Gør idrætstimerne mindeværdige med atletikmærker

1921

Mærkerne blev introduceret i 1921 med det formål at skabe opmærksomhed omkring skoleidræt. De skulle ikke være et symbol på toppræstationer, men derimod noget, som alle børn kunne opnå ved at leve op til “mådeholdne og alsidige krav”

1943

I 1943 blev det forenklet at tage mærket. Pigernes med
øvelser inden for gymnastik, boldspil, udholdenhedsprøve
og spring, mens drengenes blev et rent atletikmærke med
løb, spring og kast.

1943 – 1976

Mærkerne steg i popularitet. Hensigten med mærket var at have et pædagogisk hjælpemiddel, som den enkelte lærer skulle anvende på
en pædagogisk forsvarlig måde – og det benyttede mange sig af.

1976 – 1978

I 1976 var der 18 forskellige mærker og et salg på 190.000 stk. om året.

1978

Der blev holdt
kurser og korte instruktioner i arbejdet med skoleidrætsmærket,
som fandtes i tre grader: bronze, sølv og guld. Med årene indførtes et mærke for de særligt dygtige, kaldet guldfakkel, ligesom der fra og med 1978 kunne opnås
både sølv- og guldemalje – og sågar et elitediplom.

1970’erne

Mærkerne mødte også modvind. Progressive lærere afviste i de frigjorte halvfjerdsere
mærket for dets konkurrenceelement. Der blev sat
spørgsmålstegn ved pædagogikken, hvorfor mange skoler gik over til at lade eleverne selv betale for det. Landsudvalget for Skoleidræt forsvarede
mærkets fortsatte berettigelse ved at slå på dets motiverende element og dets rimelige krav.

1984

Antallet af solgte mærker svarede til at hver tredje elev fra 4.-10. klasse tog atletikmærke i 1984.

2025

Atletikmærkerne lever i bedste velgående. Højsæson for salg af mærker er typisk i foråret og efteråret, hvor idrætsundervisningen rykker udenfor.