Hvordan går det med bevægelse i kommunen?

Kortlægningen giver den enkelte kommune vigtig viden til at kunne hæve barren, så man får opbygget et fælles sprog, skabt en fælles retning og arbejdet sig hen mod en bæredygtig kultur for idræt og bevægelse i skolen. Det er et bidrage til at få kæden til at hænge sammen – lige fra politikere, der træffer beslutningerne og tager et samfundsansvar, ud til eleverne, som på egen krop mærker, at området bringes højere op på dagsordenen i den enkelte kommune.

De bedst rangerede kommuner i kortlægningen kan bryste sig af titlen ”Skoleidrætskommune 2024” og får en virtuel badge herpå, som kan bruges i kommunens kommunikation, ligesom de også modtager et fysisk diplom på titlen.

På den måde kan kommunen synliggøre, at man prioriterer en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel.

Ved at udfylde det spørgeskema, som hvert år i januar udsendes til chefer og konsulenter i skoleforvaltningerne i alle landets kommuner.

Spørgsmål i kortlægningen af Skoleidrætskommuner 2024:

Tema: Kommunal idræts- og bevægelsespolitik

• Har kommunen en idræts- og bevægelsespolitik?
• I hvilken grad indeholder politikken skoleidrætsfaglige perspektiver som understøtter fagligheden i idrætsfaget?
• I hvilken grad indeholder politikken bevægelsesfaglige perspektiver som understøtter bevægelse i en varieret skoledag?
• Indsæt et link til kommunens idræts- og bevægelsespolitik

Tema: Kvalitet i idrætsfaget

• Hvor stor en andel af kommunens skoler har formuleret en strategi som sikrer en fagligt sammenhængende og varieret idrætsundervisning gennem alle klassetrin, fx gennem udarbejdelse af en ”rød tråd for idrætsundervisningen”?

Tema: Skoleidræts- og bevægelsesnetværk

• Hvor stor en andel af kommunens skoler deltager i et kommunalt netværk som mødes min. 2 gange årligt med formål om gensidig faglig inspiration og koordinering af skoleidrætsaktiviteter?
• Hvor stor en andel af kommunens skoler deltager i et kommunalt netværk som mødes min. 2 gange årligt med formål om gensidig sparring og erfaringsudveksling omkring bevægelse i skoledagen?

Tema: Lokalt idrætsfagudvalg på skolen

• Hvor stor en andel af kommunens skoler har et idrætsfagudvalg på den enkelte skole som arbejder med at sikre de faglige mål og udvikle idrætsfaget? (Herunder koordinering med et evt. kommunalt skoleidrætsnetværk)?

Tema: Ressourcepersoner

• Hvor stor en andel af kommunens skoler har ressourcepersoner omkring bevægelse i skolen (udover idrætsfaget) i form af fx bevægelsesvejledere eller bevægelseskoordinatorer?

Tema: Motoriske færdigheder

• Hvor stor en andel af kommunens skoler har strukturer som sikrer fokus på motoriske færdigheder hos alle elever i indskolingen? (fx motorisk screening, evaluering af elevernes motoriske færdigheder, motorik som en fast del af idrætsundervisningen etc.)
• Hvor stor en andel af kommunens skoler har strukturer som sikrer en indsats for elever (i 0.-10. kl.) med motoriskeudfordringer? (fx handleplaner for motorisk udvikling, tilbud om særligt tilrettelagte aktiviteter etc.)

Tema: Kompetenceløft

• Afsætter kommunen årligt ressourcer til kompetenceløft omkring idrætsfaget? (fx kommunalt arrangerede kurser, øremærkede økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse etc.)
• Afsætter kommunen årligt ressourcer til kompetenceløft omkring bevægelse i skoledagen? (fx kommunalt arrangerede kurser, øremærkede økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse etc.)

Tema: Anvendelse af eksterne tilbud til understøttelse af bevægelse og idrætsfaget

• Hvor stor en andel af kommunens skoler anvender indsatser fra eksterne udbydere til understøttelse af bevægelse i skolen? (fx Legepatrulje, Alle Børn Cykler, Skoleglæde.nu etc.)
• Hvor stor en andel af kommunens skoler indsatser fra eksterne udbydere til understøttelse af idrætsfaget?
  (fx Skole OL, DanskSkoleidræts udbud af aktiviteter, foreningstilbud og Den Åbne Skole etc.)