Den ultimative guide til elever, der skal til idrætsprøve

Så er du kommet til det rette sted.

Prøven i idræt i 9. klasse kan virke lidt kompliceret, så det er vigtigt, at I sætter jer godt ind i, hvad I skal.

På denne side kan du finde informationer om prøven. Der er både praktiske oplysninger om selve prøven, men også en masse forslag til, hvordan du bedst muligt forbereder dig sammen med din gruppe. 

I filmen herunder nævner vi nogle elevark med gode råd til indholdsområderne og en tjekliste, som I kan bruge til selve prøven. De materialer kan I finde nederst på siden.

Få afmystificeret prøven og få en masse gode råd i denne video, hvor du med to eksperter på sidelinjen får lov at se en gruppe elever gennemføre en rigtig prøve. Du får også et par gode råd med fra elevernes selv, der efter den vellykkede prøve reflekterer over processen.

Prøven i idræt er en gruppeprøve, hvor I skal være 2-5 elever i hver gruppe. Til selve prøven har I et bestemt antal minutter til at vise, hvad I kan. Tiden afhænger af, hvor mange I er i gruppen: 

• 2 elever: 35 minutter
• 3 elever: 45 minutter
• 4 elever: 55 minutter
• 5 elever: 65 minutter

For alle grupperne gælder det, at der bliver trukket noget tid fra, til at lærer og censor kan blive enige om jeres karakterer + give dem til jer. Det tager ca. 5-10 minutter pr. gruppe.

Den resterende tid skal I dele op, så I bruger 2/3 af tiden på et praksisprogram og 1/3 af tiden på en reflekterende samtale med lærer og censor (teori). Hvis I fx er to elever i en gruppe, vil det betyde, at I har ca. 20 min. til at vise jeres praksisprogram og ca. 10 min. til den mundtlige teoretiske del. Herefter bruger lærer og censor ca. 5 min. til karaktergivningen.

Her følger en liste over de ting, I skal have styr på til prøven:

• Gruppedannelse: Jeres grupper skal være dannet, inden I kan trække indholdsområder fra de to puljer. Herefter kan grupperne ikke laves om.
• Trækning af indholdsområder: Hver gruppe skal trække to indholdsområder, som kommer til at bestemme indholdet i prøven. Indholdsområderne er fordelt i to puljer (A og B), og man skal trække et fra hver pulje. Pulje A: Redskabsaktiviteter; Dans og udtryk; Kropsbasis. Pulje B: Løb, spring og kast; Fysisk træning; Boldbasis og boldspil; Natur- og udeliv (kan fravælges – det bestemmer jeres lærer).
• Valg af tema: Når jeres gruppe har trukket de to indholdsområder, skal I vælge et tema, som alle jeres aktiviteter i praksisprogrammet skal handle om. I kan vælge mellem mindst 3 temaer, som jeres lærer har opgivet til prøven, men I kan også selv finde på et. Det kræver dog noget ekstra arbejde, og det skal I aftale med jeres lærer.
• Disposition: Undervisningsministeriet har lavet et eksempel på en disposition, som I kan finde lige her.
• Træne: Når I har lavet jeres praksisprogram, skal I i gang med at træne. Det gælder både som gruppe og individuelt. Man skal kunne se, at I kan samarbejde, men I bliver også hver især bedømt på jeres kropslige færdigheder. Sørg for at lave gode aftaler med hinanden, som I alle overholder.
• Forberedelse: Det kan være en stor hjælp at have en “makkergruppe”, som til selve prøven hjælper jer med at stille redskaber frem, styre musikken og evt. også kan indgå som ekstra spillere el. lign. Det kan være elever fra 8. årgang, men det kan også fint være en gruppe fra jeres egen klasse eller parallelklasse.
• Tjekliste: Til selve prøven er det godt at have styr på det hele. Vi har lavet en tjekliste, som er god at bruge, så I er sikre på, at I husker det hele. Der står en masse praktiske ting som fx at sætte håret op, spytte tyggegummi ud osv. Det kan virke som småting, men det er alt sammen noget, som har betydning (fx for sikkerheden) og får jer til at fremstå seriøse omkring prøven.

Når jeres lærer og censor skal give jer karakterer for jeres prøve, ser de på disse ting:

• Kropslige færdigheder: Der bliver set på, om I udviser sikkerhed, når I bruger jeres krop. Hvor svært er det, som I viser rent kropsligt? I bliver også bedømt på, om I tager gode valg ift. at vise lige præcis det, som I kan – dvs. at I skal udfordre jer selv og gøre jeres bedste, men I skal ikke prøve at lave noget, som I på forhånd ved, at I ikke kan lykkes med.
• Sammensætning af praksisprogram: I jeres praksisprogram skal I vise, at I kan udføre idrætslige aktiviteter indenfor begge de trukne indholdsområder, og at det hele hænger sammen med jeres overordnede tema. I skal vise, at I har lært at bruge jeres krop på forskellige måder, så I når at vise så meget som muligt indenfor jeres tidsramme. I bliver også vurderet på, om I har udviklet gode idrætslige aktiviteter. Og sidst, men ikke mindst, bliver jeres samarbejde bedømt.
• Idrætsfaglig viden: Her bliver der lagt vægt på, at I kan forklare opbygningen af jeres praksisprogram. Hvordan har I koblet praksis med teori, både hvad angår indholdsområder og det overordnede tema? Husk at bruge fagord og at give lige meget plads til alle i den reflekterende samtale. I må gerne forberede et lille oplæg hver, men der skal være god tid til, at lærer og censor kan spørge ind til forskelligt.