aktive frikvarterer

Få mere liv i frikvartererne med Legepatruljen

mere leg i frikvarterne

Hvad er Legepatruljen?

Det kan bare noget, når store elever laver aktiviteter sammen med de mindre elever. Trivslen bliver i vidt omfang styrket for begge aldersgrupper, de store elever vokser med det ansvar, de får som rollemodeller, og de små elever har nogen, de ser op til og kan lære fra uden voksen indblanding.

  • Legepatruljen er elever fra 4.-7. klasse, der leger med deres yngre skolekammerater i frikvartererne.
  • Eleverne uddannes på et Legepatrulje-kursus og lærer at instruere samt får en masse praktisk viden og gode råd om både de praktiske aktiviteter samt dét at være rollemodel og igangsætter.
  • Legepatruljen giver mere liv i frikvartererne, bedre trivsel samt øget sundhed og læring hos eleverne.

Lyder det som et tiltag, jeres skole vil have gavn af? Så kontakt os endelig og hør nærmere.

Evalueringen er meget positiv

Læs mere
Flere elever med i fællesskabet

I en evaluering af Legepatruljen fra 2023 vurderer en stor andel af lærerne, at Legepatruljen har en positiv betydning for elevernes trivsel.

Den generelle trivsel stiger

22% af klasselærerne svarer i en evaluering, at Legepatruljen har en positiv effekt på den generelle trivsel for eleverne.

Udvikling af personlige kompetencer

I evalueringen svarer lærerne, at Legepatruljen udvikler personlige kompetencer hos både modtagerne og instruktørerne i frikvarterne.

Skaber et trygt rum for deltagelse

Uanset om man har en legekammerat eller ej, skabes der med Legepatrulje et rum i frikvarternet, hvor alle må være med.

aktive frikvarterer

Sådan får I Legepatrulje på jeres skole

For at få aktive frikvarterer skal du blot have Legepatrulje-eleverne på et kursus, hvor de uddannes. Det anbefales, at den enkelte skole efter egne kriterier udvælger elever, gerne af begge køn og på tværs af klasser og/eller klassetrin. Tilknyt desuden én (og meget gerne to) undervisere, som deltager på kurset. Underviserne vil fremadrettet fungere som tovholdere og hjælpe eleverne i det daglige.

Instruktører fra Dansk Skoleidræt kommer ud på jeres skole og uddanner eleverne.

600

skoler har siden 2016 uddannet elever til at være Legepatrulje.

2400

elever blev uddannet Legepatrulje i 2023.

40%

af skolerne har Legepatrulje hver dag.

60%

af skolerne har Legepatrulje-aktiviteter mellem 1-4 gange om ugen.

Det er fedt at være Legepatrulje-instruktør, fordi man lærer de små børn at kende – og de har de sjovt.

– Amalie, Rasmus Rask Skolen i Odense

Vi lærer, hvordan vi håndterer de små. Det kan være, hvordan man tackler konflikter, eller hvordan vi viser omsorg.

– Nicoline, Thyregod Skole.

Vi er jo instruktører for de små børns skyld, men jeg bliver også selv helt glad indeni.

Alexander, Sct. Knuds Skole og Børnehus i Fredericia

Det er fedt at have Legepatrulje, for så er der ikke nogle små børn, der går alene rundt i frikvartererne.

Tristan, Rasmus Rask Skolen i Odense

webshop

Mangler du noget til din Legepatrulje?

Overtræksvest Legepatruljen
97,50 kr.
7067
Legetaske til Legepatruljen
3.975,00 kr.
Hoodie Legepatruljen
355,00 kr.
7056
Regnslag med Legepatulje-logo
75,00 kr.

inspiration til frikvarterslege

Legepatruljens lege

Få en ny leg til din Legepatrulje en gang om måneden

10000

elever er allerede uddannet Legepatrulje-instruktører

+100

lege til Legepatruljen findes i Aktivitetsdatabasen

20 år

har Legepatruljen skabt aktive og trygge frikvarterer

1

farve er yndlingsfarven i Legepatruljen: grøn

Oftest stillede spørgsmål

Bliv klogere på Legepatruljen her

Hvad er en tovholder?

