kropsbasisdug idræt didaktik
Kropsbasisdugen er dit uundværlige didaktiske værktøj
Kropsbasisdugen – til forberedelse og refleksion
Kropsbasis er elementært for alle elevers udvikling af kropsbevidsthed og er derfor et vigtigt element i idrætsundervisningen. Veltilrettelagt undervisning motiverer eleverne til mere bevægelse og fremmer deres læring. Kropsbasisdugen rummer didaktiske modeller til planlægning af god idrætsundervisning, der både tager hensyn til, hvad eleverne skal lære og til elevernes læreproces – herunder refleksion, medbestemmelse, motivation og differentiering.
Formålet med Kropsbasisdugen er, at lærere og elever arbejder bevidst og målrettet med udvikling af elevernes kropsbevidsthed gennem læringsforløb, der fordrer elevernes kropbasis.
Dugen indeholder tre modeller til læring i, om og gennem idræt. Modellerne er alle dynamiske, hvilket gør at underviseren kan bruge dem fra flere vinkler og med forskellige formål. Ligeledes kan de anvendes forskelligt fra indskoling til mellemtrin og udskoling.
Se Kropsbasisdugen i brug
I denne video kan I se en 7. klasse arbejde med Kropsbasisdugen i en idrætstime.
Dugens didaktiske modeller
Kropsbasisdugen indeholder en række gennemprøvede didaktiske modeller. Herunder finder du en kort gennemgang af modellerne. I lærervejledningen finder du en uddybende forklaring af de tre værktøjer.
Kropsbasisspejlet:
Et planlægnings- og refleksionsværktøj
Kropsbasisspejlet prøver at indramme begrebet, og de forhold der gør sig gældende for at blive kropsbevidst. Kropsbasisspejlet kan anvendes som planlægningsværktøj både til årsplaner, lektionsplaner og som refleksionsværktøj i undervisningen. Det skal hjælpe med at svare på: Hvad er kropsbasis? Hvad arbejder vi i forhold til, og hvordan når vi målet?
Koordinationstrappen:
Et målsætnings- og refleksionsværktøj
Koordinationstrappen kan enten anvendes til planlægning af undervisning, når man skal analysere klassen og finde ud af, hvor eleverne står på trappen, hvordan de skal udfordres, eller hvor der evt. skal laves differentiering. Ligeledes kan den bruges til målsætninger og evaluering/feedback på både klasse- og elev-niveau.
Aktivitetshjulet:
Et udviklingsværktøj
Aktivitetshjulet er et værktøj, du og dine elever kan bruge til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter. Sammen med Aktivitetshjulet vil der være arbejdsark med elevspørgsmål.