Forside/Nyheder/Prøven i idræt kan bare komme an

IdrætsfagetNyheder

7. marts 2023

Prøven i idræt kan bare komme an

I ny undersøgelse i Dansk Skoleidræts magasin Idræt i Skolen svarer to ud af tre idrætslærere, at de føler sig kvalificerede til at føre eleverne op til prøven i idræt. Og at de sidste tre års prøveaflysninger ikke har haft den store betydning for idrætsundervisningen. Til gengæld er idrætslærerne splittede i spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker, at deres klasser trækker prøven til sommer.

prøven i idræt

Corona-pandemien betød generelt færre undervisningstimer i idræt og sværere vilkår med fokus på afstand, afspritning og mere udendørs undervisning. Samtidig blev prøven i idræt aflyst i de tre år fra 2020 til 2022. Men hvis man gik og troede, at prøveaflysningerne ville have negativ effekt på prøven her i 2023, hvor den atter er aktuel til sommer, så kan man godt tro om.

I en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, som 190 idrætslærere har besvaret anonymt, bliver der spurgt til en række aspekter omkring prøven. Et af de centrale spørgsmål i undersøgelsen lyder ”Hvilken betydning har det haft for din idrætsundervisning de senere år, at prøven har været aflyst?”. Af de mange fritekstbesvarelser tegner der sig et billede af, at prøveaflysningerne ikke har betydet alverden:

– De har fået den samme undervisning, og vi forventede, at de skulle op til prøve. Vi har selv afholdt interne prøver undervejs. Men selvfølgelig manglede der en form for slutprodukt.

– Jeg har forsøgt at fastholde mine idrætsklasser i en proces, hvor vi alligevel afslutter skoleåret med at afvikle en ”light-udgave” af en prøve i idræt. På den måde gennemfører vi processen med gruppedannelse, udtrækning af kompetenceområder, dispositionsskrivning samt afvikling af et praksisprogram og en idrætsfaglig samtale. Det har jeg valgt at gøre for at lave en afslutning på idrætsfaget i grundskolen. Sådan lyder tre svar, og der er mange af lignende karakter. Tendensen er således, at man har arbejdet uanfægtet med faget – prøve forude eller ej. Samtidig har flere dog set det som et tiltrængt pusterum, at prøven har været aflyst.

– Det har været mere afslappende. Alle nyder mere at deltage i faget, og der er ikke noget pres.

Gode kvalifikationer
På spørgsmålet ”Har aflysningerne nogen betydning for, hvor kvalificeret du føler dig til at føre elever til prøven?” svarer to ud af tre (65,4 %), at aflysningerne ikke har nogen betydning. For den tredjedel, der mener, at det har en betydning, lyder nogle begrundelser:

– Jeg ville gerne kunne følge nogle kollegaer i processen, så jeg følte mig mere klar til prøveformen.

– Prøven i idræt kræver god organisering og struktur – og med et par år væk fra det, vil det kræve lidt ekstra at få overblikket igen.

Men på spørgsmålet ”I hvilken grad føler du dig kvalificeret til at føre dine elever til prøven?” vurderer hele 76,8 % sig i den højere ende med enten tallene 5, 6 eller 7-tal på en skala fra 1-7, hvor 7 er meget kvalificeret. På spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at føle dig mere kvalificeret?” angiver 66,7 % svarmuligheden ”mere erfaring” og 58,3 % ”efteruddannelse”.

Dansk Skoleidræt glæder sig over, at idrætslærerne ifølge undersøgelsen føler sig godt kvalificerede til at tage eleverne op til prøven til sommer.

– Undersøgelsen viser, at idrætslærerne over en bred kam er klar, så det kan vi være fortrøstningsfulde omkring. Men det træder også tydeligt frem, at mange synes, det kan være svært at nå den teoretiske del. Det virker lidt som om, at en del arbejder med teori og praksis adskilt fra hinanden. Der kan vi kun opfordre til at gøre det i en kombination – så bliver det ikke så tidskrævende. Teori giver fx god mening at have i hallen i forlængelse af udførsel af en konkret praktisk øvelse, som man visualiserer og taler igennem, siger Allan Skoven Pedersen, projektleder i Dansk Skoleidræts idrætsteam.

