Forside/Kommuner

Dansk skoleidræt og kommuner

Fakta, argumenter og løsninger til aktive skoler

To børn med hinanden i hænderne hopper
To børn der løber med hinanden i hånden i et klaasselokale

kommunalpolitiker:

Prioriter bevægelse i skolen – gør en forskel for børnene i din kommune

Som kommunalpolitiker er du med til at forme hverdagen for tusindvis af børn og unge. Skolen er den eneste arena, der når alle børn – uanset baggrund. Når bevægelse integreres i skoledagen, styrker det elevernes læring, trivsel og sundhed.

  • Læring: Børn, der bevæger sig, lærer mere. Forskning viser, at fysisk aktivitet kan forbedre koncentration, hukommelse og faglige resultater med op til 15%.
  • Trivsel: Bevægelse forebygger mistrivsel og styrker den mentale sundhed. Elever, der er fysisk aktive, rapporterer højere glæde og bedre relationer.
  • Sundhed: Kun 4 ud a 10 børn lever op til WHO’s anbefaling om 60 minutters daglig aktivitet. Inaktive børn har dobbelt så stor risiko for at blive inaktive voksne. Skolen kan ændre det billede.

Status i dag (2025)

Lovkrav afskaffet

Det tidligere krav om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i skolen blev fjernet med den seneste skoleaftale.

Nyt lovgrundlag

I stedet står der nu i loven, at bevægelse skal indgå som en naturlig del af undervisningen og skoledagen.

Lokalt ansvar

Det er op til den enkelte kommune og skole at definere ambitionsniveauet.

Politisk mulighed

Kommunalpolitikere kan derfor spille en afgørende rolle i at sikre, at alle børn faktisk får bevægelse i hverdagen.

23%

af lærerne i 2. klasse svarer, at de bruger kroppen som led i undervisningen.

6%

af lærerne i 8. klasse svarer, at de bruger kroppen som led i undervisningen.

64%

af eleverne angiver, at de aldrig eller næsten aldrig bevæger sig i undervisningen.

31%

af lederne i folkeskolen angiver, at de i høj grad eller meget høj grad sætter en tydelig retning for brug af bevægelse i undervisningen.

Tallene stammer fra ”Grundskolepanelet 2024”. Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler. Panelet består af ledere, lærere, pædagoger (kun folkeskole) og elever fra 4., 6. og 8. klasse fra udvalgte folkeskoler og frie grundskoler. Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre kvalitet i undervisningen. Her er lærerne bl.a. blevet spurgt til i hvilken grad, de aktiverer eleverne kropsligt. 

Se Grundskolepanelets netop offentliggjorte tema om praktisk og motiverende undervisning. Læs mere om Grundskolepanelet.

Det mener vi om de nyeste tal

Alt for lidt bevægelse på landets skoler

Argumenter for mere bevægelse i skolen

Læs med her og find argumenter og tal, der bakker din sag op.

Trivselskommisionens anbefalinger bakker op

Trivselskommissionens anbefalinger understreger netop vigtigheden af at integrere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges hverdag. Kommissionen opfordrer til et øget fokus på krop og bevægelse og til at prioritere bevægelse i skolen for at skabe en varieret skoledag.

Børn lærer bedre, når de bevæger sig

  • Bevægelse understøtter indlæring i alle fag. Matematik kan læres med hop, stavning med bevægelser – og eleverne husker stoffet længere.
  • Studier viser, at elever, der deltager i fysisk aktivitet i undervisningen, har bedre karakterer og testresultater – i nogle tilfælde markante forbedringer i matematik – sammenlignet med elever uden sådan aktivitet.

Bevægelse skaber trivsel og fællesskab

  • Omkring 15-25 % af danske skolebørn viser tegn på psykisk mistrivsel, ifølge Skolebørnsundersøgelsen. Bevægelse, leg og fælles aktiviteter i skoledagen er en dokumenteret vej til bedre trivsel.
  • Motion reducerer stress og angst og skaber stærkere fællesskaber på tværs af klasser og baggrunde.

Bevægelse forebygger sygdom og sparer kommunen penge

  • Fysisk aktivitet fra barnsben mindsker risikoen for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.
  • Investering i bevægelse i skolen er en investering i bedre folkesundhed – og lavere sundhedsudgifter på sigt.

Skolen er det bedste sted at nå alle børn

Sådan kan kommunerne sætte handling bag ordene

Hvis bevægelse skal være mere end gode intentioner, kræver det politiske valg. Som kommunalpolitiker kan du arbejde for, at bevægelse bliver tænkt ind i skolens hverdag på linje med faglighed og trivsel.

Papir ikon

Dagsordenen

Som kandidat kan du sætte bevægelse på dagsordenen i dit valgprogram og gøre det til en prioritet i kommunen. Det signalerer, at bevægelse i skolen ikke kun er en god idé, men et fælles mål for alle børn.

Ikon gynge

Rammer og kompetencer

Det kræver, at lærere og pædagoger har de rette redskaber og viden til at integrere bevægelse i undervisningen. Samtidig er det vigtigt, at skolens udearealer og faciliteter understøtter fysisk aktivitet i hverdagen.

Samarbejde

Skoler, idrætsforeninger og kommunens sundhedsafdeling kan arbejde sammen for at sikre, at alle børn får mulighed for daglig bevægelse. Politisk opbakning kan gøre samarbejdet stærkere og mere systematisk.

Ikon repeat

Opfølgning

Hvis bevægelse skal være mere end gode intentioner, kræver det opfølgning. Skolerne bør arbejde systematisk med indsatsen og dokumentere effekter gennem trivselsmålinger og feedback fra eleverne.

Se status for din kommune

Hvert år tager vi temperaturen på bevægelse i landets kommuner. 44 kommuner deltog i 2025 i kortlægningen af, hvordan idræt og bevægelse prioriteres lokalt.Kortlægningen indeholder spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene er dels trukket fra objektive data, som Dansk Skoleidræt har hentet fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data som kommunerne kun selv har indsigt i, og som de dokumenterer i undersøgelsen.

På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen ”Skoleidrætskommune”.

Fakta

Vidste du…

  • elever som er aktive i 30 minutter præsterer bedre kognitivt end elever, der ser fjernsyn i 30 minutter?
  • hvis skoler dedikerer en større procentdel af deres undervisning til idrætsundervisning, så vil det have en positiv effekt på elevernes læring?
  • børn med gode finmotoriske færdigheder som 22 og 42 måneder gamle har bedre matematik-, læsnings- og problemløsningsfærdigheder som 10- og 16- årige?
  • at fysisk aktivitet øger hjernemassen, herunder mængden af nerveceller og nervekoblinger mellem hjernedelene?

Det er bare noget af den viden, der understøttes af kilder og dokumentation i vores faktaark.

Læs spændende artikler om bevægelse i skolen

Stor kommuneaftale sat i gang: Løfter bevægelsen på Faaborg-Midtfyns skoler

Stor kommuneaftale sat i gang: Løfter bevægelsen på Faaborg-Midtfyns skoler

Pige står i en hal og kaster med ærteposer

Succesprojekt breder sig til nye kostskoler

Bevægelse vækker eleverne

Spot på ny national bevægelsesstrategi i debat på Folkemødet

Børnene ser ikke forskellene, men alt det vi har tilfælles

Søgning