Dansk Skoleidræt klar med høringssvar til ny skoleaftale

Dansk Skoleidræt er en af de organisationer, som forleden havde frist for at afgive høringssvar til den politiske aftale om folkeskolen, som en række politiske partier i Folketinget blev enige om i foråret.

”Folkeskolens Kvalitetsprogram”, som aftalen hedder, skal politisk vedtages i efteråret, og det er i den proces, at høringssvaret indgår.

I høringssvaret udtrykker Dansk Skoleidræt en bekymring og en ærgrelse over beslutningen om at skære to ugentlige timer i idræt i 7.-9. klasse. Gennem en årrække er der arbejdet på at gøre idræt til et aktivitets-, dannelses- og læringsfag, og den udvikling risikeres nu at blive sat over styr. Reduktion af undervisningstimer kan få konsekvenser for idrætsfagets status og prioritering i skoledagen, og det kan bringe dannelsesdimensionen i fare, vurderer organisationen.

”Vi ser idrætsfaget som et fag, der styrker de personlige, sociale og kropslige kompetencer. Gennem en lang årrække har vi sammen med idrætsfagets parter arbejdet hårdt og målrettet for, at idrætsundervisningen i den danske skole både skal være et aktivitetsfag såvel som et dannelses- og læringsfag. Derfor er vi også glade for, at faget i dag har tydelige kompetencemål – ikke bare for elevernes idrætsfag-faglige færdigheder, men også for deres kompetencer i at indgå i fælles læringsprocesser såvel som personlige kompetencer. Dette er færdigheder, der er vigtige i dagens samfund,” skrives der i høringssvaret.

Farvel til prøven og goddag til nyt valgfag
Med skoleaftalen ønsker forligspartierne at lette prøvetrykket i folkeskolen, og det betyder blandt andet en afskaffelse af afgangsprøven i idræt.

Dansk Skoleidræt anerkender i høringssvaret, at idrætsprøven har været for kompleks og teoritung, hvorfor afskaffelsen kan åbne for nye tilgange i undervisningen. Omvendt mener organisationen, at prøven har været med til at højne fagets status og skabe en klar læringsretning.

“Populært sagt har det været med til at sikre, at faget ikke bare er et vikarfag med rundbold, men et fag, som inkluderer alle elever, og hvor det ikke kun er de elever med stærke færdigheder i de idrætsspecifikke discipliner, som kan opleve succes,” lyder det i høringssvaret.

”Uden en standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens validitet og objektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk Skoleidræt frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget”, skrives der videre.

På positivsiden glæder organisationen sig over, at indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-9. klasse bl.a. giver skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen, alt efter hvad der er særlige lokale forudsætninger for. Dansk Skoleidræt har i den sammenhæng budt ind med junioridrætslederuddannelsen, og denne er fremhævet i udkastet til aftaleteksten.

”Vi byder os gerne til med andre valgfag, hvor bevægelse er det centrale element. Vi har via vores 15 kredse fordelt på hele landet mulighed for at byde ind med idrætsaktiviteter mm., der kan passes ind i idrætsundervisningen og i valgfagsstrukturerne,” lyder det i høringssvaret.

Bevægelseskrav har givet grundlag at arbejde videre fra
Slutteligt noterer Dansk Skoleidræt sig, at man med lovændringen afskaffer lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, der blev indført med folkeskolereformen i 2013.

”Vi anerkender, at de 45 minutters bevægelse ikke har virket efter hensigten på alle skoler – men det har det dog mange steder. Over halvdelen af landets skoler har arbejdet målrettet og vurderer, at de er i mål. Det er flot, da vi fra implementeringsforskningen ved, at en sådan kulturændring tager mellem 10-15 år at implementere. Loven har med andre ord skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen,” står der i høringssvaret.

Derfor vurderer organsationen også, at der er et grundlag at arbejde videre på, hvis det fremadrettet bliver en lokal beslutning, hvor meget bevægelse skal fylde i undervisningen, som der lægges op til med lovforslaget.

Dansk Skoleidræt ser overordnet frem mod at understøtte implementeringen af den nye skoleaftale.

”Vi glæder os over, at der allerede er lyttet til vores inputs i den forberedende fase, og vi ser frem til fortsat at kunne bidrage i mange sammenhænge med vores store viden og erfaring på området. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi sammen med de forskellige parter – politikere, skolebestyrelser, skoler, kommuner mm. – vil gøre alt for at få lavet en god skole, og at vi i Dansk Skoleidræt vil arbejde intenst for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag,” hedder det afsluttende i høringssvaret.