Løb, spring og kast didaktik
Sæt teori og praksis sammen med en undervisningsdug

løb, spring og kast-dugen
Didaktisk værktøj til løb, spring og kast
Med udgangspunkt i indholdsområdet Løb, spring og kast har Dansk Skoleidræt i samarbejde med Skole OL og lektor ved Metropol Thomas Piaster udviklet det didaktiske værktøj Løb, spring og kast-dugen. Den er let at bruge i både planlægning og undervisning på alle klassetrin.
Til dugen hører en række aktivitets- og reflektionskort, som rummer både konkrete øvelser og reflektionsaktiviteter, hvor elever skal forholde sig til indholdsområdet Løb, spring og kast. Aktivitetskortene er opdelt med afsæt i den tilhørende dugs tre dimensioner (leg, grundform og sport) og det faglige indhold (løb, spring og kast). Kortene er laminerede og kan således både anvendes ved både uden- og indendørs undervisning.
Tilsammen udgør materialerne et didaktisk værktøj, som hjælper idrætslæreren i arbejdet med at koble teori og fagbegreber til praksis, uden at idrætsarealerne forlades.
Aktivitetskort til Løb, spring og kast-dugen
6. august 2025
Skal du med til Idrætslærernes Dag 2025?
Er du klar til en faglig festdag med oplæg, workshops og spændende inspiration til din idrætsundervisning?
Du kan bl.a. lære mere om den nye DM-aktivitet 7-kamp, prøve en masse anderledes boldspil, finde ud af hvordan co-teaching kan bruges som redskab til inklusion og prøve den nye didaktiske dug til fysisk træning.
Idrætslærernes Dag finder sted i Nyborg onsdag den 6. august, og vi håber at se dig.