Bevægelse i skolen skal prioriteres trods afskaffelse af lovkrav

Der er i dag landet en ny folkeskoleaftale, som i høj grad følger det udspil, regeringen kom med i efteråret. Inden for bevægelse i skolen er der en række ændringer i aftaleteksten.

Således formuleres det, at omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Forligskredsen er derfor enig om at afskaffe det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

- Vi kan se, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt at arbejde videre fra. Loven har skabt kimen til en bevægelseskultur, vi skal holde fast i. Den har ikke virket efter hensigten på alle skoler - men det har den dog en hel del steder. Loven har skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen. Derfor er det også vigtigt for os, at regeringen lægger op til nye initiativer, som skal sikre, at der fortsat er bevægelse i skolen, siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.

Folkeskoleaftalen anviser en række områder, hvor der skal arbejdes med bevægelse i løbet af skoledagen. Disse er bl.a.:

• Der udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på området. Strategien skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb.
• Indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-9. klasse giver bl.a. skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen, fx træneruddannelse, friluftsliv eller vandsport – alt efter, hvad der er særlige lokale forudsætninger for.
• Investering i bedre fysiske rammer i folkeskolen giver mulighed for lokalt at prioritere investeringer i miljøer, som ansporer til leg og bevægelse.
• Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne.

- Dansk Skoleidræt har gennem foretræde og politiske møder med bl.a. undervisningsministeren præsenteret vores anbefalinger til, hvordan bevægelse i skolen også fremover er en vigtig del af skoledagen. Det er der blevet lyttet til i store dele af den nye folkeskoleaftale. Hvis vi skal fremhæve en enkelt ting, kan det være, at skolebestyrelserne fremover skal have større indflydelse. Her har vi udarbejdet et princip for bevægelse i skolen - sammen med forældreorganisationen Skole og Forældre - som landets skolebestyrelser kan gøre brug af, når de udarbejder en lokal strategi for, hvordan man arbejder med bevægelse på den enkelte skole, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Idrætsfaget mister timer og prøve
I folkeskoleaftalen er det også besluttet, at timetallet i idræt skæres fra tre til to ugentlige timer på 7.-9. klassetrin, så det bliver det samme som på skolens øvrige klassetrin, samt at prøven i idræt afskaffes.

Den beslutning ærgrer Dansk Skoleidræt, som også er idrætsfagets interesseorganisation.

- Med de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor i forhold til børn og unges sundhed og trivsel, dårlig motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, mener vi, at det er et absolut minimum med det timetal, der er nu. Derfor bekymrer det os, at politikerne vil skære i timetallet for idræt. Idrætsfaget giver et værdifuldt bidrag til elevernes sociale trivsel og dannelse, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Dansk Skoleidræt er glad for prøven i idræt, som har været med til at skabe en klar læringsretning for idrætsfaget de senere år. Det må ikke gå tabt, understreger organisationen.

- Selvfølgelig er idræt et praktisk orienteret aktivitetsfag, men det er også et lærings- og dannelsesfag med tydelige mål inden for de kropslige og sociale dimensioner. Det har både den øgede mængde undervisning og prøven været med til at sikre. Vi modtager allerede nu henvendelser fra bekymrede idrætslærere, så nu må vi i arbejdstøjet og se på, hvordan man sikrer, at idræt fortsat er et fag med høj status. Det må for alt i verden ikke blive et pausefag, hvor "vikaren bare tager eleverne med ud for at spille rundbold", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

I den spritnye udgave af magasinet Idræt i Skolen har vi stort tema om hvad den nye skolevirkelighed og de nye tiltag har af betydning for bevægelse i skolen. Bliv klogere på emnet her.