Forside/ /Holdsammensætningsregler

holdsammensætningsregler

Bliv klogere på reglerne for holdsammensætning

Holdsammensætningsreglerne for Skole DM

Skole DM afvikles for 5.-9. årgang. Der dystes på de forskellige årgange i:

  • 5. klasse i Høvdingebold (for klassehold)
  • 6. klasse i Fodbold
  • 7. klasse i Atletik
  • 8. klasse i Håndbold og Basketball
  • 9. klasse i Volleyball

For at deltage i Skole DM skal skolen være medlem af én af Dansk Skoleidræts kredsforeninger. De lokale kredsforeninger udbyder og afvikler indledende kredsstævner, hvorefter kredsvinderne samles til Danmarksmesterskabet. 

Deltagere

Skole DM er kun for elever, for hvilke disciplinen ikke indgår som et væsentligt omdrejningspunkt i skolehverdagen. For at der er tale om et væsentligt omdrejningspunkt, er der fastsat en grænse på 20 timer på et skoleår.
Elever der deltager på valghold eller idrætslinjer i disciplinen i mere end 20 timers undervisning på årsplan, kan således ikke deltage ved DM. Disse henvises til Dansk Skoleidræts andre turneringer.
Der dispenseres ikke for denne regel, men skolen kan naturligvis stille med hold til DM med skolens øvrige elever.

Betingelser for holdsammensætningen

  • Et hold består af elever, der går på samme årgang. Holdet må maksimalt sammensættes af elever fra 3 klasser på årgangen. Såfremt der er færre end 3 klasser på årgangen, kan holdet suppleres med enkelte elever fra én klasse på årgangen under (dvs. max 3 elever).
  • Såfremt der på skolen er specialklasse og/eller modtageklasse, tælles disse med som klasser (og udgør dermed eksempelvis 1 af de 3 tilladte klasser, der kan sammensættes elever fra på årgangen). Dette er kun gældende, hvis der bruges alderssvarende elever herfra. Hvis ikke der bruges elever fra ovennævnte special-/modtageklasser, tælles de ikke med i det samlede antal af klasser, der kan sammensættes elever fra på årgangen. 
  • Eleverne må kun deltage på ét hold.
  • I forbindelse med tilmelding til Skole DM påhviler det kredsene, at de nævnte betingelser er overholdt ved kredsstævnet.
  • Vær opmærksom på særskilt turneringsreglement for Høvdingebold.

I tilfælde af spørgsmål

Kontakt din lokale kreds eller Dansk Skoleidræts stævnekoordinatorer.

Har du spørgsmål?

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning