implementering

Kroppens betydning for læring
I vurderingen af betydningen af forskning og viden for at lykkes med bevægelse i skolen fremhæver panelet, at det, som her yderligere er brug for, er mere praksisnær viden omkring kroppens betydning for læring. Panelet oplever, at den grundlæggende sammenhæng mellem bevægelse og læring er vel dokumenteret og foreslår, at ny forskning i stedet bør være mere kendetegnet ved en praksisnær tilgang. Dette vil medføre en større grad af overførbarhed til praksis. Samtidigt vil forskning, som særligt afspejler og taler ind i hverdagens praksis, kunne bidrage til øget motivation ude på skolerne, hvor den ny viden gerne skal bidrage til mere bevægelse i skoledagen.

Støtte, opbakning og stillingtagen
I vurderingen af forældres rolle i forhold til at lykkes med bevægelse i skolen, fremhæver panelet vigtigheden af, at forældre generelt støtter deres børn i deres bevægelsesudfoldelser. Dette vil motivere børnene til at deltage i bevægelse – også i skolen. Forældre er vigtige rollemodeller og de bevægelsesmønstre og -holdninger børnene oplever hjemme har stor afsmittende effekt. Panelet fremhæver i forlængelse af dette, at selvom forældrene ikke selv er fysisk aktive, er det vigtigt, at de støtter deres børn i bevægelse.

Forældrenes støtte er ligeledes vigtig i forhold til at bakke op omkring bevægelse på skolen. Foruden at virke direkte motiverende for børnenes deltagelse i bevægelse i skolen, vil en sådan opbakning lette skoleledelsens og lærernes arbejde med bevægelse og vil på den lange bane bidrage til etableringen af en god bevægelseskultur på skolen. Ligeledes kan forældres opbakning til bevægelse i skoledagen medvirke til at fastholde ledelsens fokus på bevægelse. Panelet tilføjer, at opbakning fra forældre forudsætter, at skolen tydeligt kommunikerer, hvorledes bevægelse i skoledagen er relevant – også i forhold til den faglige læring.

Endeligt fremhæver panelet forældrenes rolle gennem skolebestyrelsen. Her understreger de vigtigheden af, at skolebestyrelsen forholder sig aktivt og fører tilsyn omkring bevægelse. Forældrene har som medlemmer af skolebestyrelsen ansvar for at lægge pres på skoleledelsen, hvis det bliver nødvendigt.

Bevægelse skal være obligatorisk
Panelet behandlede to faktorer på niveauet for ’grunduddannelse af lærere og pædagoger’, og begge faktorer fremhæves som afgørende for at lykkes med bevægelse i skolen. De to faktorer udtrykker henholdsvis, at bevægelse i undervisningen er et obligatorisk selvstændigt modul på lærer- og pædagoguddannelsen og at bevægelse indgår som en integreret del af alle fag på lærer- og pædagoguddannelsen. De to faktorer beskriver således begge en model, hvor bevægelse integreres obligatorisk i grunduddannelserne.

At bevægelse bliver en obligatorisk del af uddannelserne vil sikre, at alle lærere og pædagoger er kompetente til at integrere og anvende bevægelse i deres praksis, når de har afsluttet deres grunduddannelse. Panelet fremhæver, at dette er afgørende for, at vi kan opnå en permanent bevægelseskultur på skolerne, hvor bevægelse er et reelt og naturligt element af skoledagen – også i den fag-faglige undervisning. 

Panelet tilføjer, at den mest optimale løsning vil være, hvis bevægelse indgår som en integreret del af alle fag på grunduddannelserne. Mange fag-faglige undervisere på grunduddannelserne vil dog på nuværende tidspunkt ikke være parate til at løfte denne opgave. Af praktiske grunde foreslår panelet derfor, at bevægelse indledningsvist integreres som et obligatorisk, men selvstændigt modul på uddannelserne.

