Aktivitet
Find facit
Find facit
Formålet er, at eleverne træner at anvende geometriske metoder og beregne enkle mål, fx måle og beregne omkreds, areal og rumfang.
Eleverne deles i par, der stiller sig op bag en given linje, fx i skolegården. Foran hvert par ligger 10 opgavekort med én opgave på hvert kort inden for et bestemt emne samt en lineal. Alle par har de samme 10 kort med opgaver, som skal løses. På banen opstilles 10 nummererede kegler. Under hver kegle ligger ét facit. Hvert par vælger et opgavekort med en opgave og løser denne. Herefter kaster de med bevægelsesterningen og bevæger sig på den viste måde ud til kegleområdet. De skal finde keglen med det facit, der passer til opgavekortet. Når facit er fundet, bevæger de sig på samme måde tilbage til underviseren og giver denne opgavekortet og siger keglens nummer. Underviseren har et kontrolark og godkender svar og keglenummer.
Et nyt opgavekort vælges, løses og bevægelsesterningen kastes på ny. Spillet er slut, når alle opgavekort er løst.
Materialer
- Bevægelsesterning eller bevægelseskort og en almindelig terning
- 10 nummererede kegler og 10 opgavekort pr. par + facitark + et kontrolark
- Bolde og en lineal pr. par