En tovholder er den underviser, som før, under og efter kurset skal stå til rådighed for Legepatruljen og hjælpe eleverne med at lave fede, aktive frikvarteret. Tovholderen hjælper Legepatruljen med at finde lege i vores aktivitetsdatabase, samt hjælper eleverne med at takle de små udfordringer, der må komme i forbindelse med at være Legepatrulje.

Tovholderen er med på Legepatrulje-kurset. Vi ser gerne, at Tovholderen møder op i idrætstøj på dagen, er deltagende og går foran som det gode eksempel, samtidig med at han/hun holder sig i baggrunden og observerer eleverne. Det kan være brugbart i forhold til at sammensætte Legepatrulje-grupperne efter kurset.

Det er tovholderens opgave at sørge for god ro og orden på kurset, så instruktøren fra Dansk Skoleidræt kan koncentrere sig om at undervise bedst muligt.

Hvordan starter man Legepatruljen op på skolen?

Der er lige så mange måder at have Legepatrulje på, som der er skoler. Alle gør det på sin egen måde.

Der skal uddannes elever efter skolens størrelse, så Legepatruljen ikke kører træt. Man kan have Legepatruljen enkelte dage, og nogen har den hver dag. Man kan have den i hvert frikvarter eller kun i det store, alt efter hvor mange elever man har fået uddannet. Nogle skoler uddanner hele årgange, andre kræver, at eleverne afleverer en motiveret ansøgning, og andre igen plukker 10-12 stykker, som man ved kan løfte opgaven.

Legepatruljeeleverne deles i mindre grupper og fordeles på dage og frikvarter. I starten skal der sættes tid af til, at eleverne kan sammensætte et program af lege og finde rekvisitter frem. Det nævnte er blot eksempler på, hvordan det kan gøres, og som nævnt tidligere skal I finde jeres egen vej i det.

Hvad kræver det for at vi kan afholde vores eget Legepatrulje-kursus?

Ja, det kræver at skolen stiller med minimum en underviser til at deltage på kurset hele dagen, og minimum en af disse undervisere skal være Legepatruljens tovholder.

Hvad kræver det af os for at lægge hal til et kursus, hvor andre skoler kan deltage?

Det kræver, at I kan booke en hal, hvor der er plads til 40 elever, der i mindre grupper kan instruere hinanden i forskellige lege. Som udgangspunkt er en almindelig gymnastiksal ikke stor nok. Ring til os på 65 31 46 46, så finder vi i fællesskab en dato, der kan passe. Hav gerne et par mulige datoer klar, hvor I kan booke hallen.

Vi lægger kurset op på vores hjemmeside, og du skal herefter tilmelde dine egne elever. Vi anbefaler, at man tilmelder så mange elever som muligt og min. 7-8 elever.

Skal der deltage lærere på et Legepatrulje-kursus?

Ja, det kræver at skolen stiller med minimum 1 lærer til at deltage på kurset hele dagen. Denne lærer skal være Legepatruljens tovholder.

Har du spørgsmål?

    Kontakt

    Udfyld oplysningerne herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

    Læs mere her

    Nye tal: Aktive frikvarterer styrker elevers trivsel

      Kontakt

      Udfyld dit spørgsmål eller forespørgsel på et kursus herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

      Tak for din tilmelding!

        Kontakt

        Udfyld dit spørgsmål eller forespørgsel på et kursus herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

        Tak for din tilmelding!

          Kontakt

          Udfyld oplysningerne herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

          Tak for din tilmelding!

          Tilmeld nyhedsbrev

          Kurv (0)

          Din kurv er tom

          Subtotal
          0 kr.

          Søgning