Motivation og tryghed
tråd med vigtigheden af skoleledelsens prioritering af bevægelse, fremhæver panelet, at det pædagogiske personales prioritering af bevægelse er essentiel for at lykkes med bevægelse i skolen. Dette er blandt andet vigtigt, da lærere og pædagoger er det mest direkte betydende led i skolesystemet for bevægelse i elevernes skoledag.

Af de mange faktorer på dette niveau peger panelet særligt på lærernes og pædagogernes motivation for bevægelse og understreger vigtigheden af, at det pædagogiske personale oplever bevægelse som værdifuldt i forhold til deres formål som undervisere og pædagoger. Foruden at nævne motivation som en bærende kraft for at kunne igangsætte bevægelsesrelaterede initiativer og aktiviteter, fremhæver panelet også den afsmittende effekt, som lærernes og pædagogernes motivation kan have på eleverne. Oplevelsen af bevægelse som værdifuldt bidrager til, at bevægelse prioriteres i forhold til de mange øvrige opgaver,

som det pædagogiske personale har. Samtidig kan værdsættelse af bevægelses mange mulige effekter bidrage til, at bevægelse i større udstrækning anvendes på tværs af fag.

Ligeledes fremhæver panelet vigtigheden af, at lærere og pædagoger oplever sig kompetente til og føler sig trygge i at afvikle bevægelse. Tryghed er afgørende for, at lærerne og pædagogerne tør prøve nye ting af, tør fejle og tør prøve igen – og særligt for de medarbejdere, som ikke har meget bevægelseserfaring, er dette afgørende.

Koordinering, kompetenceudvikling og ressourcer
På niveauet for den kommunale forvaltning fremhæver panelet særligt to faktorer. Den første af disse omhandler forvaltningens ansvar for at sikre passende tids- og ressourcemæssig koordinering af de indsatser, som skolerne skal løfte. Disse er typisk mange og samtidige. Koordinering skal sikres både internt og mellem skolerne og er vigtigt for, at de enkelte indsatser i praksis kan prioriteres og faktisk implementeres – og deraf lede til en egentlig kulturændring. Panelet fremhæver særskilt vigtigheden af, at indtænke de økonomiske rammer i prioriteringen og koordineringen. Generelt understreger panelets prioritering af denne faktor kommunens grundlæggende rolle og ansvar som overordnet rammesætter for skolernes arbejde med bevægelse.

For det andet fremhæver panelet vigtigheden af at sikre kompetenceudvikling og videndeling – og at dette gøres via øremærkede ressourcer. At de afsatte midler tydeligt øremærkes er afgørende for at kompetenceudvikling og videndeling faktisk finder sted – også over længere tid. Dette er nødvendigt, da det er tidskrævende at udvikle en praksis og at etablere en egentlig kultur. Det nævnes ligeledes af panelet, at en tydelig prioritering af ressourcer til kompetenceløft er nødvendigt for at kunne kompetenceudvikle bredt i personalegruppen, således at arbejdet med bevægelse ikke blot bæres af ildsjæle. Overordnet er prioritering af kompetenceudvikling og videndeling afgørende for at sikre kvalitet i arbejde med bevægelse, for at alle får praktisk erfaring med inddragelse af bevægelse i deres praksis og for at alle deraf føler sig kompetente til at løfte opgaven.

Fælles sprog, tryghed og støtte
Som del af skolens kultur fremhæver panelet, at bevægelse skal forstås og opleves som noget andet og mere end idræt. Bevægelse skal opleves som et naturligt element i den pædagogiske og didaktiske tilgang på skolen, hvor bevægelses relevans i forhold til læring, faglig understøttelse og sociale aspekter erkendes. At indtænke bevægelse som del af den pædagogiske og didaktiske tilgang på skolen er blandt andet vigtigt i forhold til at sikre variation i undervisningen og medfører samtidigt en forbedret mulighed for at imødekomme elever med forskellige forudsætninger.

