Forside/Nyheder/Ny didaktisk dug til redskabsaktiviteter (og parkour)

Nyheder

12. november 2024

Ny didaktisk dug til redskabsaktiviteter (og parkour)

Dansk Skoleidræts erfarne idrætslærere har udviklet en ny didaktisk dug, som gør det nemmere at inddrage fagbegreber i idrætsundervisningen i redskabsaktiviteter og parkour.

Elever forbereder sig til at gå til eksamen i idræt.
En didaktisk dug kan få flere elever på banen

Hvis du spørger Dansk Skoleidræts erfarne idrætslærere, så behøver det ikke at være passiv undervisning, når der skal inddrages teori i idrætsundervisningen. Med den didaktiske dug kan du synliggøre fagbegreber og støtte elevernes læring med de visuelle modeller midt i den aktive undervisning, fordi dugen kan tages med rundt.

-En didaktisk dug kan få flere elever på banen i idrætsundervisningen, fordi den giver flere deltagelsesmuligheder, hvis man ikke er fysisk tryg og har svært ved at byde ind normalt, siger projektleder Anebine Danielsen, der har været med til at udvikle dugen til redskabsaktiviteter.

– Den skaber et rum for refleksion og fordybelse i områdets fagbegreber på en virkelig tilgængelig og visuelt overskuelig måde, supplerer Klaus Sig Larsen, der blandt andet har været med til at udforme dugens visuelle modeller.

Didaktisk dug til indholdsområdet redskabsaktiviteter
Sådan ser Redskabsdugen ud
Dugens didaktiske modeller visualiserer fagbegreberne

Udviklerne af dugen af gjort sig umage med at skabe modeller, der leder tankerne hen på gymnastiksalen og indholdsområdet. Fx illustrerer modtagningsplinten de fire modtagningsformer, som oftest anvendes i forbindelse med redskabsaktiviteter: Fysisk modtagning, støttemodtagning, sikkerhedsmodtagning og psykisk modtagning.

For at få den bedst mulige dug har Dansk Skoleidræts projektledere sørget for at inddrage eksperter og idrætslærere til både udvikling og testfasen.

Blandt andet har parkourudøver og -underviser fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup Jonathan Linde bidraget med værdifuld og uundværlige inputs fra en relativt ukendt verden for de fleste almindelige idrætslærere.

Sæt eleverne i gang – og bliv vejleder frem for fremviser

De tilhørende aktivitetskort er målrettet udskolingen og indeholder øvelser, refleksionsspørgsmål og redskabsopstillinger, som i princippet kan køres selvstændigt af eleverne. På den måde kan du som underviser træde i baggrunden og lade eleverne selv udforske dugens modeller og fagbegreber, samtidig med at de er aktive og afprøver en masse øvelser inden for spring og parkour.

De 12 aktivitetskort kan downloades her på siden og følger med, når du bestiller dugen på webshoppen.

Udviklerne præsenterer dugen på webinar 27/11

Har du lyst til at høre mere om Redskabsdugen (og den nye dug til Fysisk træning) vil Dansk Skoleidræt præsentere den nærmere på webinar den 27. november kl. 14.15-15.

Relaterede nyheder

Reklame for webinarer
Idrætsfaget
Nyheder

Få konkret og brugbar inspiration til din idrætsundervisning på gratis webinarer

Søgning