Livsstil og puls

Forberedelse
• Print arbejdsark ud til at notere puls på, samt evt. faktaark om pulsmåling – se her
• Find stopur eller evt. pulsur og kortspil
• Forbered computer og evt. storskærm

Beskrivelse
Eleverne introduceres for pulsmålinger og kredsløbet. Forklar ligeledes, hvad kredsløbstræning gør for sundheden – brug evt. faktaarket, der findes i arbejdsarkene.

Eleverne skal nu måle deres hvilepuls enten ved at anvende et pulsur eller ved at holde fingrene på håndleddet eller halsen og tælle antal slag på et minut. De kan evt. hjælpe hinanden i par. Få eleverne til at ligge ned i nogle minutter, inden de foretager målingen. Notér pulsen løbende.

Eleverne skal nu udføre tre forskellige øvelser, og måle pulsen så snart øvelsen er slut. I mellem hver øvelse er der pause, indtil pulsen er faldet. Se arbejdsarket om pulsmåling.

Til sidst har alle elever fire pulsmålinger, som de laver forskellige beregninger ud fra.

Lad eleverne/grupperne rotere rundt til de tre øvelser:

• Spil kort, fx en runde 31 (lav intensitet/stillesiddende, få og små muskelgrupper)

• Afspil en Just Dance video fra YouTube, hvor eleverne danser med (moderat intensitet, forskellige muskelgrupper)

• Lav to fysiske øvelser, fx gå i trillebør og planken. Find flere øvelser på Dansk Skoleidræts YouTube-kanal, søg fx på bevæg udskolingen øvelse 6 (høj intensitet, mange og store muskelgrupper)

Når alle elever har fire pulsmålinger, kan de gå i gang med de forskellige beregninger og grafer. Se forslag til matematik-opgaver på arbejdsarket.

Sammenhæng
Saml op på klassen og reflekter over spørgsmålene til opgaverne.

De individuelle grafer:
• Hvornår var din puls lavest og hvornår var den højest? Hvorfor?
• Hvor forpustet var du, da din puls var højest?
• Hvor høj en puls tror du, at du kan få?
• Ville grafen se anderledes ud, hvis du var i bedre eller i dårligere form?

Den fælles graf:
• Kan I komme med en eller flere forklaringer på, hvorfor den fælles graf ser ud, som den gør?

Tag en samlet snak om puls-forskelle mellem forskellige grupper i klassen, fx ud fra livsstil, kropsbygning eller køn.
• Dem der går til idræt i fritiden/dem der ikke gør
• Den højeste halvdel af klassen/den laveste halvdel af klassen
• Dem der går eller cykler i skole/dem der kommer med bil eller bus.