Panelet fremhæver således vigtigheden af en bred forståelse af bevægelse. Både elever og personale bør have en bred forståelse af, hvad bevægelse er, hvad det kan være og hvorfor det er vigtigt. Dette relaterer sig til nødvendigheden af et fælles sprog omkring bevægelse, som ligeledes fremhæves af panelet. Dette vil understøtte en fælles bevægelseskultur og er afgørende for kommunikationen omkring bevægelse mellem skolens elever, medarbejdere, ledelse og forældre. Ligeledes understreger panelet, at en fælles forståelse af vigtigheden af bevægelse er central for at arbejdet med bevægelse opleves meningsfuldt.

Et andet fremhævet aspekt, som bør kendetegne skolekulturen, er, at den skaber en ramme og et miljø, hvor det opleves trygt at afprøve nyt, og hvor man tør fejle. Dette er nødvendigt, hvis personalet skal udvikle deres praksis ved trygt at afprøve nye ting og vil på sigt medføre øget motivation og lyst. Blandt eleverne, er det vigtigt, at de kan føle sig tilstrækkeligt trygge til at ture eksperimentere med bevægelse og bevægelsesfællesskaber. Relateret til dette fremhæves det af panelet, at lærere og pædagoger skal opleve støtte fra deres kolleger i arbejdet med bevægelse. Dette er vigtigt for,m at bevægelse bliver noget alle bidrager til og tager ansvar for og for at bevægelse bliver implementeret på en bæredygtig vis. Kollegial støtte er særligt vigtigt for de medarbejdere, som oplever, at deres kompetencer er begrænsede. Endeligt fremhæver panelet, at den kollegiale støtte bør omfatte en tydelig værdsættelse af særlige ressourcepersoner.

Prioritering, kompetenceudvikling og motivation
Overordnet fremhæves det af panelet, at skolens ledelse grundlæggende skal prioritere bevægelse. Foruden at afsætte tilstrækkelige ressourcer, skal ledelsen gå forrest og tydeligt udtrykke, hvordan skolen forholder sig til bevægelse, og hvad den vil med bevægelse. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne skabe en bevægelseskultur på skolen. Ledelsens prioritering er blandt andet vigtig for at få alle medarbejdere med og dermed sikre, at bevægelse ikke udelukkende bæres af ildsjæle. Som del af ledelsens prioritering af bevægelse fremhæver panelet også vigtigheden af, at der tildeles tid til ressourcepersoner, som kan understøtte deres kolleger gennem viden, sparring og støtte.

Særligt afgørende er også skoleledelsens ansvar for at sikre kompetenceudvikling af skolens lærere og pædagoger. Her er det vigtigt, at alle medarbejdere opnår et kompetenceløft, så alle har et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at arbejde med bevægelse som del af den daglige praksis. Som del af dette understreger panelet, at ledelsen skal sikre støtte til de medarbejdere, som særligt oplever det svært at integrere bevægelse i hverdagen.

Skoleledelsen har ligeledes ansvar for at motivere lærere og pædagoger til inddragelse af bevægelse og ledelsen skal være nysgerrig omkring medarbejdernes praksis. At ledelsens tager ansvar for at motivere er vigtigt for at kunne lykkes med bevægelse på lang sigt. Som del af dette, nævnes det, at ledelsen målrettet kan arbejde for at tydeliggøre vigtigheden af bevægelse i skolen – fx gennem en fælles vision og -mission for bevægelse på skolen. Ligeledes fremhæver panelet vigtigheden af, at ledelsen inddrager lærere og pædagoger i udvikling og beslutninger relateret til arbejdet med bevægelse på skolen. Dette er vigtig for at skabe ejerskab og for, at medarbejderne kan genkende deres dagligdag i de beslutninger, der tages – og dermed at den nødvendige implementering understøttes og faktisk finder sted.

