Musik og kropsligt udtryk

Musik og kropsligt udtryk
Formålet er, at eleverne oplever musikgenrers betydning for deres kropslige udtryk.
Eleverne bevæger sig rundt på et afgrænset område til forskellige musikgenrer. De lader musikken påvirke kroppen og udfolder sig naturligt til rytmen, evt. med underviseren som inspiration. Det kan være en god idé at starte med at gå. Alternativt kan eleverne stå parvis med ryggen mod hinanden og mærke hinandens bevægelser, før de går ud i fri bevægelse.
Efterfølgende samles der op på, hvordan kroppen reagerede på musikken – fx om den kom længere ned i knæene, op på tæerne, lavede større eller mindre bevægelser, bounce osv.
Materialer
- Forskellige genrer af musik fx indenfor jazz, streetdance, salsa og ballet
Variation og deltagelsesmuligheder
- Der kan også tages udgangspunkt i en nemmere koreografi, som efterfølgende danses til forskellige genrer af musik, hvor eleverne ”føler/mærker” musikken og sætter udtryk på.
- 2 x 4 Gå 4 skridt frem og 4 skridt tilbage
- 4 x 2 Slide skiftevis til højre og venstre
- 2 x 4 Krydsgang til siden først højre side så venstre side: Højre ben træder ud til højre side, venstre ben krydser bagved højre ben, højre træder endnu en gang ud til højre, hvorefter venstre ben samler til. Modsat til venstre side.
- 2 x4 Box-trin: Højre træder frem ud mod venstre, venstre krydser over højre, højre træder tilbage ud mod højre, venstre træder tilbage ud mod venstre – gentages.