Ny viden om bevægelsesglæde er også nyttig i skolen

Idræt og bevægelse handler om meget mere end høj puls og antallet af aktive minutter. Centralt er den gode fornemmelse i kroppen, når man oplever, at den fungerer, som den skal. Selvtilliden, når man rammer bolden helt rigtigt i en idrætstime, eller måske får en god fornemmelse i kroppen efter en bevægelsesaktivitet i dansk. Oplevelsen af, at man selv kan beslutte, hvordan man vil tackle en situation. Eller glæden ved fællesskabet og den gensidige afhængighed af hinanden i aktiviteten. Og så handler bevægelse også om at acceptere ”fejl” og mestre de øjeblikke, hvor man ikke kunne kaste langt nok med bolden, ikke kunne sjippe eller ikke kendte reglerne.

Alle disse faktorer ved bevægelse har forskere gennem de senere år kigget nærmere på under begrebet kropslig dannelse. Central i det arbejde er Paulina Sander Melby, der har bidraget med en masse viden i et ph.d.-projekt, der er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen - og som er støttet af Innovationsfonden og TrygFonden.

Studier med 1000 børn
I ph.d.-projektet indgår tre forskellige studier, hvor der samlet har deltaget cirka 1000 sjællandske skolebørn fra 1. – 6. klasse.

- I vores studier ser vi, at kropslig dannelse er vigtigere for elevernes generelle trivsel end mængde og intensitet af fysisk aktivitet. Kropslig dannelse er desuden centralt for, at børn og unge vælger bevægelse til i deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at et fag som idræt opmuntrer til bevægelse og understøtter udviklingen af elevernes kropslige dannelse på lige fod med udvikling af barnets boglige-, sproglige- og naturvidenskabelige kompetencer i fx dansk og matematik, siger Paulina Sander Melby.

Paulina Sander Melby

Kropslig dannelse kan måles
Begrebet kropslig dannelse har vundet indpas herhjemme, og bl.a. har Dansk Skoleidræt udarbejdet et faktaark som inspiration til, hvordan undervisere i skolen kan arbejde med bevægelse på en måde, så flere børn bliver aktive, og så de bliver gladere for at bevæge sig. Og kropslig dannelse kan rent faktisk måles.

Som en del af ph.d.-projektet har Paulina Sander Melby sammen med Peter Elsborg, postdoc på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden, oversat et canadisk måleinstrument og tilpasset det danske forhold, så man nu kan måle børns kropslige dannelse. Det sker dels via fysiske tests, dels via spørgeskemaer.

Måleinstrumentet gjorde det i ph.d.-projektet muligt at undersøge sammenhængen mellem kropslig dannelse og trivsel, og mellem kropslig dannelse og deltagelse i fysisk
aktivitet hos de mange deltagende skolebørn. Måleinstrumentet gør det også muligt at vurdere, om initiativer, der har til formål at få børn til at bevæge sig mere og øge deres kropslige dannelse, rent faktisk gør det.

Tre faktorer
Kropslig dannelse, der på engelsk har betegnelsen physical literacy, dækker over en bredere forståelse af, hvad der ligger bag vores lyst til at være fysisk aktive. Og sådan en forståelse er vigtig, for hvis man kan indkredse lysten, så kan man måske skrue op for nogle elementer, der får flere til at vælge at være aktive både som børn og senere i livet.

Kropslig dannelse som begreb beskriver et fundament for, at man vælger at være aktiv i sin hverdag. Forskerne deler begrebet op i tre dybere områder, ved undersøgelse af bevægelse hos børn: Det følelsesmæssige, det fysiske og det kognitive.

- Hvis en af faktorerne halter hos en af eleverne, er det svært at være med i en aktivitet på samme vilkår som de andre. Det betyder, at eleven formentlig får en dårlig
oplevelse og dermed er mindre tilbøjelig til at vælge at være aktiv næste gang, der er mulighed for det, forklarer Paulina Sander Melby.

Kropslig dannelse kan bruges som en slags spektrum til at se børns bevægelse igennem, så man bedre kan se de enkelte elementer.
På den måde står det mere klart, at der er flere forskellige ting, vi som forældre, pædagoger eller undervisere skal holde os for øje, hvis vi gerne vil gøre en positiv forskel. Det er således ikke et begreb, som eleverne behøver at kende.

Når Paulina Sander Melby er ude på skolerne, ser hun fx tydeligt, hvem af børnene der er udfordret på det motoriske. Og hvis man er udfordret ét sted, påvirker det de andre domæner, og man kommer derved let ind i en negativ spiral.

– Hvis man står overfor fysiske udfordringer, som man ikke har de tilsvarende fysiske kompetencer til at klare, ja så får man ofte en dårlig oplevelse, som skader selvtillid og motivation. Og når man er mindre motiveret, øver man sig ikke og får derfor ikke bedre kompetencer, siger Paulina Sander Melby.

Derfor er det vigtigt, at man som idrætslærer, træner og forældre tænker på, hvordan man understøtter og fremmer et eller flere af områderne i kropslig dannelse.

– Et godt sted at starte er at skabe passende udfordringer. Alle skal kunne være med. Hvis barnet for eksempel ikke oplever selvtillid i en aktivitet, vil det blive usikkert. Hvis barnet ikke oplever, at det har kompetencerne til at være med, vil det blive frustreret. Hvis det ikke har tilstrækkelig viden eller forståelse (om fx begreber,
regler eller taktik), vil det blive forvirret. Og hvis barnet ikke oplever motivation, vil det blive apatisk og uengageret. Det er altså vigtigt, at man tænker over alle disse ting, når man skal inspirere til at få børn til at bevæge sig mere, siger Paulina Sander Melby.

Nye anbefalinger som tillæg til eksisterende
Forskernes arbejde med kropslig dannelse giver også mulighed for samfundsmæssigt at gentænke, hvordan man laver bevægelse sammen med børn. Flere undersøgelser viser, at de ikke rører sig nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 5 og 17 år er fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet.

Men i stedet for at fokusere på antallet af aktive minutter, er budskabet fra forskerne, at vi skal have fokus på, at alle børn er aktive hver dag med noget, de
finder sjovt og meningsfuldt. Der skal tages udgangspunkt i, at de har forskellige kompetencer. Børn med motoriske udfordringer skal for eksempel ofte starte et andet sted end dem, der er vant til at være alsidigt aktive.

- Hvis vi bruger de bredere parametre, der indgår i kropslig dannelse, kan vi give børn og unge bedre oplevelser med fysisk aktivitet. Vi kan hjælpe dem til at opdage, hvilke typer bevægelse, de godt kan lide, og skabe gode vilkår for, at de udvikler de kompetencer, der er afgørende vigtige for at være med. Alt i alt kan det betyde, at de bliver mere fysisk aktive gennem hele livet, siger Paulina Sander Melby.

Forskerne er en del af Physical Literacy Netværk Danmark, hvor de sammen med forskellige organitationer er i gang med at lægge sidste hånd på en række anbefalinger, som kan fungere som tillæg til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Men hvor Sundhedsstyrelsen fokuserer på mængde og intensitet, lægger disse nye anbefalinger vægt på, at bevægelse skal være sjovt, på rette niveau og sammen med dem, man kan lide.

Læs hele artiklen i nyeste nummer af Idræt i Skolen.

Se også Dansk Skoleidræts faktaark om kropslig dannelse.