Aktivitet
Quiz og byt

Quiz og byt
Formålet er, at eleverne brainstormer omkring et givent emne. Øvelsen kan bruges til alle dialogbaserede aktiviteter, hvor eleverne skal beskrive, diskutere, argumentere, repetere eller besvare et spørgsmål. Quiz og byt er en aktivitet, der er god at bruge til forforståelse og idégenerering på et emne.
Alle elever får et kort udleveret, hvorpå der står et ord (fx et fagord inden for et fag eller et emneord, der skal arbejdes med).
Eleverne går rundt mellem hinanden i klasseværelset og finder en makker. Makker A læser ordet op, hvorefter makker B brainstormer på alt det, han kommer til at tænke på, når han hører ordet. Makker A hjælper eller roser. Der byttes roller, så makker B nu læser ordet op, og makker A brainstormer på ordet. De to elever bytter kort og finder hver en ny makker. Sådan fortsættes der, indtil tiden er gået.
Når man har byttet kort med en makker, skal man rundt om en stol, over et bord, under et bord etc., inden man finder en ny makker. Når man mangler en makker, skal man hinke, så det bliver tydeligt, at man søger en makker.
Materialer
- Kort til hver elev
Inspiration
- Se øvelsen: Quiz og byt – regneregler (matematik – udskoling)
- Se øvelsen: Tilberedningsmetoder – hvad betyder? (madkundskab – udskoling)
- Se øvelsen: Konsonantforveksling – quiz og byt (dansk – mellemtrin)