Endeligt fremhæver panelet vigtigheden af, at skoleledelsen ser bevægelse som del af en varieret skoledag. Dette vil bidrage til at arbejdet med bevægelse får et langsigtet perspektiv og bør inkludere, at bevægelse betragtes som et didaktisk redskab og ikke ses adskilt fra den fag-faglige undervisning.

Forberedelsestid, kompetenceudvikling, politik og handleplaner
I forhold til skolens rammer og strukturer for arbejdet med bevægelse blev særligt to ting fremhævet. For det første blev det understreget, at tilstrækkelig forberedelsestid og passende arbejdspres er afgørende for at lykkes med bevægelse. Dette er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende kvalitet i arbejdet med bevægelse og for at kunne allokere tid til videndeling og sparring. Tilstrækkelig tid er ligeledes vigtigt for, at alle medarbejdere – uanset kompetenceniveau – får mulighed for at planlægge og anvende bevægelse på en meningsfuld vis. Samtidigt er sikring af god forberedelsestid en måde at undgå, at bevægelse bliver nedprioriteret i forhold til andre opgaver. For det andet fremhæver panelet vigtigheden af, at lærere og pædagoger sikres mulighed for kompetenceudvikling. Dette er afgørende for, at medarbejderne kan udmønte og implementere den bevægelsespolitik, som skolen måtte have defineret, og at det kan gøre på en meningsfuld vis.

Endeligt fremhæver panelet, at skolen skal have en bevægelsespolitik suppleret med handleplaner for arbejdet med bevægelse. Politikken skal tydeliggøre, hvorledes skolen ønsker at arbejde med bevægelse, hvad der skal kendetegne det, og hvilke krav der skal stilles til det. Bevægelse i skoledagen både implementeres og fastholdes lettere, når de medarbejdere, som er involverede, har en politik at læne sig op ad. Panelet understreger yderligere, at en god bevægelsespolitik er kendetegnet ved at være udviklet med inddragelse af personalet, og at skolens medarbejdere deraf føler et stort ejerskab i den. Dernæst fremhæver panelet, at en bevægelsespolitik har særlig værdi, når følges op med en handleplan. Denne er afgørende for, at de intentioner og målsætninger, som er defineret i bevægelsespolitikken, omsættes til faktiske strukturer og handlinger.

Praksisrelevant og let at anvende
I vurderingen af, hvad der bør kendetegne den understøttelse og kompetenceudvikling, som lærerne og pædagogerne modtager, fremhæver panelet som det første, at denne bør være tæt koblet til praksis. Dette øger sandsynligheden for, at et kompetenceløft opleves meningsfuldt. Samtidigt er den tætte praksisrelevans afgørende for, at det lærte bliver let overførbart, integreret og anvendt – og dermed forankret – i lærerne og pædagogernes praksis.

For de andet fremhæver panelet, at understøttende materialer skal være lette at anvende. Dette er særligt vigtigt for lærere og pædagoger, som er mindre erfarne i at anvende bevægelse i deres daglige praksis. Panelet tilføjer, at det, der kendetegner let anvendelige materialer, blandt andet er, at de kan tilpasses lokale forhold i klassen og på skolen, at de beskrive aktiviteter, som er direkte integreret i den fag-faglige undervisning og at de er visuelt fremstillet. Panelet understreger dog afslutningsvist, at det er vigtigt, at lette materialer ikke må blive en måde at ’springe over, hvor gærdet er lavest’.

Kommunikation
På niveauet for civilsamfund og organisationer fremhæver panelet interesseorganisationers rolle og ansvar for at kommunikere et positivt syn på bevægelse i skolen. Disse organisationer (fx Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen) besidder stor samfundsmæssig indflydelse, og deres positive kommunikation er vigtig for at lykkes med implementeringen af bevægelse ude på skolerne – særligt på de skoler, hvor bevægelse ikke er prioriteret