Den aktive skoledag rykkede ind på Christiansborg

Tre dage. Det var responstiden, hvis man skulle nå at have fingre i en af de 150 billetter til konferencen ”Bevægelse i skoledagen – fra vision til praksis”, der fandt sted fredag den 29. maj. Billetterne blev ganske enkelt revet væk.

Rammerne og programmet var da også noget ganske særligt, da Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt og folketingspolitiker Matilde Powers bød velkommen. For hvor tit er det lige, at den imponerende Fællessal på Christiansborg byder på fire timers intens indsigt i nye spændende initiativer inden for bevægelse i skolen og et helikopterblik på status for området? Og hvor alt fra elever, lærere og skoleorganisationer til kommunale topfolk, forskningsenheder og folketingspolitikere kommer på banen med hver deres perspektiver?

Således var der kridtet op med høje forventninger blandt de mange deltagere inden for såvel praksis som civilsamfund og myndigheder.

For Matilde Powers var det især et skolebesøg i Stenløse i 2023, som blev en øjenåbner for hendes interesse på området.

– Jeg så, hvor meget der sker derude med alt lige fra aktiv undervisning til bevægelsespauser. Og jeg hørte, hvor stor betydning det kan have for elevernes trivsel og for at mindske fravær. Derfor er det et område, jeg interesserer mig for politisk, fortalte politikeren, der har en baggrund som børnesygeplejerske gennem 20 år og i seneste valgperiode var Socialdemokraternes forebyggelsesordfører.

Mange fag på skoleskemaet
Konferencen, der var muliggjort med støtte fra Novo Nordisk Fondens alliance ”Børnevægt i Balance”, var bygget op som en rigtig skoledag, hvor de forskellige oplæg var pakket ind som fag.

Og noget af det første på skoleskemaet var valgfag, hvor deltagerne skulle høre fire praksisfortællinger. Fra Brøndby Kommune var det borgmester Maja Højgaard, der fortalte, hvordan kommunen prioriterer den aktive skoledag højt, da man anser det som selve fundamentet for trivsel og læring – og på sigt livsduelighed.

– Politik er værdibaseret ledelse, og i Brøndby har vi valgt at gå fra vision til praksis ved at insistere på at prioritere den aktive skoledag. Alle personalemøder på skolerne starter med en bevægelsesaktivitet, og nye medarbejdere oplæres i vores måde at gøre tingene på, ligesom hver skole har dedikerede medarbejdere, bevægelsesvejledere, der skal inspirere til at få bevægelsen ud til hele lærergruppen, sagde Maja Højgaard.

Valgfagene omfattede bl.a. også pædagoger fra Sankt Birgitta Skole i Maribo, som fortalte om deres fokus på at fremme bevægelse og fællesskaber i SFO-regi. Det sker med lege fra Dansk Skoleidræts projekt ”Børn i Bevægelse”. Her spiller nye rekvisitter og nye måder at anvende skolens faciliteter en vigtig rolle i, at SFO’en har oplevet at langt flere børn deltager i aktiviteterne.

Et andet valgfag gav deltagerne indblik i, hvordan de på specialundervisningstilbuddet ØsterbyCentret har fået udannet elever som Legespecialister. Det vil sige, at de nu har elever, der står for at igangsætte lege for deres skolekammerater i pauser – en indsats, der kræver tilpasninger og struktur for at kunne fungere for børn med særlige behov, men også en indsats, der har bragt en masse positivt med sig for eleverne og for personalet. Eksempelvis oplever de stort set ingen konflikter i de pauser, hvor de har Legespecialisterne, fordi alle er klar over, hvad er skal ske og hvem, der skal styre legen.

I den fjerde valgfags-session tog Laurits og Maja fra hhv. 3. og 7. klasse på Højmeskolen i Odense sammen med deres skoleleder deltagerne med på skolens rejse mod mere bevægelse i skoledagen. Skolen prioriterede området som en måde at arbejde med trivsel på – og de kan se, at det virker.

– Vi kan se det på data. Vi er gået markant frem i trivselsundersøgelsen, og vores fravær er det laveste i kommunen, og lavere end da vi startede på det her, fortæller skoleleder Anne-Cecilie Winther.

