Gange cirkel

Gange cirkel
Formålet er, at eleverne arbejder med gange med quiz og byt i en dobbeltcirkel.
- Eleverne inddeles i par og får hver udleveret to spillekort hver.
- Parrene tager opstilling over for hinanden i en dobbeltcirkel, hvor den ene står i indercirklen og den anden i ydercirklen.
- På signal fra underviseren, viser eleverne hinanden deres ene kort, hvorefter tallene ganges, og eleven i indercirklen kommer med et bud på facit.
- Umiddelbart efter viser de hinanden deres andet kort, hvor tallene også ganges sammen, og eleven i ydercirklen kommer med et bud på facit.
- Eleverne bytter herefter kort, inden der roteres i dobbeltcirklen på signal fra underviseren.
Materialer
- 1-2 sæt kortspil med tallene 1-10 (knægt/11, dame/12 og konge/13 kan anvendes ved behov)
Variation og deltagelsesmuligheder
- Rotationen i dobbeltcirklen kan gøres på flere måder. Den mest anvendte er, at lade enten inder- eller yderkredsen rotere én elev enten til højre eller venstre. En anden metode er at lade eleverne lave forskellige bevægelser under selve rotationen fx dreje, sidehop, gående planke, bjørnekravl m.m. Ligesom princippet om kun at rotere én elev ad gangen kan ændres til at være hver anden, hver tredje, hver fjerde etc.
- Eleverne kan også lave regnehistorier til deres gangestykker