Folkemøde-debat kom vidt rundt om bevægelse i skolen

Hvordan skaber vi varierede skoledage, der indeholder motiverende og trivselsfremmende aktiviteter? Skoledage, der rimer på læring med kroppen, og hvor børn og unge trives samtidig med, at de lærer.

Det var omdrejningspunktet for Dansk Skoleidræts debat på Folkemødet 2023, som fandt sted fredag den 16. juni i høj solskin og med godt 30 tilhørere ved Klippescenen i Danmarks Lærerforenings hus i Allinge. På programmet var også to bevægelsesaktiviteter for såvel panel som tilhørere - se mere i billedserien nederst i artiklen.

Den 50 minutter lange debat blev live-streamet på Dansk Skoleidræts Facebookside og kan genses i fuldt omfang i videoen her:

Herunder følger en række af de kommentarer og pointer, som kom på banen fra det veloplagte panel:

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:

- Bevægelse i skolen er ikke noget nyt. Det har været en del af skolen siden 1814. Her sad man stille og lærte fx om kristendom. Man lavede bevægelse, fordi man vidste, at man skulle bruge sin krop resten af livet, og man lærte håndværk, fordi man skulle være et menneske, der kunne lave mad, reparere sit tøj osv. Så skolen har altid været forbundet med nogle ydre arealer. Det er fordi, vi ved, at bevægelse kan fremme glæde og skabe oplevelser. Mange af os har minder fra skolen, der er relateret til bevægelse. Og ikke mindst så fremmer bevægelse i skolen lysten til at være aktiv resten af livet. Det er også derfor, at bevægelse skal være varieret.

- Skolerne er forskellige. Vi er nødt til at respektere de forskelle der er, og vi kan ikke lave nogle fælles beslutninger om præcis, hvordan vi skal gøre det. Fundamentet skal ligge på den enkelte skole, så man finder ud af, hvordan man kan gøre det her.

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening:

- Vi ser det her i sammenhæng med en udvikling af, hvad der skal ske med fagene i skolen, og hvordan får vi foldet paletten af didaktikker ud. For os er bevægelse i skolen en del af det, vi kalder god, motiverende og variende undervisning i alle fag. Hvor lærerne har muligheder, rammer og rum for lave bevægelse – men også praksisfaglige ting, og andre metoder, der skal til for at tilegne os det, vi skal lære i skolen.

- Bevægelse kan ikke bare lade sig gøre, uden at vi tager nogle initiativer. Eleverne vil gerne have den her form for undervisning, lærerne vil gerne levere den her form for undervisning, men vi har nogle rammer, vi simpelthen er nødt til at se på.

Caroline Hermansen, hovedbestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever:

- Mange taler om skolernes frisættelse, og det er også rigtig fint, men vi elever vil gerne holde fast i lovkravet om 45 minutters bevægelse. Om det er 44 minutter eller 47 er ikke så vigtigt – men vi vil gerne have krav på og sikre, at vi får den bevægelse på tværs af kommunegrænser.

- Det er en fordel, at eleverne er bevidste om, at det er bevægelse, de laver, og at de bliver inddraget i det – man kan med fordel inddrage elevråd i arbejdet med bevægelse.

Lise Bertelsen, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti:

- Jeg ser, at nogle lærere er sindssygt dygtige til at motivere eleverne til at rejse sig op og få indlagt noget bevægelse i timerne. Det kunne jeg godt tænke mig at få spredt ud til alle lærere. Jeg kan se, hvad det gør ift. den forebyggelsesdagsorden, vi har på skemaet inde i folketinget. Vi har alt for mange overvægtige børn, vi har alt for mange børn, der ikke har den motoriske udvikling, de burde have, og vi har for mange børn, der lider af koncentrationsvanskeligheder. Hvis vi får sat bevægelse godt på dagsordenen, så kan man forebygge alle tre dele - og det er min agenda for at gå ind i det her. Samtidig vil jeg gerne være med til at sætte folkeskolen fri, så jeg mener, at det her er noget, der skal foregå ude i klasseværelserne mellem elever, forældre, skolebestyrelse og ledelse, men jeg er meget optaget af at få det sat på dagsordenen.

