Inspiration til din opvarmning
Hvorfor varmer vi op inden idræt?
Opvarmning er en vigtig del af idrætsundervisningen i folkeskolen. En god opvarmning inden idræt giver eleverne både fysisk og mental forberedelse til dagens idrætsundervisning. Når man kommer til en idrætstime, skal man både mentalt og fysisk omstille sig til dét, man skal i gang med. Opvarmningen øger kropstemperaturen, gør muskler og led mere bevægelige, skærper reaktions- og koordineringsevnen og samler klassens fokus, så alle er klar til idrætstimen.
Formålet med opvarmning er, at:
- undgå skader
- øge præstationen
- få mentalt fokus
- styrke fællesskabet
Hvad er formålet med opvarmning?
Opvarmningens formål er først og fremmest at forberede kroppen gradvist til fysisk aktivitet. Ved at varme op øges kroppens kernetemperatur typisk med 1-2 grader, hvilket accelererer de kemiske processer i musklerne, så ilt og næringsstoffer transporteres bedre ud til muskulaturen. Samtidig forbedres koordinationen. Hurtigere nerveimpulser gør, at eleverne kan bevæge sig mere præcist og undgå skader.
Undgå skader
Når kroppen varmes op, øger det hastigheden af nerveimpulser fra hjerne til muskler. Det er afgørende for vores koordination. Når vores led og muskler samtidig er varme og bevægelige, mindskes risikoen for skader.
Øge præstationsevnen
En gennemvarm krop kan arbejde mere effektivt. Aktivering af nervesystemet samt øget blodtilførsel med ilt og næring giver større kraftudvikling, og musklernes gnidningsmodstand minimeres, så kroppen kan præstere bedre.
Skabe mentalt fokus
Med en opvarmning, får man tid og mulighed for mentalt at indstille sig på, hvad kroppen skal til at præstere.
Styrke fællesskabet
I en opvarmning er man sammen i klassen, og man forbereder sig på at skulle være aktive sammen og opmærksomme på hinanden.
Hvad indeholder en opvarmning?
En effektiv opvarmning indeholder typisk flere lementer, der gradvist bygger kroppen op. Hos Dansk Skoleidræt har vi lavet Fysisk træning-dugen, der indeholder modellen “Opvarmningstrappen.” På den ser du fem trin. Der kan godt byttes rundt på rækkefølgen, hvis det giver mening ift. de forskellige aktiviteter.
Se forslag til et opvarmningsprogram.
Let arbejde – lav intensitet
Det gælder først og fremmest om at få kroppen i gang. Ofte
handler det om motivation, og derfor kan det være en god idé at
lave noget sjovt. Fx en aktivitet, som alle kan være med i, og hvor I
bevæger jer, uden at det bliver for anstrengende.
Ledopvarmning
De store led (ryg, skulder, hofte, knæ, ankel) skal i gang, og de gør I med sving, rotationer og bøjninger. En god tommelfingerregel er, at kropsdelene skal bevæge sig i så mange retninger som muligt.
Kredsløb
Nu gælder det om at få pulsen lidt op, så kroppen bliver godt varm. Tænk over, hvad der motiverer jer (musik, konkurrence, leg, fællesskab osv.) og brug det aktivt i jeres øvelser.
Muskelopvarmning
Alle de store muskelgrupper skal på arbejde her. Det behøver ikke at være traditionelle styrkeøvelser, men kan lige så godt være brydelege eller andre øvelser, der udfordrer musklerne.
Bevægelighed
Kroppen skal strækkes ud, så bevægeligheden og smidigheden øges. Vær opmærksom på at komme omkring hele kroppen.
Et par gode råd
Brug meget gerne musik. Det motiverer eleverne og giver energi.
De fem elementer kan byttes rundt og blandes, som I har lyst. Bare husk progressionen.
Lav et opvarmningsprogram
Mangler du inspiration til din opvarmning, så finder du her håndplukkede aktiviteter, du kan bruge i din opvarmning. Alle aktiviteter har fokus på, at flest muligt bevæger sig mest muligt. Vi har også sammensat et færdigt opvarmningsprogram på 16 minutter, som er en god basisopvarmning.
Aktiviteterne linker ind til Aktivitetsdatabasen, hvor du får adgang ved at oprette en gratis bruger.
Færdigt opvarmningsprogram (16 minutter)
God basisopvarmning med både leg, sving og styrkeøvelser.
Se opvarmningsprogram
1. Kom i gang
Den første del af opvarmningen er lav/moderat intensitet og har fokus på fællesskab og motivation. Forslagene herunder er icebreakere, hvor eleverne er sammen om en fælles leg.
Vis aktivitetsforslag
2. Gang i de store led
For at få gang i de store led er det oplagt at danse. Det kan gøres på mange måder. Eleverne kan stå for det, I kan følge en video eller I kan lege en leg. Se vores forslag herunder.
Vis aktivitetsforslag
3. Pulsen op
Få at få pulsen op skal vi lave aktiviteter med moderat/høj intensitet. Her vil løb, fangelege og stafetter være en god måde at få gang i kredsløbet.
Vis aktivitetsforslag
kom i gang med opvarmningen
1. Icebreakere - godt i gang sammen
2. Ledopvarmning - gang i det store led
3. Kredsløb - op med pulsen
4. Muskelopvarmning - nu bliver det hårdt
5. Bevægelighed - lidt længere ud
Kender du opvarmningstrappen?
Opvarmningstrappen er en model på Fysisk træning-dugen fra Dansk Skoleidræt.
Trappen viser dig, hvordan du bør bygge en opvarmning op i progressioner, så kroppen gradvist bliver mere og mere udfordret og dermed i stand til at præstere mere.
Hvert trin indeholder inspiration og stikord til ondholdet. Opvarmningen står på et fundament, som du danner ud fra dine valg af indhold.
Spørgsmål og svar om opvarmning
Hvor lang tid skal en opvarmning tage?
En opvarmning bør tage ca. 10-15 minutter, for at du når hele kroppen igennem og det mentale også kommer med, så du er klar til idræt.
Hvordan kan man mærke, om man er varm?
Efter ca. 10–15 minutters gradvis opvarmning vil kroppen typisk føles gennemvarm: Du vil mærke en let øget puls og vejrtrækning, og huden kan blive fugtig af en smule sved. Musklerne føles mere elastiske, og det bliver nemmere at udføre bevægelser med god teknik. Ifølge eksperter er 10–15 minutters opvarmning tilstrækkeligt til at opnå en mærkbar effekt på præstationsevnen. Allerede ved 37–38°C i kropstemperatur øges de biokemiske processer markant, så kroppen arbejder mere effektivt. Man skal være opmærksom på, at opvarmningen ikke må blive for hård – formålet er at blive varm, ikke at få sit hårdeste træningspas før tid.
Er det nødvendigt at varme op?
Intensiteten af opvarmning afhænger selvfølgelig af, hvilken slags aktivitet, du skal til at lave. Skal du ud at løbe, kan du for nogen være nok blot at starte ud med lidt let løb. Men husk at alle kroppe er forskellige, og det gælder om for den enkelte at mærke efter, om man er varm, og om man fysisk og mentalt er klar til idræt.
Hvordan gør jeg opvarmningen sjov?
Opvarmningen behøver ikke at være kedelig gentagelse; tværtimod kan den bruges kreativt til at engagere hele klassen. Brug af musik, lege og konkurrence kan øge motivationen betydeligt. En god idé er at skifte mellem forskellige opvarmningsformer fra gang til gang: Nogle dage kan man lave en fælles danseroutine til musik, andre dage fangelege eller små stafetter, cirkeltræningsstationer eller lege med bold og ketsjere. Selv simple “brain breaks” – kortvarige bevægelseslege – kan bruges som opvarmning, særligt for yngre klasser, hvor fokus hurtigt kan skifte