idrætsdage i grundskolen
Gode oplevelser og anderledes skema med idrætsdage

Gode oplevelser med idræt
Idrætsdage i grundskolen: Gode oplevelser og anderledes skema
Idrætsdage er en fantastisk måde at skabe gode oplevelser og variation i skemaet for elever i grundskolen. Dagene er for mange elever et tiltrængt afbræk fra den almindelige skoledag og giver rum til anderledes oplevelser, der styrker fællesskabet og trivslen i klassen og på skolen.
Øg motivationen ved at involvere eleverne i planlægningen af idrætsdage
Idrætsdage kommer i mange former, og det er vigtigt at arrangere dage, som indeholder en vis grad af valgfrihed for eleverne, så de er medbestemmende over, hvilke aktiviteter de skal lave på deres idrætsdage. Mange skoler har gode erfaringer med at lade de ældste lever deltage i planlægningen og afviklingen af dagen. Udskolingseleverne kan sagtens planlægge og afholde en idrætsdag, selvfølgelig under kyndig vejledning af deres lærere. Når de er involveret i idrætsdagen på den måde, vil de opleve at være mere motiveret og dermed engageret i aktiviteterne på dagen. Samtidig vil det kunne styrke stor-lille-relationen på skolerne, noget som også er med til at få elevernes trivsel helt i top. Når de mindste eleverne kender og er trygge ved de ældste elever, gør det virkelig en forskel for deres oplevelser i skolen.
Idrætsdage på skolen eller væk fra skolen
Idrætsdage kan afholdes på et utal af måder, og det er kun jeres fantasi, der sætter grænserne. Brug gerne jeres netværk i det lokale miljø til at bidrage med undervisere, faciliteter eller andre kompetencer til jeres idrætsdag. Idrætsdage kan også arrangeres i samarbejde med andre skoler, og man kan derved styrke sammenholdet ved at lave forskellige dyste eller konkurrencer, der får klassen til at samarbejde og deltage for at vinde trofæet for bedste heppekor, fair play spillere, eller hvad I finder på.
Find inspiration til jeres idrætsdag
Lad dig gerne inspirere af vores mange forslag til en sjov og anderledes idrætsdag. Hos Dansk Skoleidræt tilbyder vi en række spændende aktiviteter og arrangementer, der fremmer fysisk aktivitet og fællesskab blandt eleverne. Din lokale kredsforening arrangerer mange gode turneringer og stævner, I som klasse kan deltage i og få en sjov og mindeværdig dag i idrættens tegn sammen.