Skoleidrætskommune
Hvordan går det med bevægelse i kommunen?

Så er de her: Se de nye Skoleidrætskommuner
Nu kan Dansk Skoleidræt løfte sløret for, hvilke kommuner der har gjort sig fortjent til titlen “Skoleidrætskommune 2025”.
Det drejer sig denne gang om 14 kommuner fordelt over hele landet: Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tårnby og Viborg. Stort tillykke!
44 kommuner deltog i kortlægningen, der i 2025 afvikles for fjerde gang. Gennem de fire år har i alt 75 kommuner bidraget til indsigt i, hvordan idræt og bevægelse i skolen prioriteres lokalt.
Se det nye danmarkskort herunder.
Skoleidrætskommuner 2025
Skoleidrætskommuner
Sådan afgøres det
Kortlægningen indeholder spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene er dels trukket fra objektive data, som Dansk Skoleidræt har hentet fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data som kommunerne kun selv har indsigt i, og som de dokumenterer i undersøgelsen.
På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen ”Skoleidrætskommune”.
to år i træk
Vigtigt for Vejen at blive Skoleidrætskommune
Det er en bevidst politisk strategi for Vejen Kommune at være aktiv inden for idræt og bevægelse, og derfor betyder det meget at være kåret til Skoleidrætskommune to år i træk.
Det fortæller kommunens borgmester Frank Schmidt-Hansen i denne video, som blev optaget i forbindelse med Vejen Kommunes kåring som Skoleidrætskommune 2024.
FAQ
Hvad er Skoleidrætskommuner, og hvad skal det være godt for? Tjek FAQ’en her.