Splittelse om prøven til sommer
På spørgsmålet ”Håber du, at din klasse skal op i prøven i idræt?” er idrætslærerne splittede. 44,5 % svarer ja, 46,4 % nej og 9,1 % svarer ”ved ikke”. Mange begrunder et ønske om ikke at trække prøven med dens omfang – og med en mere principiel modstand omkring, hvorvidt man synes, der skal være en prøve i idræt. Men også at det skyldes udfordrede klasser og manglende idrætsfaglige kompetencer hos deres elevgruppe:

– Det er helt klart den mest omfattende prøve, der er i 9. klasse. Især set i forhold til den tid, der er til at vejlede og øve, efter at de har trukket.

– Jeg synes, at prøven har mange gode elementer. Udfordringen ligger i at kunne nå at gøre eleverne klar til prøven med kun to ugentlige lektioner.

Omvendt er der også mange idrætslærere, der er glade for prøven:

– Det er en vanvittig hård og tidskrævende proces at føre elever til prøven i idræt. Men samtidig giver det bare så god mening. Det sammentømrer eleverne på en anden måde, det giver tid til at nørde idrætten op mod prøven, og at se elevernes hårde arbejde kulminere til prøven begejstrer og rører mig helt vildt. Jeg synes, det er alt det hårde arbejde værd og meget mere til.

– Jeg synes, det er fremragende, at eleverne kan trække idræt som afgangsprøve. Der kommer et andet aspekt ind i undervisningen. Eleverne bliver nødt til at komme mere på banen selv for at forme og blive klar til deres afgangsprøve, og jeg synes bare, den giver det ekstra til undervisningen, så det både bliver læring af nye kompetencer, afprøvning, opfinde og udfolde sig.

For Dansk Skoleidræt er det ikke nyt, at der er mange holdninger til prøven.

– Det er billedet, vi ser ved flere lejligheder. Nogle glæder sig og er meget ærgerlige over, at deres elever ikke har været til prøve de senere år. Især hvis man har en klasse, som man synes, man har arbejdet godt med og har været omkring alle indholdsområder med. Selvom idrætsprøven er så krævende og kompleks, så er det en, som eleverne går all-in på, og de har ofte en fantastisk proces omkring det. Det er takken, man får som lærer – at man får lov til at se eleverne vise, hvad de kan. Og det er der alle muligheder for i idræt, siger Anebine Danielsen og fortsætter:

– Omvendt er der nogle idrætslærere, som frygter prøven. Hvis de fx ikke har muligheden for sparring på skolen, eller har haft en dårlig oplevelse tidligere. Eller fordi prøven har været aflyst nogle år, så har man måske ikke taget det så seriøst at arbejde frem mod den. Man har måske tænkt, at vi godt kan lade være med at arbejde med temaer, for det kommer alligevel ikke i spil. Eller et indholdsområde er måske blevet syltet. Det kan man blive presset af, hvis man bliver trukket ud til prøven, siger hun.

Anebine Danielsen opfordrer til at kaste sig ud i de udfordringer, man som idrætslærer måtte forudse, man måske ikke er så stærk på.

– Hvis der er indholdsområder, der ikke lige er din spidskompetence, så kast dig ud i det og eksperimentér. Så længe eleverne også gør det og arbejder med det, er det godt. Man behøver ikke at vise et færdigt resultat til prøven. Det må godt være en proces, man redegør for – herunder refleksion om hvordan man kommer videre. Man behøver ikke selv at være verdensmester i et område for at arbejde med det – man skal bare give eleverne nogle redskaber.

I det netop udgivne nummer af Idræt i Skolen går vi i dybden med prøven i idræt. Den omtalte undersøgelse blandt 190 idrætslærere foldes ud, vi er på besøg hos 9. X på Kirke Såby Skole, der forbereder sig frem mod prøven, og så er vi ikke mindst garant for en masse inspiration til det videre arbejde med prøven.

Relaterede nyheder

Søgning