Kurser
Trygge elever med Selvredningsstigen
På dette kursus vil vi “dykke” ned i, hvordan svømning adskiller sig fra andre indholdsområder i idrætsfaget, hvordan vi som lærere kan tilgodese både de vandkompetente elever og samtidig løfte de utrygge elever og gøre dem sikre og trygge i vand.
Kurset vil ikke kun give en forståelse for, hvordan vi skal have fokus på kommunikation med vores elever, når usikkerhed om vand er på spil, men også give konkrete redskaber til undervisning af fase 1 i formålsparagraffen, bl.a. i form af Selvredningsstigen™.
Selvredningsstigen™ udgør de 15 første elementer, som vi skal lære om for at være i stand til at begå os og kunne redde os selv i vand. Selvredningsstigen™ er samtidig et konkret underviserværktøj, som kan medbringes i svømmehallen, så både elever og lærere nemt kan se og følge progressionen i læringen.
Kurset er et vand-teoretisk kursus. Dvs. at vi er ikke i vand eller omklædte i badetøj. Der er dog stadig en stor grad af inddragelse og aktivitet, så kom omklædt i tøj, man kan bevæge sig i til et praktisk kursus.
Kurset er med fuld forplejning, og udbydes i samarbejde med Maria Jæger og Liselotte Christensen fra YPISA.
Sådan siger tidligere kursusdeltager:
“Det var på alle måder et fantastisk kursus. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente, men det jeg fik, var virkelig godt! Det er sjældent, at jeg har været på et kursus, hvor jeg har lært så meget, der kan ændre min praksis i en grad som dette kursus. Tak for det.”