Aktivitet
Positionssystem kædefangeleg
Alle elever udstyres med et tal eller et komma, som de lægger i deres bukselomme.
Vurdér hvor mange kommaer der skal være i forhold til klassens størrelse (eksempelvis fem kommaer til 25 tal). Kommaerne er kædefangere, dvs. at de skal fange de andre. Bliver en elev fanget, bliver eleven selv en del af den givne kæde og holder sin kædefanger i hånden. Den hånd kædefangeren fanger med afgør, hvad side det nye ekstra led i kæden skal kobles på.
Når alle er fanget, stiller kæderne sig op, så de kan se hinanden, fx i en femkant (fem kæder) hvis der er fem kommaer, der har fanget. Alle tager deres kort op af bukselommen, og sammen finder man ud af, hvilket tal hver kæde repræsenterer. Kommaet må ikke bytte plads. Man kan fx lægge sine tal foran sig, hvis man er i en hal eller skrive tallene på asfalten med kridt, hvis man er ude. Nu arbejder kæderne med de tal, der er fremkommet: Bed eleverne om at udpege, hvilken kæde der har det største tal. Få alle elever, der står på fx tiendedelenes plads til at hoppe.
Bed eleverne om at svare på hvor mange hundrededele der er. Bed to tal om at plusse, så de sammen finder facit. Her kan man have papir til rådighed, eller hvis I er i en skolegård, kan man skrive de to tal op under hinanden på asfalten med kridt. Sæt selve kædefangelegen i gang igen, og nu gælder det om for kommaerne at fange det største tal – eller det mindste tal!
Materialer
Arbejdsark med tal og kommaer