teorien om implementering

Uanset om du vil skabe mere bevægelse i din klasse, i din egen praksis eller integrere bevægelse i skolens kultur er det en forandring af den praksis, som foregår nu. At ændre praksis er svært. Hvordan – og om – det sker afhænger af mange faktorer, som fx din egen overbevisning, dine lærere, kollegaer eller ledelses holdninger og kommunikation og mange andre faktorer.  

Der er lavet mange omfattende og grundige undersøgelser af, hvad der har betydning for at lykkes med at ændre praksis. Denne forskning kaldes implementeringsforskning, og netop denne type forskning danner grundlag for bevægelsesguiden. Det er en fordel for dig at have indblik i teorien, når du læser guiden – og det kan du få her.

Implementering beskriver processen fra at omsætte en teori, indsats eller et koncept til praksis. Processen er ofte kompliceret, særligt når den foregår i en kompleks organisation som skolen, og udfaldet er sjældent 1:1 som skitseret på tegnebrættet. Den samme indsats – fx inddragelse af bevægelse i skoledagen – vil blive oplevet og gennemført forskelligt, fordi vi alle både har forskellige holdninger og kompetencer, men også forskellige opgaver i skolesystemet 

Du kan derfor ikke forvente at de tiltag du gerne vil implementere for at fremme bevægelse bliver præcis som du har tænkt dem (A -> A). Ofte vil du møde andre som tænker anderledes om det, og derfor bliver resultatet også en smule anderledes (A -> a) , eller meget anderledes (A ->B). Men langt de fleste gange vil du opleve at du/I sammen kommer ud på en helt uforudset rejse som ender et helt andet sted end planlagt (A -> x). Det betyder ikke at dette er en mindre værdifuld proces, nærmere tværtimod. Ofte rummer medfører processen at du kommer til at kende din lærer, dine ansatte, dine kollegaer etc. bedre at kende og at I sammen finder en løsning som kommer til at fungere bedre end den du havde udtænkt (A).

Det er afgørende for processen, at du og I accepterer dette, og går ind i den med åbenhed og nysgerrighed. Dialog og udveksling af synspunkter er helt centralt for at lykkes.

Forskning om implementering (Rogers, Diffusion of innovation; Smedegaard) har vist at der er nogle grundlæggende faktorer som er vigtige for at implementering af et initiativ bliver succesfuld. Disse er individuelle og gælder således både for dig, din lærer, dine ansatte hver især etc.

Hos Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i Skolen anvender vi “Implementeringsskamlen”, som en let tilgængelig model til at understøtte implementering af bevægelse på landets skoler. 

Skamlen bygger på den præsenterede implementeringsforskning og illustrerer, hvordan parathed til at implementere en ny praksis (fx bevægelse) afhænger af tre forhold. Modellen er illustreret som en trebenet skammel for at vise, at selvom man er godt med på to af forholdene, så vakler skamlen, hvis det tredje ikke er opfyldt. Skamlen kan anvendes til at analysere, hvordan det ser ud for de tre ben i din klasse, på din skole eller i din kommune. På denne baggrund kan du/I identificere hvilke tiltag, som er relevante for at styrke sandsynligheden for at lykkes. 

Paratheden til at implementere bevægelse afhænger af: 

• Motivation. At du (eller personalet, eller skolerne) oplever, at bevægelse har en værdi for de formål, som du finder vigtige. Fx trivsel, sociale relationer, læring eller dannelse. 
• Rammer. At du oplever, at der er opbakning til at arbejde med bevægelse på skolen fra ledelse og kollegaer eller dine klassekammerater. Dette omhandler både italesættelse af vigtigheden, men også strukturer som understøtter, at det findes vigtigt. Det kan fx være planlagt opfølgning eller bevægelse på personalemøder. 
• Kompetencer og støtte. At du føler dig kompetent og tryg til at indgå i, eller gennemføre bevægelsesaktiviteter. Desuden at du har venner eller kollegaer, som du kan få støtte fra og videndele med.