didaktisk dug til boldspil

Visualisér og skærp forståelsen for boldspil

Didaktisk værktøj til Boldbasis og boldspil

Skal du undervise i indholdsområdet Boldbasis og boldspil så har du her et let og tilgængeligt didaktisk værktøj, som hjælper dig og dine elever med at koble teori og praksis på en overskuelig måde. Boldspilsdugen kan bruges i idrætstimerne på alle årgange.

Undervisningsdugen til boldspil er udviklet i samarbejde med DGI Tennis, DGI Badminton, DGI Basket, Dansk Tennis Forbund, Dansk Håndbold Forbund, Dansk Volleyball Forbund og Danmarks Basketball Forbund.

Dugen er lavet i slidstærkt stof med påtrykte didaktiske modeller, så den er let at bruge i både planlægning og undervisning.

Tilsammen udgør materialerne et didaktisk værktøj, som hjælper idrætslæreren i arbejdet med at koble teori og fagbegreber til praksis, uden at idrætsarealerne forlades.

Modellerne på Boldspilsdugen

Erik Juul præsenterer Boldspilsdugen – et didaktisk værktøj til at højne kvaliteten i boldspilsundervisningen i idrætsfaget. Videoen er produceret af Skolernes Motionsdag, som er en indsats fra Dansk Skoleidræt med støtte fra TrygFonden. De enkelte modeller (særligt “Den dynamiske boldspilstrappe”) vil blive forklaret i filmen herunder og beskrevet længere nede på siden. Brug dugens modeller hver for sig eller sammen, når I stopper op i undervisningen og sætter ord på jeres aktiviteter.  


Den dynamiske boldspilstrappe

Den dynamiske boldspilstrappe viser, hvordan man kan arbejde med boldspil på forskellige trin. Det er tanken, at trappen er en overbliksmodel for underviseren, hvor man kan gå op og ned, springe trin over og starte sin undervisning på forskellige trin. Boldspilsundervisning i skolen bør balancere i spændvidden mellem det simple og isolerede og det komplekse og kampnære, så eleverne tilegner sig mest mulig kvalitet, mening og læring.

Vil du vide mere, så læs kapitlet af Erik Juul fra bogen “Boldspilsundervisning i skolen.”


Aktivitetshjulet

Mange kender spilhjulet og aktivitetscirklen, og “Aktivitetshjulet” er Mads Hougaards model for, hvordan aktiviteter planlægges, udføres og ændres. Modellen består af kategorierne: krop, tid, rum, relationer, rekvisitter og retningslinjer. Alle rekvisitter kan planlægges og justeres, så der opleves energi i øjeblikket.


Boldspilsfamilier

Boldspil kan inddeles i fire familier alt efter formål, kommunikation, samarbejdets art, spilrummets indretning, deltagernes bevægelser og boldens funktion. Boldspilsfamilierne er med til at præsentere eleverne for boldspillets alsidighed, og derfor bør idrætsundervisningen indeholde spil fra alle fire familier. De fire boldspilsfamilier er:

  • kaosspil
  • net-/vægspil
  • slagspil
  • træfspil

Team-trekanten

Team-trekanten er en model, der viser, at teamet spiller en stor rolle, når der arbejdes med boldspil i skolen. Det handler om, at eleverne lærer, hvordan de udnytter hinandens forskellige færdigheder og erfaringer, forbedrer deres samarbejde og på den måde udvikler den samlede præstation. Teamboldtilgangen handler også om at udvikle den enkelte elevs tekniske og taktiske færdigheder, men udgangspunktet tages i teamet.  

Bestil Boldspils-dugen

5037
Boldspilsdug
379,00 kr.
5061
Didaktisk planche: Boldspilsdugen
2.695,00 kr.
5067
Didaktisk planche: Boldspilsfamilier
2.695,00 kr.
5066
Didaktisk planche: Den dynamiske boldspilstrappe
2.695,00 kr.

Undervisningsmateriale til Boldbasis og boldspil

Indskoling

Mellemtrin

Udskoling

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning