Forside/Nyheder/Nu er sløret løftet for workshops til idrætslærernes Forum

Idrætsfaget

29. maj 2024

Nu er sløret løftet for workshops til idrætslærernes Forum

Har du fået sikret dig din plads på jubilæumsudgaven af Idrætslærernes Forum 2024? Konferencen er en fagfest uden lige, hvor engagerede idrætslærere fra hele landet mødes til en hel dag spækket med inspiration, bevægelse og netværk. Nu er nye dele af programmet offentliggjort.

Hvad end du ønsker at blive klogere på teori og struktur omkring idrætsfaget eller at få konkret inspiration og nye input til din undervisning, så vil der på Idrætslærernes Forum være workshops til dig. Du kommer igennem tre forskellige workshops i løbet af konferencen og to forskellige diskussionsrum, der derudover byder på fælles åbning, frokost, diskussionsrum og lækker aftenmenu. Dagen strækker sig fra 8:00 til 20:00.

Her får du blot et par overskrifter på nogle af de i alt 15 workshops, du kan vælge imellem:

  • Motiverende idrætsundervisning – hvordan ser det ud? (teoretisk og praktisk 0.- 10.klasse) v. DGI
  • Stadig på røven i dans (praktisk, 4.- 10. klasse) v. Dansk Skoleidræt
  • Sådan får du succes med pickleball i din idrætsundervisning (praktisk, 4.- 10.klasse) v. DGI
  • ”Hænderne op med Diggi” – et tværfagligt håndboldforløb (praktisk, 0.- 4. klasse) v. DGI Nordsjælland
  • Bordtennis med fokus på leg og sjov (praktisk, 4.- 6. klasse) v. Bordtennis Danmark
  • Den gode og sjove idrætsdag (praktisk, 0.- 10.klasse) v. Dansk Skoleidræt
  • Meningsfulde idrætsoplevelser i indskolingen (praktisk, 0.- 3. klasse) v. Dansk Skoleidræt

Som noget nyt er det teoretiske fælles oplæg, der de øvrige år har ligget om eftermiddagen, erstattet af diskussionsrum. Ændringen er foretaget på baggrund af efterspørgsel om mere tid til at kunne sparre, diskutere og tage ved lære af sine fagfæller. Du kan vælge dig ind på to forskellige diskussionsrum i løbet af dagen – her kan du vælge imellem:

  • Køn/identitet
  • Årsplanlægning
  • Idrætsansvarlige på skolen
  • Introduktion til to nye didaktiske duge

På en skala fra 1 til 10 – hvor spændende ser det så ud? Vi tænker 10!

Og når det alsidige og fagligt relevante indhold på konferencen så krydres med deltagernes altid imponerende store engagement og begejstring – så er vi helt sikre på, at dette års udgave af Idrætslærernes Forum bliver intet mindre end kæmpe succes.


Så kom og fejr konferencens 30-års jubilæum sammen med os, og få fyldt den faglige inspirationsrygsæk op til randen enten:

  • Torsdag den 3. oktober kl. 8.00 – 20.00 i Ringsted Sportscenter
  • Torsdag den 24. oktober kl. 8.00 – 20.00 i Vejen Idrætscenter

Se billeder fra tidligere år her

Relaterede nyheder

Søgning