Frands Fischer, borgmester i Skanderborg Kommune:

- Vi lider lidt af den adskillelse af krop og sjæl, som fandt sted i oplysningstiden. Rigtig meget af den hukommelse, vi har fra vores folkeskoletid, er faktisk noget, kroppen hjælper os med at huske. Så kroppen er væsentlig i forhold til vores indlæring. Bevægelse skal ind i de didaktiske overvejelser, man gør for hvert enkelt fag. Underviserne i Skanderborg Kommune vil nok gerne se sig fri fra, at jeg kom og sagde, hvordan de skulle tilrettelægge deres undervisning – så det vil jeg ikke gøre. Men i stedet lægge op til, at man gentænker bevægelse i langt højere grad i et andet perspektiv med kroppen i fokus i hver enkelte fag. Man skal bare huske, at bevægelse og idræt er to forskellige ting – alle lærere skal ikke være idrætslærere, men tænke det ind i deres didaktik i undervisningen.

- Jeg tror ikke, at svaret på bevægelse ligger i frisættelse af skolerne. Skolerne i Skanderborg er frisat, og gør vi det her? Nej, det gør vi ikke. Jeg tror, at svaret ligger nogle andre steder. Vi snakker om, at vi er det eneste land i verden, der har bevægelse som en del af de didaktiske overvejelser ift. skoledagen. Vi skal have det ned på det enkelte fag, og det er først der, vi flytter kulturen. Vi skal have bevægelse tænkt ind på lige vilkår med, at lærerstuderende bliver undervist i deduktiv undervisning osv. Dér skal vi have bevægelse ind som et greb ift. den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen, og det skal også tænkes ind i bekendtgørelserne for de enkelte fag.

- Vi har i en alt for lang årrække ikke anerkendt den kropslige uddannelse, men favoriseret hjernens forståelse og de akademiske uddannelser.

Peter Pannula Toft, børn og skolechef i KL:

- Vi skal arbejde med at komme tættere på børnenes skole, en skole i børnehøjde, hvor vi har en skoledag, der er varieret, og hvor eleverne oplever, at skoledagen er motiverende. Ét greb ind i det – for der er flere – er bevægelse. Ikke kun i idrætstimen, men i alle fag. Det betyder, at vi skal være omhyggelige med, hvordan vi folder bevægelse ud. For bevægelse er ikke kun høj puls – det er det også, men det er også at gå ud og hoppe tabellen, eller at man lige bryder klassen op og aktiverer dem i noget gruppearbejde. Der er mange nuancer i, hvad bevægelse er. Det er også en kommunal opgave at tage drøftelsen - en pædagogisk drøftelse ude på skolerne. Gerne på en måde, hvor skolerne får givet det her den smag, som de mener giver mening for dem.

- KL synes, at alle skoler skal sættes fri for at lykkes bedre med den her dagsorden.

Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt:

- Vi kommer ud mange steder som Dansk Skoleidræt, og laver fx procesforløb, hvor vi har lavet aftaler med kommuner eller skoler, og hvor vi ser på datagrundlag for strukturer, og hvor vi prøver at efteruddanne lærerne og pædagogerne. Vi kommer både på Brahesminde Skole i Faaborg-Midtfyn kommune, hvor de kan have et helt fårehold, og så kommer vi på Sølvgade Skole i København, hvor der ikke findes et græsstrå – og de har også fået implementeret en god bevægelseskultur.

- Vi plejer at sige: Sæt det på dagsordenen! Gør det, og gør det godt, fordi det giver mening – og gør det sjovt. Det er både lærings- og trivselsfremmende, når det også er sjovt. Det er vigtigt at få sat de her rammer rundt omkring på skolerne. Man skal tage udgangspunkt i de lokale forhold, men det er også vigtigt, at man som polikter i kommunerne tør gå forrest og sige ”det er det, vi gerne vil”, at man som skolebestyrelser tør sige det samme.