Tilfældighed, Allahs vilje eller karma?

Denne aktivitet kan anvendes i et emne, som handler om hvorfor ting sker. Nogle gange kan man stille sig selv spørgsmålet hvorfor skete det lige? Hvis man f.eks. oplever en traumatisk hændelse eller vinder i lotto. I kan med fordel snakke om religioners forskellige tilgange til, hvorfor ting sker. 

Baggrundsviden: 
Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår i livet. Hvad er det, der bestemmer over vores liv? Er det hele skæbnebestemt eller er det karma fra vores tidligere liv? Er det tilfældigt? Ved og skaber Allah alt, eller har mennesket også en fri vilje? Der findes altså forskellige perspektiver på, hvad skæbne er. 

Det er denne slags spørgsmål, som leder til denne øvelse. 

Nogle mennesker mener, at ting sker, fordi Allah har besluttet, det skal ske (Allahs vilje). Andre mener, at ting sker på baggrund af ens positive og negative handlinger i ens tidligere liv (karma). Andre mener, at ting sker tilfældigt og at der ikke er nogen større begrundelse for hændelsen. 

Øvelsen: 
Der lægges et sjippetov ud på gulvet, og alle elever stiller sig med et ben på hver side af tovet. 

Der stilles nu et spørgsmål med to svarmuligheder, f.eks. ”Rødt eller grønt æble?”. Eleverne skal stille sig henholdsvis til højre eller venstre for tovet, alt efter hvad de mener svaret er. Underviseren har på forhånd skrevet de to muligheder ned på hver sit stykke papir. Når alle elever har taget en beslutning, trækkes et af kortene, og det rigtige svar siges højt. 

De elever, der svarer forkert, bevæger sig op til tavlen og sætter en streg ud for deres navn. På den måde er alle med hele tiden, men stregerne på tavlen visualiserer, hvem der har klaret sig godt og mindre godt. Dette kan give anledning til en snak om, hvordan forskellige religioner ser et godt liv. 

Fortsæt med sjippetovs-modellen men med forskellige spørgsmål, eller prøv nogle af de nedenstående eksempler: 

• Den næste udfordring kunne være at spille terning om, hvem der kan slå en 6’er. Dem, der kan, vinder, og dem, der ikke kan, skal sætte en streg på tavlen. 
• Den næste udfordring kunne være at trække et spillekort. Hvis kuløren er rød (hjerter eller ruder), er man en vinder, og hvis kuløren er sort (spar eller klør), sættes en streg på tavlen. 
• En udfordring kunne også handle om at trække fod. Eleverne stiller sig i en rundkreds med én fod hver i midten. På ”nu” lader eleverne enten deres fod stå eller trækker den tilbage. Den handling, flest elever har valgt at gøre, vinder. Hvis der er flere elever, som har trukket foden tilbage, end elever, som har ladet foden stå, vinder eleverne, som trækker foden tilbage. Dem, der gør det modsatte end flertallet, sætter en streg på tavlen. 

Materialer: Sjippetov, kortspil, terninger.