Aktivitet
Touch rugby
Touch rugby
Formålet er, at eleverne får fælles bevægelsesoplevelser, samtidig med, at de får gode oplevelser med bolden.
- Eleverne inddeles i to hold á 3-15 spillere på hvert hold afhængig af banens størrelse. Bane er ca. 50 x 60m (vigtigt med en ret stor bane). Banen markeres med kegler.
- Følgende regler er gældende:
- Hvis der spilles på tid, aftales dette inden kampen begynder
- Ved aflevering skal bolden altid spilles bagud mod eget mål eller parallelt med baglinjen
- Der må løbes med bolden helt frem til modstanders baglinje (så længe man ikke tackles)
- Scoring tæller, når bolden løbes helt frem til modstandernes baglinje
- Tackling sker ved, at man berøres
- Tackles man, må man tage 3 skridt eller holde bolden i 2 sekunder, inden bolden skal afleveres
- Dommerkast dømmes, hvis bolden holdes af en spiller fra hvert hold
- Frikast tages ved aflevering bagud fra sidelinjen, hvor frikastet blev begået. Alle modstandere skal være min. 5 meter væk ved frikast.
Der dømmes frikast, når:
- Man efter tackling har taget mere end tre skridt med bolden
- Man efter tackling har holdt bolden i mere end 2 sekunder
- Bolden afleveres fremad
- Man spiller for hårdt og farefuldt
- Man rykker bolden ud af en modstanders hænder
Materialer
- Rugbybold (håndbold eller lignende kan også bruges)
- Kegler til markering af bane