Aktivitet
Klappe i takt

Klappe i takt
Formålet er at træne elevernes opmærksomhed, koncentration og koordination. Først samarbejdes der i mindre grupper, derefter samarbejder hele klassen om at få det til at lykkes.
Alle eleverne rejser sig op. Stå evt. i en rundkreds eller en halvcirkel eller hvordan der er plads i lokalet. Hele klassen tramper sammen i takt og klapper på 1 med instruktion fra underviser. Prøv, indtil det lykkes. 1 (klap + tramp), 2 (tramp), 3 (tramp), 4 (tramp), 1 (klap + tramp), 2 (tramp), 3 (tramp) osv.
Når det lykkes, deles eleverne i 3-4 grupper. Nu klapper grupperne hhv. på en, to, tre, fire. Klassen kan kun lykkes med at nå et givent antal, når alle klapper helt præcist samtidig. Det handler derfor om at holde trampe-takten i fællesskab. Hvis én klapper forkert eller stopper for tidligt, prøver man igen. Underviseren klapper/tæller med og agerer dommer.