Idrætslærere ser bekymret på fagets fremtid

Bliver idræt et rent aktivitetsfag frem for et læringsfag? Eller måske ligefrem et forlænget frikvarter? Eller er der omvendt nye muligheder for at præge sit fag, nu hvor prøven udgår og omfanget af faglige mål bliver færre med den kommende fagfornyelse?

Det er nogle af de tanker, som i stor stil fylder hos landets idrætslærere netop nu. Det står klart, efter at Dansk Skoleidræt har foretaget en rundspørge for at tage temperaturen på idrætsfaget i en tid med en masse forandringer.

Magasinet Idræt i Skolen sætter i den nye udgave fokus på netop de mange ændringer for faget, og i den forbindelse har 150 idrætslærere svaret på en rundspørge, som kommer omkring spørgsmål om alt fra prioritering af faget, dets status og muligheder samt spørgsmål om, hvad der er idrætsfagets særkende og styrke.

Et fag under pres
Noget af det mest iøjnefaldende er svarene til spørgsmålet ”Hvordan ser du på idrætsfagets fremtid i skolen?”. Hele 48,5 % af respondenterne svarer enten meget eller lidt negativ. Og de tal uddybes med klare udsagn alt efter den enkeltes ståsted.

– Idrætsfaget er under gigantisk pres. Dét, at det endelig fik lov at blive eksamensfag, kunne motivere flere elever til at deltage og huske noget så elementært som deres idrætstøj. Uden eksamen bliver det igen til et ”lad-os-bare-spille-rundbold”-fag, hvor vi idrætslærere igen må stå og tvinge hesten til truget, lyder en kommentar i rundspørgen fra Simon Styrbæk Hadberg, idrætslærer på Bakkeskolen i Kolding.

Mette Riddersholm Lauridsen, idrætslærer på Gørding Skole, ser både fordele og ulemper fremadrettet.

– Jeg kan godt være bange for, at faget bliver mere ligegyldigt på nogle skoler. Vi har arbejdet i mange år på kvaliteten i undervisningen, og jeg håber, det bliver båret videre. Men det giver selvfølgelig en større frihed, når det ikke er et prøvefag, og dermed andre muligheder, som jeg også ser en fordel i. Jeg kan godt lide ture ud af huset – det vil jeg forsøge at få etableret mere af med fx deltagelse i turneringer, mountainbike- eller kanoture, skriver hun.

Formidling af bevægelsesglæde er afgørende
Selvom der er nogle grundvilkår for idrætsfaget, som er under forandring, så brænder idrætslærernes kærlighed til faget tydeligt igennem i deres svar i rundspørgen. På spørgsmålet ”Hvad motiverer dig som idrætslærer i en tid, hvor fagets vilkår ændres?”, topper ”bevægelsesglæde” hos over 80 % af respondenterne efterfulgt af ”fællesskab og samarbejde” hos over 70 %.

– Idræt er skolens vigtigste fag. Mestrer eleverne ikke de elementer, som faget består af, kan de andre fag være lige meget. Hvis kroppen ikke kan holde til et 37 timers arbejde, kan alverdens uddannelse være lige meget. Hvis eleven ikke kan samarbejde og indgå socialt, så bliver det også svært at finde en passende jobfunktion. Ingen andre fag sikrer grundlaget for den videre læring på samme vis. Kroppen er grundlaget for vores videre virke, skriver Paula Rasmussen, idrætslærer på Sorø Borgerskole.

Forsker forstår idrætslæreres bekymring
Som en del af magasintemaet forholder lektor og forsker fra VIA University College, Kasper Lasthein Madsen, sig til idrætslærernes bekymring.

Han kalder det “grundlæggende problematisk”, at idrætstimerne skæres ned. Han hæfter sig dog også ved, at rundspørgen ikke viser, at idrætslærerne ser entydigt negativt på fagets fremtid. Og personligt er han ikke så bekymret for den del, der omhandler prøvens afskaffelse, selvom han anerkender, at mange lærere har haft prøven som en ekstra motivationsfaktor over for eleverne.

– Det må så kompenseres ved at gøre faget dybt relevant, og det kan det heldigvis godt. Når jeg er ude og se undervisning, så er langt de fleste elever engagerede i undervisningen, og de synes faktisk, det er et rigtig fedt fag. På den måde giver idrætsfaget – til forskel fra mange andre fag – et indre drive og lyst til deltagelse, mener Kasper Lasthein Madsen og supplerer:

– Rundspørgen viser jo, at idrætslærerne brænder mest for bevægelsesglæde, fællesskab og trivsel – alt det, man ikke kan måle med en eksamen. På den måde forsvinder fagets kerneværdier ikke, blot fordi prøven gør det.