisningen.

Du får:

- værktøjer til at skabe en rød tråd i idrætsundervisningen på egen skole. 
- mulighed for at udveksle erfaringer med andre idrætslærere.
- viden om vigtigheden af en sammenhængende idrætsundervisning fra 0.-9. klasse.
- viden om temabaseret undervisning og fordelene ved længerevarende forløb.
- arbejdstid med vejledning, hvor du og dine kolleger kan arbejde med jeres røde tråd.
- vejledning i at videreformidle jeres arbejde til de øvrige idrætskolleger på skolen.

Idrætsteamet får inspiration til at:

- arbejde med en fælles retning og et fælles mål for jeres idrætsundervisning.
- arbejde med en fælles kultur, som I vil have i idrætstimerne.
- styrke den idrætsfaglige dialog og koordineret jeres forståelser.

Vi anbefaler, at I deltager med mindst to lærere pr. skole.

Forløbet består af to workshops. I perioden mellem de to workshops har deltagerne mulighed for at præsentere resten af skolens idrætslærere for deres arbejde fra workshop 1, så alle bliver involveret i processen og har mulighed for at give feedback.
På workshop 2 understøttes deltagerne i at udarbejde en dynamisk plan for arbejdet med den røde tråd i idrætsundervisningen på egen skole.
Inden første workshop vil du modtage et link til et spørgeskema omkring jeres idrætsundervisning
på skolen. Det skal give os viden om, hvor I står, inden vi starter.

Bemærk: De to workshops foregår online.