Nye initiativer på vej
I ”historie” kunne Bodil Borg Høj på vegne af professionshøjskolerne fortælle om den nationale bevægelsesstrategi, der er et af de nye politiske initiativer, der kom med folkeskolens kvalitetsprogram – den seneste skoleaftale. Her skal de understøtte, at flere skoler får implementeret mere systematiske bevægelsesindsatser – med respekt for det politiske ønske om, at skolerne skal have større lokal frihed til opgaven. Derfor er de indtil videre 17 afholdte inspirationsevents af meget forskellig karakter, og det samme er de udviklingsforløb, der er i gang på en række skoler, forklarede Bodil Borg Høj.

Når initiativer som den nationale bevægelsesstrategi eller indsatsen omkring det nye store partnerskab ”Idræt og bevægelse i skolen” ytrede muligheden for, at deltagernes skoler, SFO’er eller kommuner kunne komme med ombord i projekterne, kunne man gang på gang se deltagere, der lige fik øjenkontakt, nikkede til hinanden eller resolut fik noteret det på papiret. Der var ingen tvivl om, at de mennesker, der var mødt op alle brænder for bevægelse i skolen.

I ”engelsk” var det globale netværk Active Healthy Kids på skoleskemaet. Netværket er på vej med sin fjerde rapport om status for bevægelsesvaner og rammerne for bevægelse – karaktergivet så indsatserne er sammenlignelige på tværs af lande verden over. Her er tallene opdelt på 10 undertemaer såsom fysisk aktivitet, aktiv leg, aktiv transport, skolen og lovgivning. De danske tal er broget læsning. Ikke mindst på skoleområdet, hvor man er er gået fra karakteren B ved undersøgelsen i 2017, A- i 2019, B+ i 2022 og nu tilbage til B her i 2026. Tilbagegangen blev især begrundet med de ændrede politiske rammer i form af fjernelsen af loven om 45 minutters daglig bevægelse og den kendsgerning, at idræt ikke længere er et prøvefag i skolen.

– Det lægger en masse ansvar over på skoleledelserne og skolebestyrelserne lokalt, påpegede Mette Toftager fra SDU, der er en af kræfterne bag den danske del af Active Healthy Kids.

Store forventninger til fagplaner
En af de aktører, der aldrig har været fan af bevægelse som lovkrav, er KL. De repræsenterede kommunernes perspektiv i det efterfølgende ”samfundsfag”, hvor næstformand i KL’s børne og undervisningsudvalg, Jesper Frost Rasmussen, var på scenen.

– Vi kan ikke være mere enige i, at vi skal skabe en mere aktiv skoledag. Men lovkravet havde en tendens til at blive noget, man lige skulle have tjekket af ude på skolerne, og hvor kvaliteten derfor ofte blev herefter. Kravet havde ikke den ønskede effekt. Det er helt afgørende at tale skolens sprog, hvis vi skal lykkes med bevægelse. Der er for meget stillesiddende undervisning i skolen, og elever der ikke trives, Der kan bevægelse noget. De nye fagplaner bliver vigtige for at få en masse læring med kroppen, lød det fra Jesper Frost Rasmussen.

Ting tager tid
I ”spørgetimen”, som var dagens afsluttende debatsession, var et panel af politikere og skoleaktører sat stævne. Og hvor Theo Ottosen, bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever, ønskede sig bevægelses-lovkravet tilbage som en vigtig rettighed for eleverne, så var politikerne mere indstillede på at se frem mod at følge effekterne af den seneste skolereform.

Pernille Christensen fra Moderaterne lagde vægt på, at tingene skal lykkes lokalt – det har større implementeringspotentiale end ovenfra kommende krav. Og så udtrykte hun forhåbninger om, at det reducerede antal mål i de kommende fagplaner vil betyde, at der bliver bedre plads til bevægelse i de enkelte fag.

Sofie Villadsen fra SF er tidligere lærer, og hun pointerede vigtigheden i at prioritere, at læreruddannelsen har et fokus på bevægelse i fagene. Det mener hun også er et pædagogisk og didaktisk formål, som kan være med til at skabe attraktive rammer på uddannelserne.

Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen, betonede at ting tager tid.

– Vi har lavet skole i over 200 år. Ændringer tager tid, og nogle gange bliver de et benspænd. Derfor er det vigtigt at få fokus på pædagogikken frem for alt, sagde hun.

Matilde Powers var afslutningsvis fortrøstningsfuld på den aktive skoledags vegne.

– Jeg sætter min lid til, at når vi fjerner styringen ovenfra, så griber skolebestyrelserne, elever og forældre den og får skabt lokale løsninger, der får det her område til at blomstre. Og det er vigtigt.