Ståtrold (Eventyr)

Ståtrold (Eventyr)
Formålet er højt aktivitetsniveau, bevægelse og trivsel.
- Legen fungerer ligesom ståtrold. Der vælges x antal fangere, som kan markeres med en trøje/vest.
- Når man er fanget, stiller man sig på en af følgende måder (antallet af befriere står i parentes efter legens navn):
- Troldehop (En selv)
Når man bliver fanget, bliver man en trold, der gemmer sig bag en sten. Nu hopper trolden frem 3 gange (englehop op i luften), hvorefter man er fri igen. - Dragen (1)
Den fangede bliver til en drage og stiller sig og ser stor og farlig ud, mens den hvæser. En befrier kommer og ’stikker et spyd’ i dragen, så den dør, hvorefter den fangede er befriet. - Frøen (1)
Når man er fanget, hopper man og siger som en frø. Man befries på afstand ved, at en befrier får øjenkontakt med en, hvorefter befrieren tryller som en fe med sin tryllestav og gør frøen til menneske igen. - Enhjørning (1)
Den, der bliver fanget, stiller sig foroverbøjet med fødderne placeret foran hinanden og med en hånd i panden som et horn. For at blive befriet, skal der komme en anden og placere sig ved siden af den fangede også med den ene hånd i panden som et horn. Med den anden arm dannes armkrog med den fangede. Sammen laves der i samarbejde tre galopbevægelser, herefter er den fangede befriet. - Enhjørning (2)
Den fangede stiller sig med hænderne foldet i panden og pegefingeren i vejret. Nu kommer der 2 befriere og stiller sig på hver side af enhjørningen, og leger de er enhjørningens vinger. Enhjørningen vrinsker, og er nu befriet. - De tre bukkebruse (2)
Den, der bliver fanget, bliver en bro og placerer sig på alle fire (hænder og tæer, altså en høj bro). Vedkommende befries ved, at første befrier kravler ind under broen og er trolden. Den anden befrier er de tre bukkebruse og hopper derfor over den lave del af broen tre gangen (en for hver bukkebruse). Derefter er den fangede befriet. - Prinsessestolen (2)
Den, der bliver fanget, står som en prinsesse med armene over hovedet visende en krone. Vedkommende befries ved, at to andre samarbejder om at befri prinsessen. De stiller sig på hver sin side af prinsessen og løfter prinsessen ved at lave en prinsessestol/kongestol. - De tre musketerer (2)
Den, der bliver fanget, placerer sig i en stilling som musketer, som befries ved, at to andre musketerer kommer til undsætning og fægter løs med den fangede, medens de siger ”en for alle, alle for en.” - Klods Hans (3)
Den, der bliver fanget, sætter sig ned på alle fire og leger ged. Den første befrier er Kolds Hans, som ”sætter sig” på ryggen af geden. Den anden befrier er kragen, som stiller sig ved siden af og basker med armene. Den tredje befrier placerer sin fod i hånden på Klods Hans, som hans træsko. Derefter giver de tre befriere highfive (mudderet), og den fangede er befriet. - Askepot (3)
Den, der bliver fanget, bliver prins og stiller sig og spejder (den ene hånd på panden) ud efter Askepot. Prinsen befries ved, at der kommer en løbende (den første stedsøster), som sætter den ene fod op på prinsens hånd, så han kan se, om det er den rigtige glassko. Herefter kommer den næste stedsøster og gør det samme. Til sidst kommer Askepot og placerer sin fod i prinsens hånd. Herefter giver de alle hinanden highfive, og prinsen er befriet.
- Troldehop (En selv)
Materialer
- Veste eller trøjer til at markere fangere
- Evt. kegler til banen
Disse lege er en del af Legepatrulje