temauge om danskernes træningstendenser
En rejse gennem danskernes træningsvaner
fra jane fonda til animal flow
Dyk ned i fire årtiers udvikling inden for motion i Danmark
Vil I gerne lave en aktiv, kreativ og lærerig temauge danskernes motionsvaner op gennem 80’erne, 90’erne, 00’erne og 10’erne? Måske som optakt til Skolernes Motionsdag? Så kommer vi her med vores bud på en fed uge med masser af læring og bevægelse for hele skolen.
Her på siden finder du læringsforløb til en hel temauge med fokus på fire årtiers udvikling af tendenser, herunder motionstendenser såvel som kultur og mode.
Forløbene skal give dig som lærer eller pædagog inspiration til at skabe en rød tråd mellem flere fag.
Du finder både ugeprogram, dagsprogrammer og arbejdsark. Det hele er bygget op om en hyldest til de fire årtiers motionstendenser.
undervisningsforløb temauge 0.-5. klasse
Temaforløb til børnemiljø:
Danskernes træningsvaner gennem fire årtier
Gennem bevægelsen i modulerne undersøger eleverne i 0.-5.- klasse tendenserne i de fire årtier gennem egen krop. Hvert dagsprogram er inddelt i tre moduler, hvor mange af skolens fag inddrages. Sæt de fire dagsprogrammer for mandag, tirsdag, onsdag og torsdag sammen og slut af med Skolernes Motionsdag om fredagen som den store fælles finale på en sjov og anderledes uge.
undervisningsforløb temauge 6.-9. klasse
Temaforløb til ungemiljø:
Danskernes træningsvaner gennem fire årtier
Gennem bevægelsen i modulerne undersøger eleverne i ungemiljø 6.-9. klasse tendenserne i de fire årtier gennem egen krop. Hvert dagsprogram er inddelt i tre moduler, hvor mange af skolens fag inddrages.