prøveforløbet i idrætsprøven

Har du brug for en samlet beskrivelse af prøveforløbet i idræt trin for trin, har Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet en grundig prøvevejledning, som udfolder de regler og retningslinjer, der gælder for prøven i idræt i 9. klasse i grundskolen.

UVM har derudover afholdt et webinar, hvor læringskonsulenten fortæller om vejledningens opbygning.

I det nedenstående berører vi nogle af punkterne fra vejledningen og fortæller, hvornår du som lærer bedst gør hvad og hvordan

Eleverne danner grupperne til prøven, faciliteret af læreren.

Eleverne udvælger minimum tre temaer fra undervisningen i samråd med læreren.

Temaerne er vigtige, fordi det er dem, der giver eleverne mulighed for at lave et sammenhængende praksisprogram og få tyngde og dybde i den reflekterende samtale til prøven. Samtidig kan temaerne også være et godt afsæt til at skabe sammenhæng mellem den praktiske del og den efterfølgende reflekterende samtale.

Eleverne trækker gruppevis ét indholdsområde fra Pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B.

Indholdsområderne må tidligst trækkes den 1. april, og senest 5 dage før de skriftlige prøver begynder.

Pulje A består af:

• Redskabsaktiviteter
• Dans og udtryk
• Kropsbasis

Pulje B består af:

• Boldbasis og boldspil
• Løb, spring og kast
• Fysisk træning
• Natur og udeliv (kan udelades)

Eleverne skal nu sammensætte deres praksisprogram og forberede den teoretiske del af prøven.

Som lærer skal du vejlede eleverne i deres overvejelser og valg af øvelser til praksisprogrammet, og hvordan det kan kobles til gruppernes udvalgte temaer. Det er vigtigt, at du guider eleverne i, hvordan de kan sætte fokus på progression – og samtidig kan vise det helt konkret i deres praksisprogram. Grupperne kan vise progression i fx håndstand/rulle ved, at en elev kun viser første del, hvor man stiller sig op på hænder. En anden elev viser, hvordan man både går op på hænder og ruller ned på ryggen. Forklar eleverne, at de på den måde kan bruge hinandens kompetencer bedst muligt. Fokus på progression er desuden med til at sikre, at praksisprogrammet får en bedre fordeling af elementer med både høj, moderat og lav intensitet. Især hvis eleverne er mange i gruppen, er det nemlig en reel udfordring rent fysisk at kunne holde til hele programmet, og det er vigtigt, at eleverne kan det og bruger tiden fuldt ud.

Vi har udarbejdet en side med diverse information, tjeklister og gode råd, når de skal forberede sig til deres prøve.

Eleverne skal aflevere deres dispositioner til læreren i to eksemplarer. De underskrevne dispositioner, undervisningsbeskrivelse og opgivelser skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. Eleverne har dog mulighed for at ændre i deres disposition helt frem til prøven.

I vejledningen fra Undervisningsministeriet findes et eksempel på en disposition (side 25), som eleverne kan tage udgangspunkt i.

Eleverne skal træne og forberede sig frem mod prøven. Du skal som lærer vejlede dem helt frem mod prøven.

Til prøven er det en god idé at have hjælpere, der kan stille remedier frem og rydde væk igen. Det fungerer ofte godt, at grupperne understøtter hinanden parvis, men man kan også bruge elever fra 8. klassetrin til denne opgave, hvilket giver dem et indblik i, hvordan prøven foregår. Uanset hvad er det vigtigt at lave bindende aftaler med hjælperne i god tid inden prøven.

Den reflekterende samtale skal ligge i umiddelbar forlængelse af den praktiske del, så praksisdelen på den måde naturligt leder videre over i den efterfølgende reflekterende samtale.

Har du en elev med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven vil være en umulighed, kan eleven fritages fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt. UVM har udarbejdet en vejledning med det formål at understøtte skolelederens afgørelse om særlige prøvevilkår for elever, der har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder.