Hvilke roller træder pædagoger ind i – og hvornår?

Rapporten “Leg og bevægelse i fritidstilbud” beskriver de forskellige roller, som pædagoger indtager i arbejdet med leg, bevægelse og fællesskaber. Roller er ikke faste positioner, men noget der opstår og ændrer sig i løbet af dagen.

Det afhænger af situationen, aktiviteten og børnegruppen. I nogle øjeblikke træder pædagogen frem og sætter en leg i gang. I andre træder vedkommende ind som deltager eller trækker sig lidt tilbage og skaber overblik.

Undersøgelsen peger på, at pædagogens måde at være til stede på har betydning for, hvordan børn deltager.

Når en pædagog går aktivt ind i legen, kan det åbne fællesskabet og gøre det lettere for flere børn at være med. Særligt børn, der ikke selv opsøger aktiviteter, kan have brug for en tydelig voksen, der inviterer dem ind.

Omvendt kan en mere tilbagetrukket rolle give plads til børnenes egne initiativer, men også betyde, at nogle børn forbliver på kanten af fællesskabet.

Rollen er derfor ikke neutral. Den er med til at forme, hvem der deltager, og hvordan deltagelsen ser ud.

Pædagogens rolle er dermed ikke bare en baggrund for legen, men en aktiv medspiller i, hvem der deltager, og hvordan fællesskaber tager form. Det er en af de centrale pointer i rapporten.

“Det er ret vigtigt, at vi har tydeligt engagerede voksne, der deltager i aktiviteterne sammen med børnene.” – SFO-leder

Rollerne hænger tæt sammen med den balance, som præger fritidstilbuddene. På den ene side ønsket om at give børnene frihed. På den anden side behovet for at skabe rammer.

Nogle roller skaber tydelig retning og struktur. Andre åbner for børnenes egne initiativer og selvbestemmelse. I praksis veksler pædagoger mellem de to.

Nogle pædagoger fremhæver i interviews, at de arbejder med at udbyde både ”kan-ting” og ”skal-ting”.

Det er i denne vekslen, at fritidspædagogikken får sin form. Ikke som enten frihed eller styring, men som en løbende afvejning i situationen.

Pædagogens rolle formes ikke kun af pædagogiske valg, men også af de vilkår, hverdagen er organiseret omkring.

Tid, personaleressourcer, skiftende børnegrupper og mange afbrydelser spiller ind. Det kan have betydning for, om der er mulighed for at være aktivt deltagende i en leg, eller om opmærksomheden må rettes mod overblik og koordinering.

Dermed bliver rollen også et spørgsmål om rammer, ikke kun intentioner.

På tværs af rapporten fremstår pædagogens rolle som en central, men ofte implicit del af praksis.

Den bliver sjældent sat ord på, men har alligevel stor betydning for børns deltagelse, trivsel og fællesskaber. Rollen opstår i samspillet mellem børn, aktiviteter og rammer og er med til at forme det pædagogiske rum, som børnene bevæger sig i.

Det peger på en opmærksomhed på, hvordan pædagogens position i situationen kan understøtte eller udfordre børns muligheder for at deltage i leg og bevægelse.